Når du følger aktiemarkedet, har du måske mødt begreberne bull- og bear market. Hvad betyder disse betegnelser?
Aktiemarkedet går op og ned. Heldigvis har det historisk gået mest op, og dermed været en god investering for langt de fleste. Det kan dog også være den omvendte oplevelse, særligt hvis man ikke er tålmodig, og ikke tager de langsigtede briller på.
Når det kommer til begreberne “bull” og “bear” marked, vil det oftest være forbundet med en positiv eller negativ stemning på markederne. Lad os se nærmere på det.
Læs også: Hvad er et aktiesplit?
Hvad er et bull market?
Et bull market beskriver et positiv marked, altså stigende aktiekurser. Hvis du f.eks. møder nogle, som er bullish på aktiemarkedet, vil de derfor være positive stemte overfor aktiemarkedets fremtidige udvikling.
Officielt snakker vi om et bull market, når aktierne er steget 20% fra bunden. I dag hvor jeg skriver dette indlæg, er markedet netop trådt ind i et bull marked, da aktierne i juni 2023 er steget over 20% fra bunden i 2022. Det fremgår af nedenstående graf.
En tyr er blevet et slags kendetegn på aktiemarkedet, hvilket stammer fra begrebet bull market, som vi selvfølgelig som investorer altid sætter pris på – medmindre man er short. Derfor vil du også se den velkendte tyr, hvis du f.eks. søger på New York Stock Exchange på Google, og går ind på billederne.
Hvad er et bear market?
Et bear market beskriver modsat et bull market et negativt marked. Dermed kan man også bruge betegnelsen bearish, hvis man er negativt stemt overfor markedets fremtidige udvikling.
Officielt er det et bear market, når aktierne er faldet 20% fra toppen. Dermed kom aktierne officielt ind i et bear market i 2022, efter aktierne oplevede solide stigninger i årene forinden. Af selvsamme årsag er en bjørn et symbol på et faldende aktiemarked.
Gratis investeringsplan
(reklame)
Gør som +85.000 andre, og bliv klogere på dig selv som investor med en gratis investeringsplan👈 hos Norm Invest, der sikrer, at din investering bliver baseret på dig, din tidshorisont og dine behov.
Læs flere artikler fra Ny i investering
Vil du læse flere af vores artikler henvendt nye investorer? Nedenunder kan du finde alle vores artikler fra ”Ny i investering”.