ChemoMetec har her til aften den 13. september 2023 offentliggjort årsregnskab for det skæve regnskabsår 2022/23.
I dagens regnskab fremgår det, at ChemoMetec ønsker at udbetale et udbytte på 6 kroner per aktie for regnskabsåret 2022/23. På trods af at ChemoMetec er en udpræget vækstaktie, har selskabet løbende kombineret vækstrejsen med udbyttebetalinger.
Aktien lukkede i dagens handel i kurs 374,2 kroner, hvorfor udbyttet baseret på denne kurs svarer til en udbytteprocent på 1,6%. Det er faktisk en ganske pæn udbytteprocent for et selskab som ChemoMetec, hvilket også skyldes, at aktien er faldet omkring 50% det seneste år. Det samlede forslåede udbytte svarer til 104,4 mio. kroner.
Læs også: Torm udbytte 2023.
ChemoMetec realiserede i regnskabsåret 2022/23 et resultat per aktie på 10,27 kroner. Med et forslået udbytte på 6 kroner per aktie, svarer det til, at selskabet vil udbetale et udbytte svarende til en payout-ratio på 58,42%. ChemoMetec udbetalte ikke sidste år et udbytte, og i dagens regnskab tilskriver ChemoMetec det relativt høje udbytte, at selskabet har en stærk finansiel position. Dertil er der fortsat taget højde for planlagte investeringer. ChemoMetec har ikke defineret en konkret udbyttepolitik.
ChemoMetec afholder generalforsamling den 12. oktober 2023, hvor det forslåede udbytte på 6 kroner per aktie forventes at blive godkendt. Derefter vil udbyttet blive udbetalt til aktionærerne.
Gratis investeringsplan
(reklame)
Gør som +85.000 andre, og bliv klogere på dig selv som investor med en gratis investeringsplan👈 hos Norm Invest, der sikrer, at din investering bliver baseret på dig, din tidshorisont og dine behov.
ChemoMetec udbyttehistorik
På nedenstående tabel fremgår ChemoMetecs udbyttehistorik de seneste fem regnskabsår.
Regnskabsår | Udbytte per aktie | EPS |
---|---|---|
22/23 | 6,00 kr. | 10,27 kr. |
21/22 | - | 9,16 kr. |
20/21 | 4,00 kr. | 5,08 kr. |
19/20 | 1,50 kr. | 3,51 kr. |
18/19 | 20,5 kr. | 2,69 kr. |
Læs mere om udbytte
Udbytte er et af de store temaer her på hjemmesiden. Du kan finde vores seneste artikler om udbytte her.