Aktiesparekontoen: Danmark, Norge og Sverige i sammenligning

I 2023 voksede antallet af danske aktiesparekonti med 63.000, hvilket betyder, at cirka 360.000 nu har en aktiesparekonto.

Depotet er på den baggrund blevet en meget benyttet investeringsmulighed blandt danskerne. Dette kan blandt andet skyldes den flade og relativt letforståelige lagerbeskatning på 17% som gør det mere overkommeligt at være ny investor. Det betyder nemlig, at man ikke er nødsaget til at sætte sig ind i de komplicerede skatteregler for at investere sine penge.

Aktiesparekontoens oprindelse

Den danske aktiesparekonto blev politisk vedtaget i 2019, hvor der blev aftalt et indskudsloft på 50.000 kroner samt lagerbeskatningen på 17 procent. Det blev ligeledes aftalt, at indskudsloftet løbende skulle hæves til 200.000 kroner i 2021. Dog var dette betinget af, at aftalepartierne løbende skulle blive enige om de nye indskudsgrænser, hvorfor dette ikke er forløbet som planlagt. Hensigten med aktiesparekontoen var at fremme investeringslysten i Danmark ved at gøre det mere overkommeligt for den enkelte investor.

Den funktion, som skulle gøre aktiesparekontoen særlig attraktiv, er den lave skattesats på 17%. Denne er nemlig betydeligt lavere end de 27-42%, som man vil opleve på almindelige aktiedepoter. Samtidig bliver aktiesparekontoen lagerbeskattet, hvorfor det for mange også er mere overskueligt at sætte sig end i de medfølgende skattebetingelser, da der kun er ét skattetrin, som altid er gældende. Dette er modstillet af almindelige aktiedepoter, som de fleste benytter til deres investeringer, hvor beskatningen afhænger af det enkelte bevis.

Aktiesparekontoens muligheder og begrænsninger

Som tidligere nævnt er aktiesparekontoens betingelser et politisk emne, hvorfor vi ofte vil opleve ændringer når der årligt forhandles finanslov. I 2024 er det blevet sådan, at aktiesparekontoens indskudsloft er på 135.900 kroner, altså betydeligt højere end de 106.600 kroner i 2023, men stadig væsentligt lavere end de 200.000 kroner, vi oprindeligt var blevet stillet i udsigt. Det relativt pæne løft i 2024 kan bl.a. også tilskrives den høje inflation.

Indskudsloftet indebærer, som begrebet antyder, et loft for hvor mange penge der må indskydes på depotet. Dette bestemmes altid på baggrund af depotets egenkapital pr. 31/12, og betyder derfor også, at eventuelle kursgevinster også har betydning for dine indskudsmuligheder, da disse indgår i depotets egenkapital.

På aktiesparekontoen beskattes disse kursgevinster med en lagerbeskatning på 17 procent, hvilket betyder, at du på årlig basis vil betale skat af dine gevinster. Ligeledes er tab fradragsberettiget. Denne skat trækkes på depotet hvert år d. 15. februar, hvorfor du vil opleve en negativ saldo, hvis ikke du indskyder midler eller realiserer beviser for at dække beløbet. Man har som investor altid ret til at indskyde det skattepligtige beløb, hvorfor disse overførsler ikke er indbefattet af indskudsloftet.

Foruden indskudsloftet har aktiesparekontoen også andre begrænsninger. Én af disse er, at det kun er muligt at investere i beviser, der beskattes som aktieindkomst. Dette indbefatter altså enkeltaktier, danske udbyttebetalende fonde og ETF’er på SKAT’s positivliste. Det er altså ikke muligt at investere i ETF’er eller danske akkumulerende fonde, som ikke står på SKAT’s positivliste. Dette gælder også obligationsbaserede fonde. Det er desuden kun muligt at have én aktiesparekonto pr. CPR-nummer.

Læs også: Hold dig væk fra danske fonde til aktiesparekontoen

Aktiesparekontoen i Norge og Sverige

Når vi kigger på vores nabolande Norge og Sverige, er det tydeligt at se hvad den danske aktiesparekonto er inspireret af. Disse to lande har nemlig også hver sine pendanter til aktiesparekontoen. Mens Norge kalder deres en Aksjesparekonto, kalder Sverige deres for Investeringssparkonto. På trods af, at vores aktiesparekonto er kraftigt inspireret af ovenstående, er der stadig betydelige forskelle.

I Sverige fungerer det sådan, at man ikke betaler skat af sine investeringers afkast, men derimod en lille del af depotets værdi på årlig basis. Før i tiden var dette en fast procentsats på 0,375%, men dette er ændret siden. I skrivende stund fungerer det sådan, at skattesatsen bestemmes ud fra statslånsrenten, hvorfor denne varierer fra år til år. I 2024 betyder dette en sats på 3,62%, som er den procentsats man benytter til at beregne det skattepligtige beløb, kaldet standartindkomsten. Man skal nemlig betale 30% i skat af standartindkomsten, hvilket betyder, at den effektive skattesats er betydeligt lavere end de 3,62%, nemlig 1,086% (30% af 3,62%). I praksis betyder dette, at man på Sveriges Investeringssparkonto i 2024 skal betale 1,086% af indestående i skat. Man kan til enhver tid hæve pengene fra sit depot.

Norges variant af aktiesparekontoen fungerer således, at man først bliver beskattet den dag man hæver pengene fra af depotet, hvilket man kan gøre til enhver tid. Man bliver derfor heller ikke beskattet af udbytter før man hæver pengene. Der er på den baggrund gode betingelser for renters-rente-effekten. Den effektive skattesats er i 2024 på 37,84% af afkastet.

Et fællestræk for de to ovennævnte er, at de intet indskudsloft har. Investorerne har altså mulighed for at indskyde så mange penge de ønsker, hvis de affinder sig med depotets betingelser. I Sverige får man ikke fradrag for tab, mens man i Norge først får dette, når pengene hæves.

Betydning for investeringskulturen

Hovedformålene med aktiesparekontoerne fra henholdsvis Danmark, Sverige og Norge er at fremme investeringskulturen i de enkelte lande. Tidligere i artiklen nævnte jeg, at den danske aktiesparekonto efterhånden er en pænt benyttet investeringsmulighed. Dette falder dog lidt til jorden, når man sammenligner os med nabolandene.

I Danmark er det nemlig kun omkring 6% af befolkning, som ejer en aktiesparekonto. I Sverige hvor der bor omkring 10,5 millioner mennesker, har cirka 3,0 millioner af dem har en Invessteringssparkonto, hvilket svarer til 28,5% af befolkningen. I Norge giver det samme regnestykke 34,5%.

Hvis vi anser udbredelse af investeringskulturen, er det helt tydeligt, at Norge og Sverige i langt højere grad end Danmark er lykkes. Dette antyder, at forskelle i rammebetingelserne, herunder skatteordninger og indskudslofter, kan spille en væsentlig rolle i at fremme investeringskulturen. For at styrke investorinteressen og øge deltagelsen i Danmarks aktiesparekontoordning kunne en revision af skattefordele og indskudslofter være en mulig vej frem.