Det er et spørgsmål, som er ualmindeligt svært at svare på, men som jeg alligevel gerne giver et forsøg på i denne artikel.
En af de helt store forskelle på præsidentkandidaterne, er deres tilgang til udviklingen af infrastruktur. Her er demokraterne mere for grønne alternativer som vindmøller, solceller mv., som også er en del af the Inflation Reduction Act. Til modsætning fokuserer Republikanerne mere på at øge produktionen af amerikansk energi, primært olie, hvor tilladelserne forventes at blive løsere.
Det giver naturligvis et kæmpe udsving i mulighederne for de store energispillere på den internationale scene, hvilken retning USA går for at sikre energiforsyningen. Den første sektor der bliver påvirket af præsidentvalget, er altså umiddelbart energisektoren.
Protektionistisk tilgang
En stor bevægelse i USA gennem det seneste årti er balanceringen mellem protektionisme og en global økonomi, hvor særligt samhandlen med Kina er i fokus.
Her er demokraterne dog en smule mere løse, hvad angår protektionismen relativt til republikanerne. Dette vil sætte sine spor på den internationale verdenshandel, hvilket vil påvirke fragtselskaberne i særlig høj grad. Samhandlen med Kina er nemlig yderst attraktivt for mange fragtfirmaer.
Foruden fragtselskaberne vil det også indirekte komme til at ramme de selskaber, der har en stor international samhandel, særligt med fokus på Kina. Mange discountkæder får en stor andel af varesortimentet fra Kina, hvor tariffer vil gøre det dyrere at få varerne hjem, og derved gøre andre alternative produkter mere attraktive.
To andre sektorer, som kan blive påvirket i høj grad af præsidentvalget, er altså transportsektoren og discountkæderne, der begge nyder godt af et godt samarbejde med Kina.
Gratis investeringsplan
(reklame)
Gør som +85.000 andre, og bliv klogere på dig selv som investor med en gratis investeringsplan👈 hos Norm Invest, der sikrer, at din investering bliver baseret på dig, din tidshorisont og dine behov.
Make America Great Again
Ovenstående motto har man nok hørt ganske ofte, hvor demokraterne i højere grad fokuserer på folket, fokuserer republikanerne i højere grad på økonomien.
Derfor vil en republikansk sejr også potentielt medføre en højere dollar og stærkere banker, der nyder godt af et stort fokus på erhvervslivet. Det betyder også, at mange virksomheder der står til at blive ramt af en folkeprotektionistisk politik, står til at være store vindere.
Dette er ikke decideret sektorspecifikt, men kan blandt andet være de amerikanske teknologivirksomheder, hvor prioriteringen er at have stærke selskaber, fremfor forbrugerbeskyttende reguleringer, der påvirker selskaberne negativt.
Det kan også være sundhedssektoren, hvor demokraterne i et relativt stort omfang var begyndt at gå i krig med sektoren for at sikre bedre vilkår for borgerne. Denne regulering, og store fokus på restriktioner, vil nok i lavere omfang være der med en republikansk regering. Bank-, teknologi- og sundhedssektoren er altså alle nogle, som i relativt stort omfang vil blive påvirket af præsidentvalget.
Kryptovaluta
Som udgangspunkt vil en Republikansk sejr medføre større støtte til kryptovaluta. Dette er dog et område, som jeg personligt ikke har vildt godt styr på, hvorfor jeg ikke er helt 100% inde i de præcise påvirkninger af præsidentvalget herpå.
Opret en månedsopsparing i Kryptovaluta
(reklame)
Investér nemt og sikkert i krypto hos Nordens største kryptobørs, Firi👈. Platformen hjælper dig med at beregne skatten på dine kryptoinvesteringer, hvor du bl.a. kan oprette en månedsopsparing i krypto.
Investering i kryptovaluta indebærer risiko, og du skal være over 18 år.