Jeg har tidligere defineret Chemometec som lidt af et guldæg på den danske børs. Det har jeg defineret på baggrund af selskabets kontinuerlige gode nyhedsstrøm, der har inkluderet en lang række af opjusteringer.
I dag ser vi aktien reagere på en lidt uvant melding for aktionærerne. Chemometec har nemlig nedjusteret sine forventninger til toplinjevæksten, og det sender aktien ned med et fald på over 20%. Nedjusteringen blev annonceret i går aftes, hvor Chemometec desuden leverede halvårsregnskab for det skæve regnskabsår 2022/23.
Chemometec er en højt værdiansat aktie målt på indtjeningen, hvilket skyldes en historisk flot vækst, der tilmed er gjort profitabelt med gode marginer. Derudover er det hvad jeg vil kalde en aktionærvenlig aktie, da de har guidet konservativt, og dermed givet plads til opjusteringer. Derfor er en nedjustering for Chemometec måske et ekstra hårdt slag sammenlignet med mange andre aktier, da man som aktionær er bekendt med, at de normalvis har en konservativ tilgang til sin guidance.
Læs også: RTX med solidt regnskab.
I første halvår omsatte Chemometec for 240,6 mio. kroner, og er dermed nu over halvvejs i mål med den nedjusterede guidance. Chemometec forventer nu at nå en omsætning på 430-460 mio. kroner, hvor de tidligere forventede at nå en omsætning på 485-505 mio. kroner. Chemometec forventer dermed et udfordrende andet halvår, hvor omsætningen vil være lavere end i første halvår. I 2021/22 nåede Chemometec en omsætning på 427,2 mio. kroner, hvorfor omsætningsvæksten i indeværende regnskabsår også forventes at være meget begrænset.
Trods nedjusteringen på toplinjen, fastholdte Chemometec sine forventninger til EBITDA, som ventes at lande i niveauet 245-260 mio. kroner. I første halvår realiserede Chemometec et EBITDA på 145,2 mio. kroner. Dermed kunne Chemometec levere en EBITDA-margin på 60%, som er en super flot margin, og en forbedring fra samme periode sidste år, hvor selskabet levere en EBITDA-margin på 55%. Chemometec har dog haft medvind af den stærke dollarkurs, hvilket bidrager positivt til både omsætningen og EBITDA.
Alt i alt et skuffende halvår for Chemometec, der nu har en markedsværdi på under 10 mia. kroner. Beregnet ud fra et forventet EBITDA-resultat på 250 mio. kroner for indeværende regnskabsår, handles Chemometec nu til en EBITDA-multipel på ca. 37, hvilket fortsat indikerer forventninger til vækst i fremtiden, hvor jeg tilgengæld som aktionær også vil mene, at Chemometec står fint på markedet, hvor de bl.a. i oktober har solgt og leveret den første prototype af det nye instrument, XcytoMatic 40. XcytoMatic 40 virker til at have et fint potentiale i markedet sammenlignet med konkurrerende produkter, hvor XcytoMatic 40 i modsætning til konkurrerende produkter bl.a. ikke anvender farvestoffet trypanblå, som betragtes som kræftfremkaldende.
Regnskabet fra Chemometec kan findes her.
Gratis investeringsplan
(reklame)
Gør som +85.000 andre, og bliv klogere på dig selv som investor med en gratis investeringsplan👈 hos Norm Invest, der sikrer, at din investering bliver baseret på dig, din tidshorisont og dine behov.