Det er et spørgsmål, som på en og samme tid er meget enkelt og meget svært at give et 100% klart svar på.

Den hurtige læser ville måske sige, at det er for at tjene penge. Det er også korrekt, og er nemt at argumentere for. Der lægger dog en hel industri gemt bag det simple svar. I denne artikel vil jeg forsøge at give et indblik i mine tanker om, hvad formålet er med at investere.

Hvorfor tjene penge?

Vi starter i den helt elementære del ift., hvorfor vi ønsker at tjene flere penge. Penge er det primære element, som vi bruger ifm. køb af varer. Derfor er der en direkte sammenhæng mellem antallet af penge vi har, og det antal varer, som vi kan købe. Vi er som individer afhængige af penge for at kunne være en del af det samfund, som vi lever i.

Des flere penge vi har, des flere/bedre varer kan vi købe. Der ses ofte en sammenkobling mellem kvaliteten/mængden af varer et individ kan købe, og den levestandard som individet har. Derfor kan vi sige, at der en sammenhæng mellem mængden af penge og ens levestandard. Der er for de fleste et naturligt loft, hvor en højere levestandard ikke længere betyder højere livskvalitet. Denne grænse er meget flydende, og kan efter min overbevisning ikke defineres i et bestemt beløb.

Derudover ses ofte en sammenkobling af status og privatøkonomi. Personligt er jeg ikke fan af denne sammenkobling, men den eksisterer ikke desto mindre. I min verden er det bare aldrig pengene, som har gjort Jesper Buch, Martin Thorborg eller andre til interessante mennesker. Det er individet bag, som tilfældigvis er arbejdsom og dygtig nok til at have tjent en formue.

Pengenes funktion i privatøkonomien

Du har formentlig hørt de gængse læresætninger såsom, at du skal gemme til dårligere tider eller andet lignende. Det kan vi i Danmark gøre i exceptionel høj grad, som følge af vores meget udviklede samfund. I 2018 indførte Danmarks Statistik en indikator for, hvornår man er fattig i Danmark. Det har man ved deres indikation efter et år med en indtægt på under 117.000 kroner efter skat – studerende medtages ikke i denne kalkule ift. relativ fattigdom.

Det fuldstændig vanvittige her er, at du stadig har en højere indtægt end 88,7% af verdens befolkning.

Derfor ser vi også nogle store opsparinger i privatøkonomien. Når vi har penge nok til at få hverdagen til at fungere (individuelt), begynder mange at spare op. Den gennemsnitlige danske familie havde en formue på 2,3 mio. kroner i 2020, og dette er formentlig kun blevet accelereret af Covid-19, hvor mange udgifter er skåret væk i privatøkonomien. Det lyder måske af meget, men du har formentlig også en ret stor formue når friværdi i hus, pensionsopsparing, aktiver såsom en bil mv. tælles med i det samlede regnestykke.

Inflationen angriber dine penge

De goder som følger med den en høj opsparing, er under konstant pres af inflationen. Inflationen er et begreb, der belyser, hvor store prisstigninger der er i samfundet. Du har måske bemærket, at prisen på mælk eller benzin er steget. Det er disse prisstigninger, som inflationen dækker over. Selvom vi ofte oplever en forholdsvis lav inflation på omkring 2% årligt, bliver det til mange penge over tid. Ifølge Thuejk.dk er købekraften faldet med 87% i perioden 1970-2020 per krone. Det betyder, at hvis du havde 1.000 kroner i 1970, ville du kun kunne købe for, hvad der i 1970 svarede til 131 kroner i 2020. Dette er til trods for, at du fortsat har 1.000 kroner i 2020.

Dine penge mister altså værdi over tid, og når det er over tilpas mange år, så mister de rigtig meget værdi. Det er her vores primære formål kommer ind ift. at investere.

Den primære årsag til at investere

Den primære årsag til at investere er ganske enkelt for at beskytte ens penge mod inflationen. Derved kan vi bevare vores købekraft og ikke se den blive udhulet af inflationen. Indenfor investeringsverdenen er der mange forskellige aktivklasser, som er blevet brugt til at beskytte sig mod inflationen. Den historisk mest sikre er guld, hvor du i perioden 1802-2012 ville have forøget købekraften af en USD til 4,52 USD. Til sammenligning ville købekraften af en USD være faldet til 0,05 USD.

I stedet for, at din købekraft ville have været forringet til 5% af din oprindelige købekraft, ville din købekraft nu være 452% af din oprindelige købekraft. Obligationer, skatkammerbevis (Treasury Bill) og aktier er lidt mere risikofyldte investeringsobjekter. Det har historisk set også resulteret i højere afkast, hvor din købekraft er blevet markant forøget, hvilket bringer os til vores sekundære årsag til at investere.

Den sekundære årsag til at investere

Du kan få dine penge til at arbejde for dig. Når vi ser på de historiske afkast, ville din købekraft være forøget til 704.997 USD. Ganske givet, så er det de færreste af os, som lever 210 år, hvorfor tidshorisonten er lidt urealistisk. Men illustreringen er stadig intakt med en lavere tidshorisont. Dine penge kan ved at være investeret i aktier, obligationer eller andre investeringsobjekter arbejde for dig.

Her vender vi altså den almindelige lønmodtager situation om. Du arbejder ikke for penge, men penge arbejder for dig. Det er noget, som er essentielt i vores moderne samfund, hvor vi sparer op til blandt andet vores pension. Det er også derfor, at pensionsselskaberne som udgangspunkt investerer dine pensionsmidler på dine vegne.

Det kan også være rigtig sundt for din privatøkonomi, hvor mange har investeret i ejendomme ved at købe et hus. Her gælder det samme princip, som for andre investeringsobjekter. Ejendomme er over tid steget mere end inflationen. Det betyder, at dit boligkøb også er med til at få dine penge til at arbejde for dig.

Læs flere artikler fra Ny i investering

Vil du læse flere af vores artikler henvendt nye investorer? Nedenunder kan du finde alle vores artikler fra ”Ny i investering”.