For et par uger siden sendte Nordnet et brev til 12 af de største politiske partier herhjemme for at bede dem om at besvare to spørgsmål om skat på investeringer.
Første spørgsmål gik på, om deres parti vil arbejde for at løfte loftet på aktiesparekontoen til det oprindeligt tiltænkte på 200.000 kroner. Andet spørgsmål gik på, om deres parti vil arbejde for at simplificere skatteregler vedrørende investering.
Venstre, Konservative, Radikale Venstre, Nye Borgerlige, Liberal Alliance, Dansk Folkeparti og Danmarksdemokraterne har svaret, at de er klar til at hæve loftet på aktiesparekontoen til 200.000 kroner. Ifølge den seneste meningsmåling fra Gallup den 2. september 2022 er der hermed 96 mandater for at hæve loftet på aktiesparekontoen. Så der tegner sig et flertal, men meget kan ske. Ikke overraskende er alle partier som udgangspunkt åbne overfor at simplificere skattesystemet.
Samlet set er der 277.255 aktiesparekonti i Danmark viser en opgørelse fra Euronext Securities Copenhagen (tidligere VP Securities). 69% af de nye aktiesparekonti, der blev åbnet i Danmark i første halvår af 2022, blev oprettet hos Nordnet, hvor de lige nu kan tælle ca. 75.000 konti hos platformens kunder. Den store popularitet skyldes blandt andet den lave skattesats på 17%, og at aktiesparekontoen er let at anvende, fordi indberetning og betaling af skat sker automatisk.
Gratis investeringsplan
(reklame)
Gør som +85.000 andre, og bliv klogere på dig selv som investor med en gratis investeringsplan👈 hos Norm Invest, der sikrer, at din investering bliver baseret på dig, din tidshorisont og dine behov.
Partiernes svar
Svarene fra de forskellige partier fremgår af billedet nedenunder. Cadeau til Nordnet for at tage initiativet, og spændende hvad der sker på skatteområdet for aktier efter valget.
Kilde: Nordnet.