Kryptovaluta begyndte for alvor at få opmærksomhed, da jeg havde mine sidste år i folkeskolen. Mit indtryk var, at mange havde den opfattelse, at der ikke var nogen grænser for, hvor meget særligt Bitcoin kunne stige i værdi.
De seneste par år har Bitcoin og kryptovaluta ikke fyldt så meget i debatten, i hvert fald ikke når jeg har fulgt med i Unge Investorers FB-community. I dag er det dog alligevel Bitcoin, som trækker en stor del af opmærksomheden på investeringsmarkederne, efter den er steget over 10% det seneste døgn, og dermed har ramt det højeste niveau siden maj 2022.
Den store stigning til Bitcoin kommer efter, at BlackRock har ansøgt den amerikanske myndighed for værdipapirer om at kunne åbne en investeringsfond baseret på bitcoin, der skal gå under navnet iShares Bitcoin. Det skal gøre det muligt som Blackrock-kunde at investere sine penge i bitcoin, men altså under samme regler som traditionelle investeringer.
To andre investeringsbanker har ligeledes sendt ansøgninger afsted, men BlackRock er klart den mest relevante, da det er så stor en spiller, hvor mange herhjemme også investerer i ETFer fra iShares. Spørgsmålet er nu, om den amerikanske myndighed for værdipapirer vil godkende ansøgningen.
Det efterlader mig med spørgsmålet, om mange fortsat ejer Bitcoin eller andre kryptovalutaer i porteføljen? Gik gerne dit input i meningsmålingen i vores Facebookgruppe.
Gratis investeringsplan
(reklame)
Gør som +85.000 andre, og bliv klogere på dig selv som investor med en gratis investeringsplan👈 hos Norm Invest, der sikrer, at din investering bliver baseret på dig, din tidshorisont og dine behov.