Månedligt giver jeg en opdatering på vores hjemmeside, hvor der opdateres på vores trafik samt affiliate-indtægter.
Det har været en god måned for vores hjemmeside, hvor vi har oplevet solid trafik, der har medvirket til årets bedste måned rent omsætningsmæssigt for vores affiliate-indtægter. Dette kan du læse meget mere om i denne månedsopdatering.
Personligt kan jeg godt lide at følge økonomien bag andre hjemmesider, hvorfor vi også gerne vil fortælle åbent om affiliate-indtægten bag denne hjemmeside. Det er samtidig en mulighed for andre at følge med i, hvordan vi arbejder med hjemmesiden og hvordan trafikken udvikler sig. Det er hele formålet med disse månedsopdateringer.
Affiliate har været et fokusområde for os siden marts 2022. Hjemmesiden blev oprindeligt lanceret i august 2020, da vi elsker at skrive om investering og økonomi, hvilket vi fortsat gør i dag. Nu har vi delt omkring 1.000 artikler på hjemmesiden og brugt tusindvis af timer på at drive Unge Investorers kanaler, der udover denne hjemmeside også omfatter et Facebook-community, Instagram, TikTok, nyhedsbrev og senest en YouTube-kanal.
Læs også: 5 danske aktier med højt udbytte i 2025.
Tjen penge online
(reklame)
Tjen penge online ved at besvare spørgeskemaundersøgelser gennem YouGov👈. Du kan besvare spørgeskemaer på både telefonen og computer, enten når du er på farten, eller når du er hjemme.
Affiliate-indtægter i november 2024
Det har som nævnt indledningsvist været en god måned for vores hjemmeside – både målt på trafikken og affiliate-indtægter. Trafikken steg til 45.600 sidevisninger, hvilket overgår vores trafik i marts 2024, som ellers er en periode, hvor mange læser med på hjemmesiden grundet udbyttesæsonen. I november 2024 har vi delt eller opdateret 26 artikler, mens vi har vedligeholdt de mere dynamiske artikler, hvor jeg dagligt opdaterer på nye kursmål for danske aktier.
Den solide trafik medvirkede til, at vi løftede affiliate-omsætningen til 7.154 kroner i november 2024. Det er således vores bedste måned i 2024, og jeg forventer ikke, at december overgår dette, da juleperioden plejer at være en stille tid for vores hjemmeside. De fleste foretrækker at hygge med familien fremfor at kigge på aktier. Vi plejer dog alligevel at dele lidt indhold i juledagene.
På sigt vil vi gerne øge vores månedlige affiliate-indtægter til 10.000 kroner gennem øget trafik. De seneste fire måneder har det gennemsnitligt været ca. 6.900 kroner, hvorfor vi er godt på vej, hvis vi kan fastholde nuværende niveau og i fremtiden bygge videre på det. Målt på udviklingen i første halvdel af november 2024, lignede det kort, at vi potentielt kunne omsætte for 10.000 kroner gennem affiliate i denne måned. Fra fredag den 1. november til fredag den 15. november hentede vi nemlig 4.500 kroner fra affiliate, hvorfor det ender med, at størstedelen af månedens affiliate-indtægter kom i månedens første uger.
Tre primære kampagner
Affiliate-indtjeningen på Unge Investorer kommer primært fra annoncer i artiklerne. Det betyder, at når du læser en artikel på hjemmesiden, vil du sandsynligvis se 1-3 annoncer afhængigt af længden på artiklerne. Vi ønsker ikke, at artiklerne skal være fyldt med annoncer, da læseoplevelsen fortsat skal være god.
Derfor er affiliate heller ikke et stort fokusområde for os, hvor vi har valgt at fastholde det til tre kampagner på nuværende tidspunkt. De tre kampagner er til Firi, som er Nordens største kryptobørs, Norm Invest, hvor man kan få en gratis investeringsplan og YouGov, hvor man kan tjene penge på at besvare spørgeskemaer.
Det skal selvfølgelig også nævnes, at der løbende er omkostninger til at drive en hjemmeside, hvilket ikke er en undtagelse for Unge Investorer. Heldigvis kan vi tjene disse omkostninger hjem gennem affiliate-annoncerne, hvilket er dejligt. Det vigtigste er dog, at vi fortsat synes det er sjovt at drive Unge Investorer.
På billedet nedenunder kan du se udviklingen i vores affiliate-indtægter relativt til udviklingen i vores trafik.
Du kan se en opdatering på vores affiliate-indtægter på videoen herunder.