Aktiesparekontoen og månedsopsparingen er to populære løsninger blandt private investorer, men hvilken passer bedst til dig?
Aktiesparekontoen og månedsopsparingen er reelt set to vidt forskellige muligheder. Det er dog begge meget populære løsninger, og bliver ofte nævnt i diverse aktie-communities, hvilket får mange til at se den vej. Det er også forståeligt, da både aktiesparekontoen og månedsopsparingen er anbefalelsesværdige.
Personligt benytter jeg selv månedsopsparingen hver måned, men har ikke oprettet en aktiesparekonto endnu. Det er ikke fordi, at jeg ikke er tilhænger at aktiesparekontoen, jeg føler bare ikke, at den passer så godt til mig på nuværende tidspunkt. Måske den passer godt til dig?
Læs også: Handelsplatform til kryptovaluta.
Aktiesparekonto
Aktiesparekontoen er i dag både mulig at oprette hos Saxo og Nordnet, som er de to bedste handelsplatforme i Danmark til at handle aktier, hvis du spørger mig. Aktiesparekontoen er oprettet for at gøre det mere attraktivt at investere, da beskatningen er lavere. Aktiesparekontoen har en fast skat på 17%, hvilket altså er væsentligt under de 27% og 42% for normal aktieskat. Den dag i dag er det muligt at investere op til 103.500 kroner gennem aktiesparekontoen.
Aktiesparekontoen er dog lagerbeskattet, hvilket er kernen i, at jeg på nuværende tidspunkt ikke ønsker en aktiesparekonto. Lagerbeskatningen gør, at du skal betale skatten løbende hvert år, og ikke først det år, hvor du sælger. Det betyder, at man løbende skal have fri kapital til at dække skatten, medmindre man sælger lidt ud af sin beholdning. Alt i alt vil aktiesparekontoen dog i alle de tilfælde jeg har set være billigst sammenlignet med et normalt aktiedepot.
Læs også: Hvad er godt til aktiesparekontoen?
Månedsopsparing
Månedsopsparingen er modsat aktiesparekontoen en handelsfunktion. Du bestemmer et beløb, som du ønsker at investere, og så vil Nordnet helt automatisk investere hver måned, så længe der er penge på depotet. Månedsopsparingen har dermed ikke noget med beskatningen at gøre, det afhænger i stedet af, hvad du investerer i.
Fordelen ved månedsopsparingen er derimod relateret til de omkostninger, der er ifm. køb af fonde. Ved at benytte månedsopsparingen betaler du nemlig ikke købskurtage, hvilket er en relativ større omkostning jo lavere beløb, du investerer.
Gratis investeringsplan
(reklame)
Gør som +85.000 andre, og bliv klogere på dig selv som investor med en gratis investeringsplan👈 hos Norm Invest, der sikrer, at din investering bliver baseret på dig, din tidshorisont og dine behov.
Hvad skal jeg vælge?
Du kan ikke kombinere en aktiesparekonto og en månedsopsparing. Ifølge Nordnet har månedsopsparingen et bredere produkttilbud, end lovgivningen tillader på aktiesparekontoen, hvorfor det ikke kan kombineres.
Hvis man ikke har noget i mod lagerbeskatningen, ser jeg ikke nogen grund til ikke at benytte aktiesparekontoen. Særligt hvis man investerer i ETF’er, kan man lige så godt benytte aktiesparekontoen, da ETF’er i forvejen er lagerbeskattede. Hvis man ønsker at undgå lagerbeskatningen, er månedsopsparingen omvendt at foretrække overfor aktiesparekontoen.
Ali i alt vil jeg derfor sige, at hvis man er ligeglad med lagerskatten, vil det give god mening først at fylde sin aktiesparekonto for at skatteoptimere, hvorefter man kan benytte månedsopsparingen. Har du omvendt kun 500-1.500 kroner at investere for om måneden, vil det give bedst mening at benytte månedsopsparingen, medmindre du kan afvente og spare et større beløb op, og investere disse gennem aktiesparekontoen. Jeg synes ikke, at man bør investere for under 4-5.000 kroner pr investering, da det ellers bliver for dyrt i handelsomkostninger – særligt gennem Nordnet.
Læs flere artikler fra Ny i investering
Vil du læse flere af vores artikler henvendt nye investorer? Nedenunder kan du finde alle vores artikler fra ”Ny i investering”.