Hvilke overvejelser bør jeg gøre mig før jeg investerer?

Jeg oplever ofte, at folk har mange opklarende tvivlsspørgsmål, som de ønsker svar på, før de vil begynde at investere.

Og det er med god grund, for der er en hel del at forholde sig til – især når man er ny på aktiemarkedet. Der findes efterhånden så mange investeringsmuligheder, depottyper, handelsplatforme, ordretyper, skatteforhold, skattesatser, indskudsgrænser og meget mere, at det kan virke enormt overvældende for folk, der er nye på markederne. På den baggrund vil jeg i denne artikel forsøge at formidle de forskellige overvejelser, som jeg personligt mener man bør foretage sig, før eller imens man bevæger sig ud på aktiemarkedet.

Valg af platform(e) og depottype(r)

Udbuddet af handelsplatforme herhjemme er steget pænt den seneste tid, hvilket er super godt. Et større udbud skaber også en større konkurrence, hvilket alt andet lige gør, at de forskellige udbydere er nødsaget til at være innovative for ikke at blive udkonkurreret. De to største herhjemme er Nordnet og Saxo Bank, men af andre danske platforme kan nævnes Endavu, Pluto og Norm Invest samt ens egen bank.

Dertil kan man naturligvis også vælge en udenlandsk platform, hvor der typisk er adgang til flere forskellige børser og dermed aktier. Priserne herpå kan også vise sig at være lavere end hos de danske platforme, men ulempen er, at man selv skal indberette sine tab og gevinster til skat, hvilket godt kan blive besværligt i længden. Af udenlandske platforme kan nævnes eToro og Freedom24.

Man skal huske, at eftersom de forskellige handelsplatforme kan noget forskelligt, kan det give fin mening at anvende flere af dem. Personligt har jeg alle mine investeringer samlet hos Nordnet, men er bestemt ikke afvisende overfor at tage en platform mere i brug i fremtiden. Overordnet set så tilbyder Saxo Bank i øjeblikket det bredeste udvalg af investeringsprodukter samt de lavest kurtagesatser, mens Nordnet har det største udvalg af depottyper. De andre platforme differentierer sig ved eksempelvis kurtagefri handel af amerikanske aktier, fractional shares, investeringsrobot og mere.

I kombination med at man skal beslutte sig for én eller flere handelsplatforme, bør man forholde sig til, hvilke depottyper man ønsker at investere på. Samtlige af handelsplatformene, med undtagelse af Norm Invest, tilbyder handel på et almindeligt aktiedepot. Hvis man derimod ønsker at investere på en aktiesparekonto, skal man oprette sig på en platform der tilbyder denne service, eksempelvis Nordnet eller Saxo Bank. Ligeledes gælder det pensionsdepoterne, hvor Nordnet og de private banker mig bekendt er de eneste udbydere i øjeblikket. Jeg anbefaler, at du sætter dig ind i de forskellige vilkår der er ved at investere på de forskellige typer af depoter.

Læs også: Bør jeg anvende en aktiesparekonto?

Målsætning og tidshorisont

Ens valg af depottype kan med rette også hænge med din tidshorisont når du investerer. Der kan nemlig være skattemæssige fordele i den ene depottype fremfor den anden, alt afhængigt af din tidshorisont. Ret forsimplet sagt kan det siges, at desto kortere sigt du investere på, jo bedre kan det svare sig at anvende en aktiesparekonto, mens det modsatte er gældende, desto længere perspektiv du har. Husk på, at dette blot er et forsøg på at lave en håndgribelig huskeregel, men at de i sidste ende vil afhænge af, hvordan markedet og dine investeringer udvikler sig. Brug derfor den eller de depottyper, du føler passer bedst til dig.

Noget andet man skal afklare inden man begynder at investere er, hvad ens målsætning er. Årsagen hertil er, at det er betydeligt lettere at arbejde fokuseret, hvis man har et mål at arbejde hen imod. Et eksempel kunne være, at du er 20 år gammel, og din målsætning er, at kunne trække dig fra arbejdsmarkedet før tid. I dette scenarie vil du have en lang tidshorisont, hvorfor du (forhåbentligvis) vil have lettere ved at se bort fra de kortsigtede udsving, da der fortsat er lang tid til, at investeringerne skal realiseres.

Der findes mange forskellige målsætninger, hvor andre investerer med fokus på, at deres udbyttebetalinger skal kunne betale en andel af deres privatøkonomiske udgifter. Med et udgangspunkt som dette, vil man i stedet kunne fokusere på at få udvalgt sig nogle attraktive udbytteaktier til sin portefølje. Find ud af hvad din egen målsætning med investering er, og planlæg din strategi herefter.

Find dit risikoniveau

Indenfor investering findes der risikomæssigt enormt mange måder at investere på, hvorfor man er nødsaget til at finde ud af, hvilket niveau der passer én bedst. Det er vigtigt at man har for øje, at desto større risiko man påtager sig, jo større er ens afkastpotentiale på sigt. På den baggrund gælder det, ifølge mig, om, at påtage sig så høj risiko, som man kan tolerere. Det væsentligste er, at man ikke sover dårligt eller på anden vis oplever, at udsving har negativ betydning for ens liv – i dét tilfælde, investerer man for risikobetonet.

Dit risikoniveau kan også hænge sammen med din målsætning med investering. Er dit ønske at få akkumuleret en stor formue til din alderdom, så kan en risikobetonet strategi give mening. Men investerer du derimod med henblik på løbende opsparing, som kan forsøde tilværelsen stødt, så vil en lavere risiko give mening. Igen handler det om at finde ud af, hvad der passer til din investeringsprofil.

Og det kan faktisk være svært at vide hvad der passer bedst til én, før man har prøvet det. Det er nemmere at sige højt, at man godt kan tåle at tabe 20% på kort tid, end det kan være at prøve det på egen krop. Oftest vil vi opleve, at vi ikke reagerer helt som vi selv forventede. I min optik handler det derfor om at prøve sig stille ad. Dyppe en fod i vandet, se hvordan det føles og hvordan man reagerer på de udsving, der kommer. Herfra vil du så kunne tilpasse din investeringsrisiko på baggrund af de erfaringer, du får dig.

 

Find din investeringsstil

I kombination med dit ønskede risikoniveau kommer også din generelle tilgang til investering. Ønsker du for eksempel at handle aktivt, passivt eller en kombination?

Jeg vil påstå, at langt de fleste investorer vil føle sig tilpasse og tilfredse med at investere passivt for størstedelen af deres portefølje. Modsat er der også en del, som ønsker at handle aktivt og oftere tage beslutninger om, hvordan de vil eksponeres. Begge dele er fuldt forståelige, og i sidste ende vil en del af os nok ligge i midten. Det er blot væsentligt at være opmærksom på, at desto mere aktivt du handler, jo mere af dit afkast er betinget af dine beslutninger, hvorfor din investeringsrisiko øges.

Hertil kommer, at du bør forholde dig til, hvordan du ønsker at være eksponeret. Hvordan ønsker du dit forhold mellem enkeltaktier og investeringsfonde? Hvilken geografisk eksponering ønsker du? Er der nogle geografier eller sektorer, du ønsker at overvægte? Ønsker du løbende at rébalancere din portefølje, eller skal den blot udvikle sig?

Der er rigtig mange ting, som kan give mening at forholde sig til, både inden og mens man investerer. Det er naturligvis også okay, og faktisk supergodt, hvis man bliver klogere undervejs og på den baggrund vælger en anden tilgang. Det har jeg selv gjort flere gange, og det har kun gjort det til en sjovere og mere lærerig proces.

Min personlige tilgang er i øjeblikket, at størstedelen af min portefølje er investeret i globale og diversificerede fonde, som blot passer sig selv. Dertil investerer jeg selv mere aktivt i nogle enkeltaktier, som jeg har en særlig tro på og indsigt i. På denne måde har jeg en balance mellem passive og aktive produkter, hvor jeg har et passivt fundament i porteføljen toppet af mine egne aktievalg.

Få en grundforståelse for skattereglerne

En del af det at investere sine penge er, at forholde sig til den skat man skal betale, såfremt man (forhåbentligvis) får et afkast. Der er en del forskellige skatteforhold- og miljøer herhjemme, hvorfor det kan virke temmelig uoverskueligt, når man skal i gang. Personligt farede jeg selv vild i de forskellige skatteregler, men er nu glad for, at jeg ikke gav op og blot tog det lidt af vejen.

Jeg har tidligere skrevet flere artikler om netop skat, hvorfor jeg i denne artikel vil tillade mig blot at henvise til de tidligere. Den første artikel handler om de forskellige skattevilkår på investeringsdepoterne, mens den sidste handler om, hvordan dine investeringsfonde beskattes på et almindeligt aktiedepot.

Artikel 1: Sådan beskattes dine aktieinvesteringer i 2025

Artikel 2: Sådan beskattes dine investeringsfonde

Kom i gang og få erfaring

Det nok bedste tip jeg kan give er, at man blot skal komme i gang og få noget erfaring. Der er ingen grund til, og ej heller mulighed for at lære alt på forhånd. Mine egne erfaringer er også, at man lærer bedre når man selv er en del ar markedet, fremfor at det alene er noget man læser om.

Det kan derfor give rigtig god mening at finde en lille slat penge, som man kan investere i det man ønsker, og på den måde få noget erfaring med markedet og de dynamikker, der udspiller sig. Det kommer også mere naturligt til en at finde ud af hvad ens muligheder er samt hvad man egentlig har købt, når man er i gang. Så overgiv dig endelig ikke til alle de mange investeringsmuligheder, skatteregler, tilbud og meget mere, men tag det lidt ad gangen, fordi pludselig går det hele op i en højere enhed. Husk, det er altid bedre at investere end ikke at gøre det.

Disclaimer: Denne artikel er baseret på egne erfaringer, og skal derfor ikke tolkes som rådgivning.