Apple udbetaler ligesom mange andre amerikanske aktier udbytte hvert kvartal.
Vi kender alle Apple, som med en market cap på omkring 2.500 mia. dollar kan kalde sig verdens største virksomhed. Apple har de seneste mange år også udbetalt udbytte, hvilket vi kigger nærmere på i dette indlæg.
Når man kigger på Apples udbyttehistorik, er det vigtigt at huske, at Apple tilbage i 2020 gennemførte et aktiesplit. Her lavede Apple et split i forholdet 1:4, hvorfor aktiekursen blev divideret med fire. Hvis der justeres for aktiesplittet, har Apple øget udbyttet de seneste mange år, hvor de i 2014 udbetalte, hvad der i dag svarer til 0,1175 USD per kvartal.
I 2022 forventer Apple at udbetale et udbytte på 0,22 USD per kvartal svarende til et årligt udbytte på 0,88 USD. I skrivende stund svarer det til en udbytteprocent på 0,57%, hvilket er en lav udbytteprocent sammenlignet med mange andre amerikanske udbytteaktier. Apple er dog heller ikke en virksomhed, der udbetaler en stor andel af overskuddet gennem udbyttet. Ifølge investing.com har Apple en payout-ratio på 14,5%, hvilket betyder, at 14,5% af overskuddet udbetales gennem udbyttet.
Læs også: Wirtek udbytte 2022.
At Apple har en lav payout-ratio er på ingen måde et negativt signal. Det giver blot udtryk for, at Apple ønsker at benytte kapitalen andetsteds end udbytte. Det kunne f.eks. være investering i yderligere vækst, opkøb eller andet, som kræver kapital. Apple har dog gennemført større aktietilbagekøbsprogrammer, hvilket også er en måde at betale aktionærerne tilbage.
Alle de relevante datoer for Apples udbytte såsom X-day, udbetalingsdag osv. kan du finde her.
Gratis investeringsplan
(reklame)
Gør som +85.000 andre, og bliv klogere på dig selv som investor med en gratis investeringsplan👈 hos Norm Invest, der sikrer, at din investering bliver baseret på dig, din tidshorisont og dine behov.