Der har været mange nye børsnoteringer i 2020, og der forventes ligeledes at komme mange i 2021.
Mange af børsnoteringerne i 2020 har været en succes, hvilket har skabt stor opmærksomhed omkring disse nye investeringsmuligheder.
Læs også: Guide til børsnoteringer.
Hvad er en børsnotering?
Når et selskab børsnoteres, går selskabet fra at være et privatejet selskab til at være offentligt. Det bliver muligt for private investorer at købe aktier i selskabet, samtidig med det bliver muligt for virksomheder at hente kapital. På den måde kan virksomheden vækste yderligere. Denne kapital som virksomhederne modtager i forbindelse med børsnoteringen, kan benyttes til mange forskellige ting, såsom til investering i produktion, salg, markedsføring, nye markeder, flere medarbejdere, afbetaling af gæld og meget mere.
I forbindelse med børsnoteringer vil der være en tegningsperiode, hvor investorerne kan tegne aktier i selskabet. Denne periode varer som regel 2 uger. Herefter vil der gå en uges tid før selskabet kan handles på børsen. Så vil virksomheden være børsnoteret og aktien kan handles på markedet.
Investering i børsnoteringer indebærer som udgangspunkt altid en større risiko, da virksomheden ikke er prissat af markedet endnu. Man kan derfor risikere at købe aktien til overpris. Derudover er det ofte mindre vækstvirksomheder som børsnoteres, særligt når virksomheden noteres på First North, hvilket i sig selv indebærer risiko.
Læs også: First North aktier – hvad er det?
Gratis investeringsplan
(reklame)
Gør som +85.000 andre, og bliv klogere på dig selv som investor med en gratis investeringsplan👈 hos Norm Invest, der sikrer, at din investering bliver baseret på dig, din tidshorisont og dine behov.
Hvordan kan man tegne aktier i en IPO?
For at investere i en IPO, skal du benytte en handelsplatform, som tilbyder at investere i dem. I Danmark er Nordnet en populær platform til dette formål.
For at finde IPO’er på Nordnet skal du gå ind på ”Corporate actions” under ”Mine sider”. Her vil der komme en side frem med børsnoteringer. Nederst på siden vil det fremgå, om der er nogle aktuelle børsnoteringer på nuværende tidspunkt.
Hvis der er en IPO på det nuværende tidspunkt, vil der i højre side stå ”Læs vilkår/Svar”. Her klikker du, hvis du vil læse mere om børsnoteringen, og eventuelt tegne aktier. På siden kan du læse mere omkring hvornår tegningsperioden udløber, hvornår første forventede handelsdag er, hvad minimumsinvesteringen er osv. Der er ligeledes andre muligheder for at undersøge børsnoteringen, hvilket vi vil anbefale at gøre.
Læs også: Sådan tegner du aktier i en IPO.
Undersøg børsnoteringen
I forbindelse med en børsnotering, er der rig mulighed for at blive klogere på virksomheden. Som regel afholder virksomheden investormøder, hvor investorerne kan blive klogere på virksomheden og stille spørgsmål direkte til ledelsen. Disse afholdes kun online under Corona, men kan både afholdes fysisk og virtuelt under normale omstændigheder.
Inden børsnoteringen udsender virksomheden også et prospekt. Prospektet indeholder en masse vigtige informationer om virksomhedens strategi, struktur, økonomi og meget mere. Prospektet er et langt dokument, som kan være tungt at komme igennem. Dog indeholder prospektet mange vigtige informationer, og ved at skimte det igennem kan man hurtigt finde de mest essentielle informationer. Du kan blandt andet læse om virksomhedens kunder, produkter, forventninger og hvordan pengene fra børsnoteringen skal bruges.
Hvis du vil følge nogle af de mindre virksomheder på First North og nogle af de kommende børsnoteringer, er du meget velkommen til at følge med på First North Aktier.
Ofte stillede spørgsmål om IPO’s
Disclaimer: Artiklen indeholder affiliate-links.