DecideAct er med sin unikke strategieksekveringsplatform klar til næste skridt på sin vækstrejse, hvor de står overfor en kapitaludvidelse, der skal hjælpe selskabet mod sin målsætning om break-even allerede i 2024 og bane vejen for fremtidig vækst.
DecideAct er en dansk SaaS-virksomhed, der har udviklet en cloud-baseret Strategy Execution Management-platform. Ved at nytænke måden strategi implementeres på, har DecideAct skabt et banebrydende værktøj, som kan hjælpe virksomheder og organisationer med at komme i mål med deres strategier.
Frem mod sommeren 2023 kunne DecideAct levere en række interessante nyheder, der understregede selskabets momentum på særligt det islandske marked, salg via strategiske partnerskaber samt i den offentlige sektor. Med den friske kapital selskabet i dag søger, er det blandt andet på disse områder, DecideAct vil fokusere på at vækste. Dertil skal kapitalen anvendes til at intensivere satsningen på AI for at produktoptimere.
Du kan tilmelde dig vores event med DecideAct på mandag den 28. august her.
Sponsoreret: DecideAct og Unge Investor har et betalt samarbejde, hvor vi vil informere omkring omstændighederne i kapitaludvidelsen og afholder et event.
Et unikt produkt
Hvis ikke du kender DecideAct, som ved udgangen af første halvår af 2023 havde en ARR på 10 mio. kroner, bidrager selskabet til at modernisere strategisk lederskab gennem teknologi. Det kan lyde komplekst, men helt lavpraktisk har DecideAct udviklet en løsning, hvor hele processen omkring implementering, monitorering og opfølgning af strategier digitaliseres, hvilket sikrer en højere effektivitet på tværs af organisationen og minimerer risikoen for fejlslagne strategier. Et dashboard kan f.eks. se således ud.
Fejlslagne strategier er en stor omkostning for mange virksomheder, da det koster både tid, penge og tabt konkurrencekraft. DecideActs platform kan i høj grad også hjælpe den offentlige sektor, hvor kommunerne har lokale strategier og handleplaner for indsatsområder som klima, erhverv, ældre og børn. Dertil er der i det offentlige stærkt begrænsede budgetter, hvilket gør strategiimplementeringen endnu mere afgørende.
Dette er kommunerne ved at få øjnene op for, hvor DecideAct bl.a. tilbage i slutningen af juni måned annoncerede en dansk kommune som ny kunde. DecideAct selv har af flere omgange omtalt deres voksende pipeline, hvor den offentlige sektor i Island og Danmark er en potentiel gamechanger for selskabet. De har i 2023 haft flere virksomheder i kontraktfasen end nogensinde før, og de skal nu og i den kommende tid konverteres til kunder.
Fra ARR-vækst til break-even målsætning
DecideAct har siden børsnoteringen haft fokus på toplinjevækst, hvor selskabets ARR-base er mangedoblet i forhold til før børsnoteringen i 2020. Efter et sværere vækstmiljø, hvor mange virksomheder har holdt på pengene for at minimere omkostningerne, har DecideAct nu valgt i højere grad at fokusere på bundlinjen i 2024.
Det beskrev DecideAct i en længere strategiopdatering tilbage i maj 2023, hvor de samtidig fastslog, at den resterende del af 2023 var med ARR-vækst som hovedformål. DecideAct står godt placeret til at gennemføre denne strategi, hvor de har et eksisterende succesfuldt partnernetværk samt en Strategy Execution Management-platform, der ifølge selskabet er den bedste og mest fleksible på markedet.
Senest bekræftede DecideAct sin målsætning om break-even i 2024, da de tidligere i august præsenterede halvårsregnskab for 2023. I denne forbindelse kunne selskabet ligeledes præsentere en vækst i kundebasen på 16%, mens man noterede sig, at en fastholdelsesrate på 91% i antal kunder kunne betragtes som tilfredsstillende og på linje med kategorinormen.
Positivt nyhedsflow
DecideAct har gennem første halvår udsendt en række nyheder til markedet. For at nævne et udvalg af disse nyheder, indgik DecideAct i maj måned et partnerskab med KPMG Island. Det islandske marked har været et nøglemarked i første halvår, hvor de bare få dage inden samarbejdet med KPMG Island også indgik en kontrakt med en større skole samt den islandske sammenslutning af lokale myndigheder, Samband Íslenskra Sveitarfélaga, som svarer til KL i Danmark.
Går vi tilbage til april måned, blev DecideAct Microsoft partner og en del af Microsoft ISV Succes Program for vækstselskaber. Selskaber der er udvalgt til dette, er af Microsoft anset som selskaber med højt vækstpotentiale og vil blive en del af et økosystem, der byder på en masse viden, inspiration og erfaring med at vækste selskaber som DecideAct.
I marts måned sikrede DecideAct desuden en investering på 4,1 mio. kroner, hvoraf hovedparten kom fra selskabets største investor, Jens Munch. Her blev der udstedt lidt under 1.000.000 nye aktier i kurs 4,26, hvilket svarer til en kurs, som er mere end dobbelt så høj, som nuværende aktionærer i DecideAct nu har mulighed for at tegne nye aktier i.
Blandt de andre mange nyheder fra DecideAct i første halvår, kan desuden nævnes et nyt partnerskab med det danske rådgivningsselskab Beyond Advisors om at styrke virksomheders strategiindsats, en kontrakt med danske B&R Industrial Automation i Odense, som er en del af ABB Gruppen, et nyt partnerskab med amerikanske RACI Solutions samt at selskabet er blevet godkendt af SKI, der sørger for rammeaftaler til det offentlige, hvor der indkøbes for mere end 12 mia. kroner årligt.
Ny vigtig milepæl på børsrejsen
I dag har DecideAct nået en ny vigtig milepæl på sin børsrejse, hvor selskabet sigter efter at rejse op mod 12 mio. kroner gennem en kapitaludvidelse. I den anledning afholder vi på mandag den 28. august klokken 15.00 et digitalt event med selskabets administrerende direktør og medstifter, Flemming Videriksen, som vil fortælle om selskabets igangværende kapitaludvidelse og selskabets udvikling. Dette event afholder vi i Unge Investorers Facebookgruppe, hvor Flemming Videriksen først vil fortælle kort om DecideAct, hvorefter vi har mulighed for at stille spørgsmål. Eventet vil ligeledes kunne findes i denne artikel efterfølgende.
DecideAct vil gennem kapitaludvidelsen maksimalt udstede lidt over 6 mio. nye aktier i kurs 2,00. DecideAct har modtaget kontant forhåndstilsagn samt topgaranti på i alt ca. 9,3 mio. kroner svarende til 77,5% af udbuddet. Det betyder, at med en offentlig tegning på 22,5% (2,7 mio. kroner) eller mere, vil fortegningsemissionen være fuldt eller overtegnet. Alle nuværende aktionærer vil modtage en tegningsret for hver aktie, de ejer i selskabet den 21. august. For hver to tegningsretter, som en investor er i besiddelse af, kan der tegnes en aktie ifm. kapitaludvidelsen. Tegningsretterne skal udnyttes i perioden fra den 22. august til den 4. september.
DecideAct skal anvende kapitalen til salgsaktiviteter på de vigtigste strategiske områder, som vi allerede har været omkring i denne artikel, og som skal bringe selskabet tættere på målsætningen om break-even allerede i 2024 og lægge fundamentet for fremtidig vækst. Kapitalen skal med andre ord anvendes til øge salget til den offentlige sektor i Danmark og Island, mens DecideAct vil udbygge partnernetværket og udnytte mulighederne inden for kunstig intelligens til at skabe en endnu mere effektiv strategieksekvering for kunderne.
CEO Flemming Videriksen, som vil lære os meget mere om DecideAct på mandag den 28. august, er selv meget erfaren indenfor strategisk ledelse, og har rådgivet og coachet topledere i globale virksomheder. Flemming er engageret i at modernisere strategisk ledelse ved hjælp af teknologi, og er forfatter til flere bøger om organisatorisk ledelse. Flemming Videriksen har selv tegnet aktier for 200.000 kroner ifm. kapitaludvidelsen svarende til 1,66% af det samlede udbud.