cBrain er en vækstaktie, men alligevel kombinerer cBrain sin vækstrejse med årlige udbytterbetalinger.
Tilbage den 23. februar 2023 offentliggjorde cBrain sin årsrapport for 2022. I den forbindelse præsenterede selskabet sit forslag til årets udbytte, som senere blev godkendt ved generalforsamlingen den 19. april 2023.
Læs også: Mærsk udbytte 2023.
Her blev udbytte på 0,21 kroner per aktie godkendt, og dermed efterfølgende udbetalt til aktionærerne. I skrivende stund står cBrain-aktien i kurs 140, hvilket svarer til en udbytteprocent på 0,15%. Udbyttet er dermed meget beskedent, og det er ikke en aktie, man skal opsøge pga. udbyttet.
cBrain har defineret en udbyttepolitik, som dog ikke er særlig konkret. Af udbyttepolitikken fremgår det:
“Udbytte vedtages af den ordinære generalforsamling. cBrain ønsker at fastholde en solid finansiel styrke, som står i rimeligt forhold til selskabets aktivitetsniveau, og som sikrer, at selskabet kan fastholde sine strategiske mål, herunder fortsat investere i nye produkter og markeder. Ledelsen vurderer løbende selskabets kapitalbehov sammenholdt med selskabets resultater og indstiller på baggrund heraf forslag om udbytte til generalforsamlingen.”
Dermed kan udbyttet ikke perspektiveres til en payout-ratio eller udbytteprocent fra udbyttepolitikken. Årets udbytte svarer til en stigning på 24% sammenlignet med udbyttet sidste år, hvorfor det samlede udbytte dermed udgør 4,2 mio. kroner. Med et resultat på 38,4 mio. kroner svarer udbyttet til en payout-ratio på ca. 11%.
Gratis investeringsplan
(reklame)
Gør som +85.000 andre, og bliv klogere på dig selv som investor med en gratis investeringsplan👈 hos Norm Invest, der sikrer, at din investering bliver baseret på dig, din tidshorisont og dine behov.
cBrain udbyttehistorik
På nedenstående tabel fremgår cBrains udbytte de seneste seks regnskabsår.
Regnskabsår | Udbytte per aktie |
---|---|
2022 | 0,21 kr. |
2021 | 0,17 kr. |
2020 | 0,14 kr. |
2019 | 0,12 kr. |
2018 | 0,11 kr. |
2017 | 0,11 kr. |
Kilde: cBrain årsrapport 2022.
Læs mere om udbytte
Udbytte er et af de store temaer her på hjemmesiden. Du kan finde vores seneste artikler om udbytte her.