Disney er en stor koncern, der beskæftiger sig med en række områder indenfor underholdning. Nu også snart betting-industrien.
De seneste år har Disney vokset sig til en særdeles relevant spiller, når det kommer til streaming i form af Disney+, men selskabet er også solidt repræsenteret, når det kommer til TV og streaming af sport gennem ESPN.
ESPN er en amerikansk satellit- og tv-station, som beskæftiger sig med sport. ESPN har også en streamingstjeneste kaldet ESPN+ henvendt det amerikanske marked med over 25 mio. brugere. Der har længe været en sky over Disney ift. hvorvidt selskabet vil træde ind i betting-industrien, hvor selskabets direktør, Bob Iger helt tilbage i 2019 beskrev, at han ikke så Disney træde ind i denne industri. Disney er i høj grad et selskab, der kan appellere til mindre børn, hvorfor det er forståeligt, at selskabet har ønsket at holde sit image udenfor denne industri.
Disney er dog en så stor koncern, at jeg personligt vil mene, at det giver god mening for Disney at træde ind i denne industri, da det kan harmonere godt med selskabets eksisterende position indenfor sport. Markedet for betting er i vækst, og snart får vi en virksomhed på den danske børs, der ligeledes beskæftiger sig med denne industri med umiddelbar stor succes, når Better Collective ønsker at gennemføre en dobbeltnotering, så selskabets aktier også kan handles på den danske børs.
Læs også: Kan Ørsted fastholde sit udbytte i 2024?
Gratis investeringsplan
(reklame)
Gør som +85.000 andre, og bliv klogere på dig selv som investor med en gratis investeringsplan👈 hos Norm Invest, der sikrer, at din investering bliver baseret på dig, din tidshorisont og dine behov.
ESPN BET
I august meddelte Disney, at de har indgået en aftale med PENN Entertainment om en lancering af ESPN BET. ESPN BET vil blive lanceret i november, hvor det altså vil blive muligt at oddse på diverse kampe og sportsbegivenheder. PENN Entertainment har licens til at drive en betting-platform, mens Disney kan udnytte sin solide position overfor private til at tiltrække brugere til ESPN BET fremfor de mange andre betting-platforme. Hvis du har set sport i fjernsynet, har du sandsynligvis også bemærket de mange reklamer for betting-platforme, der er en god indikation på den store konkurrence og vigtigheden af en god markedsføringskanal i branchen.
Som jeg har forstået forretningen hos ESPN, er det dog ikke noget nyt, at selskabet tjener penge på betting-industrien. Det har været gennem eksterne betting-platforme, hvor de f.eks. har tjent penge gennem affiliate-aftaler på espn.com og andre digitale platforme. ESPN’s hjemmeside er jeg selv bruger af, og benyttede faktisk så sent som i går til at lave en NBA Fantasy League draft, hvorfor denne henvender sig til globale sportsinteresserede. Med sin egen betting-platform henvendt det amerikanske marked, kan ESPN i stedet tiltrække brugere til sin egen platform, hvilket forventeligt må generere mere indtægt end henvisning til eksterne platforme.
Man kan altid diskutere hvorvidt denne industri at etisk at investere i, da mange har problemer med betting og gambling, men jeg synes umiddelbart, at det er et interessant træk fra Disney. Hvad tænker du om dette træk fra Disney?
Disclaimer: Jeg har aktier i Disney.