Et budget kan være et stærkt værktøj til at optimere din økonomi, men det kan samtidig være svært at skabe et overblik.
Det er svært at finde konkrete data på, hvor mange danskere der aktivt følger et budget. I nogle undersøgelser fremgår det, at hver anden dansker ikke har et budget, og sågar ikke engang kender deres boligudgift.
Af andre undersøgelser fremgår det, at tæt på 4 ud af 5 danskere før har prøvet at lægge et budget. Dermed ikke forstået, at de følger det lige nu, men de har tidligere lagt et budget. Lad os for lethedens skyld undlade at gå i en heftig debat om gennemsnitsdanskere, og i stedet fokusere på dig og mig.
Hvorfor kan et budget være en god ide?
Et budget er et meget kraftfuldt værktøj, der kan hjælpe dig med at prioritere uden for forbrugsøjeblikket. Står du i butikken, har penge på kontoen og lyst til de nye sko, så er der ikke langt til en købsbeslutning, selvom det måske er det tredje par sko denne måned. Det kan også være på valget af større beslutninger som hus eller bil. Du ønsker selvfølgelig det bedste, som du kan opnå, hvilket også betyder, at livsstilsinflation kan gå hen at blive en dyr fornøjelse for dig.
Du er måske startet i en gammel billig bil til 15.000, som den første bil. Denne blev fornuftigt nok udskiftet til en nyere, sikrere og mere driftssikker bil, da du fik det første fuldtidsjob. Du lægger virkelig timerne og engagementet på arbejdspladsen, og optjener en forfremmelse, hvor du nu skifter din ellers relativt nye, sikre bil ud med en dyrere bil, hvor der er kælet lidt mere for detaljen.
Det er ikke et forkert valg af dig, hvem vil ikke gerne have det bedste de kan? Problemet er bare, at når du ser tilbage 10 år efter, er der ingen opsparing. Når du er steget i løn, er dit forbrug bare fuldt med, og du har aldrig skænket det en tanke eftersom der altid var penge på kontoen. Det er hvad livstilsinflation dækker over.
Et budget tvinger dig til at prioritere dine penge på det, som skaber dig mest værdi, og kan derfor skabe stor værdi.
Eksempel fra virkeligheden
Jeg hørte forleden en podcast, hvor et meget veluddannet og yderst velstillet par havde ageret som skrevet ovenfor. Pengene forsvandt næsten i samme omfang, som de kom ind. Dette til trods for, at der kom rigtig mange penge ind.
På et tidspunkt under en barsel begyndte kvinden at gå budgettet igennem og lægge et budget. Det viste sig, at de brugte mere end 25.000 kroner om måneden på ting, der i sidste ende ikke bragte dem den store værdi. Jeg skal ikke gøre mig til dommer over for deres opfattelse af det, men 25.000 kroner er sørme mange penge at bruge ubevidst på overforbrug. Det betød også, at de i løbet af det næste års tid formåede at spare 300.000 kroner op.
Det vildeste ved det er, at de ikke havde mærket en betydelig forskel i deres hverdag – i hvert fald som jeg husker det fremlagt i podcasten. Jeg kan desværre ikke huske navnet, da den blot kom frem som foreslået.
Ikke desto mindre var budgettets styrke nok til at spare dette par 300.000 på et år, hvor pengene blev prioriteret på det, som skabte dem livsglæde.
Er budgettering et behov for alle?
Et budget kan som nævnt være et super kraftfuldt værktøj for dig, men hvad nu hvis, du egentlig ikke er røget i fælden med livstilsinflation?
Den situation har jeg selv stået i, mens jeg fortsat var hjemmeboende. Jeg betalte en ret minimal husleje, der blev sørget for mad og dagligdagsting for mig, hvorfor jeg egentlig havde et okay stort beløb at bruge på mig selv, da jeg først flyttede hjemmefra som 22-årig.
Jeg skal dog være ærlig at sige, at jeg sjældent åbnede netbanken, og når jeg gjorde, så var det for at overføre til min investeringskonto. Jeg havde intet budget eller overblik over mine udgifter for den sags skyld. En sjælden gang i mellem så jeg dog på forbrugsoverblikket i banken over det seneste halve år, men ikke noget der rigtigt ændrede mit forbrug. Alligevel brugte jeg ikke særlig mange penge.
Jeg kan ikke give en rationel forklaring på, hvorfor nogle bruger alt de får ind, mens andre af natur er sparsommelige. Alene i min gamle husholdning på i alt 7 personer var der nok 5-6 pengepersonligheder og tilgange til privatøkonomi. Den eneste grund til det ikke er 6-7 skyldes, at de to yngste ikke er begyndt at tjene deres egne penge endnu.
Alligevel valgte jeg at tage den ”voksne” og ansvarlige beslutning om at lave et budget, da jeg flyttede hjemmefra – på et tidspunkt burde jeg vel lære det.
Mine erfaringer med budget
Jeg havde svært ved at finde ud af, hvordan et budget burde se ud, da jeg skulle ud at stå på egne ben. Derfor valgte jeg også at lave mit budget offentligt gennem en 100k-Challenge, hvor du kan finde seneste opdatering her. I denne challenge var min målsætning at holde mit forbrug under 100.000 kroner i mit første år som udeboende. Mit forbrug fremgår også af billede i toppen af denne artikel.
Det budget jeg havde forestillet mig fra start med fordelingen af poster er langt fra opfyldt. Min madpost er komisk lav ift. egne forventninger på 1.500 kroner i måneden, hvilket skyldes jeg er langt mere hos familien end forventet. Til gengæld er min transportpost så det tilsvarende højere.
Som du også ville kunne se, har jeg ikke lavet konkrete målsætninger og rammer, foruden et årsforbrug. Jeg har dog farvekodet alt efter hvor tilfreds jeg er med på posten. I dagligdagen har jeg dog ikke rigtig skænket budgettet en tanke. Jeg har gjort de ting jeg gerne vil, og så koster det den pris, som det koster. Til sidst på måneden har jeg opgjort mit forbrug.
Det bedste eksempel på, at jeg bryder rammerne for en traditionel budgetfølger er nok januar. Her vidste jeg, at der var en stor udgift til studiebøger, der i forvejen gjorde det til en dyr måned. Alligevel valgte jeg at købe et nyt jakkesæt, selvom jeg egentlig ikke skulle bruge det til noget konkret.
Så lad dig ikke blive skræmt af budgettets rammer, du er i sidste ende selv ansvarlig for din økonomi, ikke budgettet. Derfor er jeg heller ikke så ked af, at flytteudgifterne har sprængt budgettet totalt.
Hvorfor starte på et budget?
Selvom jeg egentlig ikke havde brug for et budget, og lige knap benytter mig af det til andet end at skabe et overblik, så har det været ret værdifuldt. Jeg har haft mulighed for at spore præcis hvor mine udgifter har været, og taget stilling til forbrug, mens jeg har lavet opgørelsen. Det har set i bagklogskabens lys nok bidraget til et lavere forbrug uden, at jeg har skulle give afkald på de ting, som jeg værdsætter.
Derfor synes jeg også, at hvis ikke du allerede er i gang, så begynd på at opgøre dine omkostninger. Det har for mig taget 20-30 minutter hver måned, og gjort mig bevidst omkring mit forbrug, og hvad jeg får glæde af at bruge penge på.
I det værste tilfælde bruger du ligesom jeg 20-30 minutter per måned, altså 4-6 timer på et år, og føler ikke det har hjulpet dig. Den potentielle gevinst kan dog være meget højere alt efter dine nuværende forbrugsvaner.
Hvordan kommer du i gang?
Jeg følte ikke, at jeg havde et problem med overforbrug. Derfor valgte jeg også personligt at benytte en helt basis skabelon, som der ses i luksusfælden.
Det er ret nemt og overskueligt, hvor jeg ikke bruger så meget tid på at kategorisere mine køb. Dette kan også gøres gennem diverse netbanker i et forbrugsoverblik eller tredjeparts apps, der automatisk tracker og viser hvordan dine udgifter fordeler sig – personligt har jeg dog haft behovet for at have tallene gennem fingrene før jeg tager det til mig. De præferencer og læringsprocesser er nok også ganske individuelle.
Det kan også ske, at du vil tage den helt store tur, hvor alle posteringer opstilles, så det er klart at se præcis hvad pengene er blevet brugt på. Her kan der også findes flere meget dybdegående skabeloner på nettet.
Kunne du have lyst til at støtte vores foretagende hos Unge Investorer, er der også mulighed for at købe vores dybdegående budgetskabelon for et symbolsk beløb på 49 kroner.
