Tegningsperioden for Brain+’ udbud af nye aktier er startet i dag, tirsdag 11. juni, og vil løbe frem til og med mandag 24. juni 2024. Udbuddet af nye aktier har til formål at sikre driften hen over afgørende skridt frem til forventet cash-flow break-even af selskabets forretning i Storbritannien fra udgangen af 2025.
(reklame)
Brain+ har et stærkt fundament inden for software-baserede hjernetræningsværktøjer, og siden 2021 har selskabet haft fokus på at udvikle certificerede sundhedsteknologiske løsninger til behandling af demens. Selskabet har allerede opnået de første salg på det danske marked, og herunder indgået en aftale med Københavns kommune, med en tidlig version af sit første demensprodukt, CST-Assistenten. CST-Assistenten kan hjælpe med til at optimere, standardisere og skalere leveringen af Kognitiv Stimulationsterapi (CST), der er en international anerkendt ikke-medicinsk behandlingsform til mennesker med demens. Eftersom det danske marked er lille og CST endnu ikke er refusionsberettiget og bredt implementeret, satte Brain+ imod slutningen af 2023 fokus på Storbritannien, der er et 10x større og langt mere modent marked for CST og software-baserede sundhedsløsninger – og i starten af 2024 blev der lagt en klar kommerciel markedsstrategi.
Strategien skal føre til ’proof of business’, eller forretningsmæssigt bevis, for Brain+’ forretning i UK, og den er opdelt i tre primære punkter: Først skal selskabet opnå regulatorisk certificering for en engelsk version af CST-Assistenten v2.0, hvilket som næste punkt skal skabe grundlaget for indtrædelse på markedet i Storbritannien i tredje kvartal 2024. I forlængelse heraf ventes det første salg til en lokal enhed i det engelske sundhedssystem i fjerde kvartal 2024, mens man i 2025 vil arbejde på kommerciel skalering og på at opnå en positiv pengestrøm fra UK-forretningen fra slutningen af 2025.
Den igangværende kapitalforhøjelse er struktureret således, at alle eksisterende aktionærer i Brain+, der havde aktier i depot 6. juni, har fået tildelt én såkaldt unit-tegningsret for hver aktie, de ejer. Der skal bruges 9 af disse unit-tegningsretter til at tegne en unit. En unit består af 11 nye Brain+ aktier, der tegnes til en kurs på 0.08 kroner per styk, og 9 TO 4 warrants, som følger med gratis og kan udnyttes i slutningen af september 2024. Hvis Brain+ opnår fuldtegning i både den igangværende emission og i den efterfølgende udnyttelse af TO 4 warrants, kan selskabet hente op mod 18,1 mio. kroner før transaktionsomkostninger, hvilket ifølge selskabet kan sikre driften frem til 2. kvartal 2026. Emission er delvist sikret, idet der på forhånd er givet tilsagn om forhåndstegning og garantistillelse fra både bestyrelsesmedlemmer, ledelsen og investorer til dækning af 60% af udbuddet.
Brain+ har defineret en målsætning om at nå break-even på koncernniveau for 2026, hvilket forventeligt skal drives af salget på det britiske marked. Brain+ står derfor over nogle skelsættende år i et marked med stort potentiale, hvor nuværende emission skal være med til at sikre finansieringen.
Du kan læse mere om Brain+ som investeringsmulighed i selskabets investor brochure.
Disclaimer: Unge Investorer har et betalt samarbejde med Brain+, hvorfor artiklen er reklame for Brain+.