Mange aktionærer i Danske Bank har bl.a. investeret i banken, fordi aktien historisk har været en god udbytteaktie med fokus på at skabe værdi for sine aktionærer gennem udbyttet.
(se nye opdateringer nederst i artiklen)
De seneste år har udbytte dog været et begrænset tema for Danske Bank, og det tyder på at fortsætte i 2023 ifølge dagens årsregnskab for 2022, som er offentliggjort den 2. februar 2023. Det skyldes bankens yderligere hensættelse på 13,8 mia. kroner vedrørende Estlandsagen. Derfor vil der til generalforsamlingen i marts 2023 blive forslået ikke at udbetale udbytte for 2022.
I årsregnskabet for 2021 fremgik det, at banken ville udbetale i alt 7,5 kroner per aktie fordelt over flere omgang ifm. kvartalsrapporterne. Det endte dog med kun at være 2 kroner per aktie, som blev udbetalt. Dermed blev nogle aktionærer sandsynligvis skuffet, men omvendt kom Danske Bank også et væsentlig skridt nærmere at afslutte Estlandsagen, hvilket fra et aktionær-perspektiv også er længe ventet.
Læs også: Novo Nordisk udbytte 2023.
I dagens årsregnskab for 2022 kan aktionærerne dog glæde sig over, at Danske Bank fastholder sin udbyttepolitik. Dermed har Danske Bank den ambition at udbetale 40-60% af årets resultat. I regnskabet skriver banken også, at de fortsat har et stærkt kapitalgrundlag og en stærk likviditetsposition, og det er fortsat bestyrelsens hensigt at følge bankens politik for udlodning af kapital.
Derfor kan aktionærerne måske se frem til udbytte i 2024, når banken offentliggør årsregnskab for 2023. I 2023 forventer Danske Bank at nå et resultat på 15-17 mia. kroner. Realiseres dette resultat, og opfylder banken sin udbyttepolitik, kan aktionærerne se frem til et pænt udbytte næste år. Når Danske Bank et resultat på 16 mia. kroner, og dermed midten af nuværende interval, og udbetaler halvdelen som udbytte, kan de ifølge mine beregninger udbetale et udbytte på omkring 9 kroner per aktie til næste år.
Gratis investeringsplan
(reklame)
Gør som +85.000 andre, og bliv klogere på dig selv som investor med en gratis investeringsplan👈 hos Norm Invest, der sikrer, at din investering bliver baseret på dig, din tidshorisont og dine behov.
Danske Bank udbyttehistorik
Regnskabsår | Udbytte per aktie |
---|---|
2023 (H1) | 7 kr. |
2022 | - |
2021 | 2 kr. |
2020 | 2 kr. |
2019 | - |
2018 | 8,5 kr. |
2017 | 10 kr. |
2016 | 9 kr. |
Læs mere om udbytte
Udbytte er et af de store temaer her på hjemmesiden. Du kan finde vores seneste artikler om udbytte her.