Få overblik over analytikeres syn på Green Hydrogen Systems gennem en række kursmål.
Et kursmål beskriver et finanshus eller analytikers forventninger til en given aktie. Det er altså baseret på en analyse, hvor der som regel vil være tilknyttet en hold-, købs- eller salgsanbefaling. Typisk er kursmål baseret på en periode på et halvt til et helt år, hvorfor tidshorisonten er relativ lav.
Det er vigtigt at huske, at kursmål ikke skal stå alene i ens analyse. Kursmål slår mange gange fejl, men kan have en betydning for daglige udsving, når analyserne offentliggøres. Ofte bliver kursmålene opdateret efter væsentlige begivenheder såsom regnskaber, hvor et stærkt regnskab kan resultere i løftede kursmål, mens skuffende regnskaber kan resultere i sænkede kursmål.
I dette indlæg samler vi løbende kursmål på Green Hydrogen Systems. Green Hydrogen Systems er udvikler og leverandør af standardiserede og modulære elektrolysatorer. Produkterne bruges hovedsageligt til produktion af brint og andre energisystemer.
Læs også: ALK-Abelló kursmål.
-
Ja65% 2.1k/ 3.3k
-
Nej14% 503/ 3.3k
-
Nogle gange19% 667/ 3.3k
Gratis investeringsplan
(reklame)
Gør som +85.000 andre, og bliv klogere på dig selv som investor med en gratis investeringsplan👈 hos Norm Invest, der sikrer, at din investering bliver baseret på dig, din tidshorisont og dine behov.
Green Hydrogen Systems kursmål
23. januar 2024: JPMorgan sænker sit kursmål for Green Hydrogen Systems til 2,3 kroner fra tidligere 8,3 kroner. Anbefalingen er fortsat “undervægt”.
21. august 2023: Carnegie sænker sit kursmål for Green Hydrogen Systems til 8,9 kroner fra tidligere 12,23 kroner. Anbefalingen hæves i samme omgang til “hold” fra tidligere “sælg”.
13. juli 2023: JPMorgan sænker sit kursmål for Green Hydrogen Systems til 8,3 kroner fra tidligere 16 kroner, som var inden emissionen. Anbefalingen er fortsat “undervægt”.
19. april 2023: JPMorgan løfter sit kursmål for Green Hydrogen Systems til 16 kroner per aktie fra tidligere 15 kroner. Anbefalingen er fortsat negativ “undervægt”.
25. januar 2023: JPMorgan løfter sit kursmål for Green Hydrogen Systems til 15 kroner fra tidligere 13 kroner. Anbefalingen er uændret “undervægt”.
25. januar 2023: Carnegie løfter sit kursmål for Green Hydrogen Systems til 26 kroner fra tidligere 17 kroner. Anbefalingen sænkes dog til “sælg” fra tidligere “hold”.
Kursmål bør nok ikke være det eneste pejlemærke, men jeg lytter til dem.
Hej Jan,
Det har du ret i – det skal på ingen måde stå alene i ens vurdering. De kan være relevante ift. at vurdere kortsigtede udsving, hvor et opdateret kursmål eller anbefaling kan have haft en indvirkning på kursudviklingen.
Tak for input! 🙂
Jonas