Dette er et sjovt lille tankeeksperiment, der kan være godt til at sætte fokus på vores forbrugsmønstre.
Der er mange måder at tilgå denne øvelse på, men i stedet for at give den teoretisk perfekte metode, så har jeg snydt lidt og fundet et online eksempel hos Andersen og Martini. De har nemlig lavet en ekstensiv oversigt over udgifterne ved at købe en bil, hvor der dog tages udgangspunkt i en fabriksny bil, og lidt fremkonteringer på benzin, der er lidt lave med en pris på 11 kroner per liter, mens forsikringen er for en 35-årig elitebilist, og bilen ikke får nogle værkstedsomkostninger, som ikke er en del af det almindelige service.
Nu har hverken jeg selv eller min nærmeste familie vildt stor erfaring med fabriksnye biler, hvorfor jeg ikke skal kunne sige om dette er retvisende eller ej. Til gengæld havde jeg nok personligt valgt en billigere bil, også fra ny, hvorfor jeg for lethedens skyld vælger at sige alle usikkerheder ved beregningen udligner hinanden. Den omtalte bil er en Kia Ceed 1,0 T-GDI (benzin) Vision, der i 2020 kostede 194.995 kroner.
Hvor dyr ville en bil være at eje?
Antog vi, at jeg havde erhvervet bilen kontant, ville den månedligt koste 3.343 kroner med en ejertid på 7 år, hvilket er et temmelig anseeligt beløb. Jeg havde dog ikke helt 194.995 kroner som 18-årig, hvorfor jeg havde været nødsaget til at optage et billån.
Her indebærer beregningerne en egenbetaling på 20% svarende til 38.999 kroner, og årlige omkostninger i procent på 5,9% inklusive stiftelsesomkostninger og alt hvad det nu ellers indebærer. Renten udgjorde kun 1,49%, mens afbetalingstiden er 84 måneder svarende til 8 år.
Det vil bringe de totale omkostninger op på 3.665 kroner i måneden. Årsagen til, at forskellen ikke er større, er, at værditabet er medregnet, hvorfor selve betalingen af værditabet ikke skal tælles dobbelt, og det dermed kun er de yderligere omkostninger forbundet med lånet, som skal betales. For at gøre det hele lidt mere fair, vil jeg også tillade mig at fratrække 565 kroner i måneden til alternative transportomkostninger fra beløbet, så det ”blot” er en merudgift på 3.100 kroner i måneden.
Spørgsmålet er så, hvor langt man kommer for 3.100 kroner?
3.100 kroner på en månedsopsparing
I beregningen af, hvor meget de 3.100 kroner i måneden var blevet til på en månedsopsparing tillægger jeg også de ca. 38.999 kroner, som blev lagt i udbetaling til bilen. Efter de 7 år vil jeg i alt have investeret 299.399 kroner, altså mere end 50% mere end bilen værdi. Ved en årlig lagerbeskatning på 27% af afkastet, og et inflationsjusteret afkast på 7%, ville jeg have betalt 27.852 kroner i skat og have en samlet depotværdi på 374.706 kroner.
Det forholder sig dog således, at jeg blev 18 år i 2019, hvorfor det reelle afkast i perioden har været markant anderledes. Faktisk har det været på hele 14,5% i årligt gennemsnitligt afkast fra primo 2019 til den 26.08 2024 for S&P 500, hvor der i anden udregning tages udgangspunkt i, at dette afkast kan fortsættes det kommende halvandet år, frem til jeg bliver 25.
Det vil få min samlede skatteregning til at stige til 65.403 kroner, og min investeringskonto til at ramme 476.230 kroner efter skat – der er altså sponseret mere end to fulde biler ved at have lagt pengene på investeringskontoen i stedet. Taget i betragtning, at vi kun er 5,5 år inde i perioden, vil jeg også fortælle status ved de 5 år. Her ville investeringskontoen have en værdi på 318.587 kroner, hvilket svarer til lige omtrent halvdelen af mine investerede midler.
Hvilken betydning har fravalget af bil haft for min økonomi?
Der er ingen tvivl om, at en bil også bidrager meget positivt, og skaber større fleksibilitet ift. arbejde mv., men dette har ikke været en nødvendighed for mig. Og de gange, hvor der virkelig har været behovet for at have en bil til rådighed, har jeg oftest været så privilegeret at kunne låne hos mine forældre.
Dog har mit afkast på aktiemarkedet ikke helt været 14,5% i gennemsnit årligt, og jeg kunne på ingen måde lægge 3.100 kroner til siden i måneden gennem min gymnasietid til investeringer (så i praksis var bilen nok også en umulighed). Det er derfor nok nærmere 200-250.000 kroners forskel, som det reelt set har betydet for mig. Det er dog også omtrent en tredjedel af min samlede formue, hvoraf langt størstedelen også er investeret.
Når man tænker på, hvor alvorlig renters rente effekten er, så er det faktisk helt enormt hvad den mindre frihed ved ikke at have bil har gjort for mig. Lad os gå til det konservativt og sige, at det har gavnet min investeringskonto med 200.000 kroner, og de forbliver der til jeg når pensionsalderen på 74 år for mit vedkommende, hvor det skaber en årlig inflationsjusteret forrentning på 7%.
Min investeringskonto med disse 200.000 kroner vil være vokset til 2.540.246 kroner, hvor det altså er inflationsjusteret, så mine købekraft gerne burde være nogenlunde ens. Så i realiteten har det ikke at have bil fra jeg var 18 til jeg er 23 betydet, at der er styr på min pensionsopsparing – hvor vildt er det ikke lige?
Tænk over dit forbrug som ung, og kom i gang med opsparingen
Det er mens vi er unge, at vi har muligheden for at lægge et fundament for fremtiden. Derfor er det også vigtigt at prioritere dette fundament, selvom der er mange andre fede og unikke behov vi kan opfylde på kort sigt.
For nogle er det helt sikkert også vigtigere at få oplevelseskontoen fyldt op og have den fulde frihed ved at have bil. For mig personligt er det at have lagt et fundament, så jeg ved der styr på fremtiden dog endnu vigtigere. Det handler om at finde de områder, hvor man kan finde en balance mellem livskvalitet og opsparing. Man skal ikke gøre livet surt og trist for sig selv. For mange er der dog nogle forbrugsvaner, hvor man ikke får vildt meget livsglæde ud af sit forbrug, men til gengæld får man sørget for, at kontoen går i 0 mod slutningen af måneden.
For mig har det været bilen, der kunne spares væk i ungdomsårene, og nok også bliver det indtil det bliver en absolut nødvendighed for at få hverdagen til at hænge sammen. Friheden på kort sigt er super god, og jeg nyder meget, når jeg kører med forældrene på spontane ture til steder, der ikke havde været mulige for os med offentlig transport. Det er dog ikke noget jeg prioriterer højere end at måtte nøjes med seværdighederne den offentlige transport dækker, og så kunne have lagt et godt fundament for fremtiden for mig selv, og den familie jeg forhåbentlig selv skaber på et tidspunkt.
