DSV er blandt aktionærerne kendt for at mestre opkøb og prioritere aktietilbagekøb fremfor udbytte.
Derfor er DSV heller ikke en udpræget kendt udbytteaktie, men det betyder ikke, at de ikke distribuerer kapital til sine aktionærer. I 2021 og 2022 afsatte DSV nemlig hhv. 17,8 mia. kroner og 20,3 mia. kroner til aktietilbagekøbsprogrammer, hvilket medvirker til udviklingen på nedenstående graf, der afspejler en flot vækst i selskabets indtjening per aktie.
Når et selskab igangsætter et aktietilbagekøbsprogram, og dermed køber egne aktier, øger det efterspørgslen i aktien, mens indtjeningen skal fordeles over færre aktier. Du kan sætte det op på den måde, at når der er færre aktier i et selskab, ejer du en relativ større andel af virksomheden, selvom du sidder med det samme antal aktier. Aktietilbagekøb er dermed en måde at tilbagebetale sine aktionærer, uden der er en skatteregning, som der er ved udbytte.
Læs også: DSV kursmål.
Med et EPS-resultat på 77,3 kroner i 2022 kunne DSV derfor teoretisk udbetale 77,3 kroner per aktie i udbytte, hvis de udbetalte hele overskuddet som udbytte. Det er selvfølgelig meget teoretisk, og ville kræve en markant ændring i selskabets kapitalallokeringspolitik. I stedet ønsker DSV at udbetale et udbytte på 6,5 kroner per aktie. Det svarer til et samlet udbytte på 1,3 mia. kroner, hvilket sætter et meget godt perspektiv på de store aktietilbagekøb.
Hvad tænker du om DSV som investeringsmulig? DSV er blandt favoritterne til at opkøbe tyske DB Schenker, hvor de historisk har været dygtige til at gennemføre opkøb og integrere dem i koncernen. Omvendt vil en recession ikke gavne et selskab som DSV, selvom eksperter mener, at de vil have lettere ved at justere sin flåde og tilpasse sig. Med EPS-resultatet på 77,3 handles aktien til en P/E på omkring 16,6. Deltag i tråden her.
Gratis investeringsplan
(reklame)
Gør som +85.000 andre, og bliv klogere på dig selv som investor med en gratis investeringsplan👈 hos Norm Invest, der sikrer, at din investering bliver baseret på dig, din tidshorisont og dine behov.