Årsopgørelserne er så småt begyndt at komme, hvilket kan medbringe både glæde og ærgrelse. For os der investerer, er årsopgørelsen lidt ekstra indviklet sammenlignet med andres.

Når man investerer, kan skatten mildest talt være meget forvirrende, da der gælder forskellige beskatningstyper for forskellige aktivklasser. Det er ikke altid lige nemt at se, om en investering bliver beskattet som det ene eller det andet, hvis ikke man har styr på reglerne. En oversigt over de mest overordnede regler kan ses på billederne herunder.

De forskellige beskatningsprincipper

Der findes to forskellige beskatningsprincipper, som vi følger inden for investering i Danmark. Det ene kaldes realisationsbeskatning, mens den anden kaldes lagerbeskatning.

Realisationsbeskatning er når du først bliver beskattet i det år, hvor du sælger et givent aktiv. Du kan dermed godt have købt en enkelt aktie i 2018, og først betale skat, når du sælger aktien i eksempelvis 2023. Her skal du betale skat af den forskel der er på din samlede købspris og din samlede salgspris. Såfremt du modtager udbytte, bliver dette også anset som værende en realiseret gevinst.

Lagerbeskatning er modsat, hvor du bliver beskattet af de værdistigninger, som der har været i et givent år. Dvs. hvis du købte samme aktie i 2018, skulle du løbende betale skat af de værdistigninger, som der skete i 2018, 2019, 2020, 2021, 2022 og 2023, hvor du i dette eksempel sælger aktien.

Personligt foretrækker jeg investeringer, som er realisationsbeskattet, da jeg er en langsigtet investor. Hvis du trader eller overvejer en handel med en tidshorisont på under 1 år, er der i praksis ingen forskel.

Tænkt eksempel på forskellen:

Jeg køber et aktiv for 10.000 kroner, som stiger 8% hvert år. Det er ikke sådan virkeligheden fungerer, men for nemheds skyld laves eksemplet under denne forudsætning. Udviklingen af værdien for den fiktive investering kan ses på billedet herunder.

Her ses det tydeligt, at der forekommer en mere jævn betaling af skat ved lagerbeskatningen. Dog bliver det samlede beløb af din investering 821 kr. mindre hen over 10 år. Dette er til trods for, at du ved realiseringsmetoden betaler 303 flere kroner til skat. Årsagen til denne forskel skal findes i renters rente effekten, som til tider går under navnet verdens 8. vidunder. Forskellen bliver mindre, hvis man overstiger progressionsgrænsen ved realiseringen af hele beløbet på en gang, men kan holde sig under ved lagerbeskatningen. Hvorfor den ene beskatningsform ikke definitivt er bedre end den anden.

Personligt foretrækker jeg dog realisationsbeskatningen, da jeg finder det mærkeligt at betale skat af et beløb, som jeg kun har på papiret. Den store forskel på en realiseret gevinst og en papirgevinst har især kunnet ses i 2022, hvor de fleste investeringsaktiver var nede med tocifrede procenter.

De forskellige beskatningskategorier

Der findes som udgangspunkt to forskellige beskatningskategorier, som har nogle flere underkategorier. Dette vil vi komme ind på senere.

De to vi tager udgangspunkt i, er aktieindkomst og kapitalindkomst. Aktieindkomst er en særskilt skat, hvor tab kun kan modregnes i fremtidige gevinster, og ens anden personindkomst ikke bliver påvirket i noget omfang. Det gælder som navnet antyder investeringer i aktier, som der er lavet særregler for. Det gælder enkeltaktier, udbyttebetalende investeringsforeninger (distribuerende) og ETF’er noteret på skats positiv liste. Aktiesparekontoen og vækstbørserne er underkategorier indenfor aktieindkomst, hvor der findes nogle særskilte regler. Mere om det senere.

Kapitalindkomst er i grove træk alle andre måder, hvorpå du kan få dine penge til at arbejde for dig. Det gælder Akkumulerende investeringsforeninger, udenlandske ETF’er der ikke er på skats positiv liste, obligationer, samleobjekter, CFD’er, certifikater og andre investeringsobjekter, som ikke er aktier.

For begge beskatningskategorier gælder det, at progressionsgrænsen er dobbelt så høj for ægtefolk. Dvs., at hvis Fru Hansen tjener 100.000 kr. på aktier mens Hr. Hansen ikke har tjent nogle penge på aktier i år, kan Fru Hansen slippe med 27% skat af hele gevinsten.

Gældende regler ved aktieindkomst

Den overordnede aktieindkomst (her ser vi bort fra vækstbørserne og aktiesparekontoen), skal indberettes under rubrik 66. Dette gør sig gældende ved alle kursgevinster, som du opnår gennem køb og salg eller når du bliver lagerbeskattet af dine aktiver.

Dvs. når du realiserer en gevinst på enkeltaktier eller udbyttebetalende danske investeringsforeninger, samt dine urealiserede gevinster på akkumulerende danske investeringsforeninger og alle ETF’er på skats positiv liste.

Skattesatserne for 2023 er således:

• 27% af de første 58.900 kr.
• 42% af beløb over 58.900 kr.

Gevinster fra udbytte beskattes efter de samme skattesatser, men skal indberettes under andre rubrikker. Her gør rubrikkerne 62, 63, 65 og 68 sig gældende, som dækker over forskellige typer af udbytte. Derudover skal du være opmærksom på, at Danmark har nogle dobbeltbeskatningsaftaler, som gør at noget udbytte bliver tilbageholdt i det land, som selskabet er noteret i. Her bliver der nogle gange tilbageholdt mere end den aftalte procentsats. Dette gør sig eksempelvis gældende for norske aktier. Du kan læse mere om udbytteskat i vores guide til udenlandsk udbytteskat.

Den nemmeste måde at skabe sig et overblik over dette, er ved at tjekke dine transaktionsnotaer. Her kan du se hvor meget skat, som der er blevet tilbageholdt. Udgangspunktet er nemlig, at der er forskellige regler for hvert enkelt land. Amerikanske aktier burde der ikke være problemer med, men det er altid værd at kontrollere. Der sker desværre fejl, også indenfor finansverdenen. Du kan finde yderligere fra skat her.

De danske handelsplatforme indberetter som udgangspunkt disse investeringer for dig, men du har selv ansvaret for, at det indberettede beløb er korrekt. Såfremt du benytter en udenlandsk platform, skal du selv indberette beløbene.

Såfremt du oplevede et samlet tab i 2023 indenfor din aktieindkomst, får du et fradrag, som modregnes i fremtidige kursgevinster. Du kan ikke modregne i anden indkomst end aktieindkomst i rubrik 66 og de dertilhørende rubrikker for udbytte.

Skat på vækstbørsen

Vækstbørsen, også kendt som minibørsen, er First North, Spotlight, Euronext Growth og lignende markeder, hvor der gælder nogle lempede krav til selskaberne. Grundet de lempede krav til selskaberne bliver de af skat betragtet som værende uregulerede aktier.

Læs også: Hvilke minibørser er der i Europa?

Her gælder der nogle helt specielle regler, selvom skattesatsen er den samme (27% op til 58.900 kr og 42% af beløb over 58.900). De indberettes nemlig særskilt under rubrik 67 hos skat. Det specielle ved rubrik 67 er, at hvis du oplever et tab på eksempelvis 10.000 kroner, kan du modregne det i din personindkomst. Du behøver altså ikke opleve fremtidige kursgevinster for at kunne bruge dit fradrag. Dette gør sig kun gældende, såfremt du eller en eventuel ægtefælle ikke har anden aktieindkomst, som beløbet kan modregnes i. Udbytte noteres under rubrik 64.

Der er en øget risiko forbundet med handel på vækstbørserne, da det som navnet antyder er mindre vækstselskaber, som er noteret på disse børser. Derfor synes jeg, at det er en meget velanset måde at regne fradraget på fra skats side.

Her er reglerne dog blevet ændret, hvorfor der fra 2024 og fremadrettet ikke kommer til at være forskel på disse vækstbørsen og almindelige børser. Forskellen er dog fortsat gældende for salg, der er foretaget i 2023 og skal på årsopgørelsen for 2023.

Aktiesparekontoen

Aktiesparekontoen er ligeledes en særskilt aktieindkomst. Denne kan dog ikke modregnes i din personlige indkomst, såfremt du har oplevet tab. Aktiesparekontoen er i min verden den dovne løsning, hvor man ikke behøves tænke så vanvittig meget over det hele ift. skat.

Du lagerbeskattes med 17%. Dvs., at den platform hvor du har din aktiesparekonto hvert år den 31/12 opgør din værdi af depotet, og trækker pengene senest fra dit depot senest en uge før den 22. januar, hvor platformen skal betale skattestyrelsen. Der kan gå op til 8 uger fra den 5. januar, før du modtager en opgørelse. Du modtager dog som oftest opgørelsen før pengene trækkes fra din konto.

Her er der altså styr på skatten allerede før, at årsopgørelsen kommer, hvorfor det ikke er noget vi behøves tænke over i denne sammenhæng. Det eneste du skal være opmærksom på er, at der står penge i frie midler, som kan bruges til at betale skatten fra dit depot. Ellers kommer der er et overtræk på din konto, som kan medføre gebyrer.

Indbetalingsloftet er i 2023 på 135.900. Hvis du eksempelvis skal betale 2.000 kroner i skat for 2023, må du gerne indbetale 2.000 kroner ekstra, selvom du har opnået indbetalingsloftet generelt.

Kapitalindkomst

Kapitalindkomst er meget mere individuelt betonet, da det påvirker din almindelige personindkomst. Du skal betale 37,7% i skat af din kapitalindkomst op til 48.800 kr. i 2023. Når du overstiger grænsen på de 48.800 kr., tælles dine yderligere gevinster med i grundlaget for topskat. Såfremt du overskrider grænsen for topskat, skal du betale 42% af yderligere gevinster. Hvis ikke du overstiger grænsen, kan du nøjes med at betale 37,7% af det fulde beløb.

Negativ kapitalindkomst kan ligeledes fratrækkes i din personindkomst. Her er fradragsværdien mellem 26,9% og 32,9%. Alle procentsatserne er uden en eventuel kirkeskat, som kan tillægges.

Kapitalindkomst skal indbetales i forskellige rubrikker alt efter hvilket aktiv, som du har oplevet gevinst/tab på. Her skal du for ETF’er og akkumulerende investeringsforeninger indberette under rubrik 38. Obligationer skal indberettes under rubrik 30. Certifikater eller andre finansielle kontrakter skal indberettes under rubrik 346, hvis man har handlet gennem en dansk platform. Certifikater eller andre finansielle kontrakter (udenlandsk platform) skal indberettes under rubrik 434 på oplysningsskemaet for det pågældende land, hvor platformen hører hjemme.

Personligt synes jeg lynhurtigt, at det kan blive uoverskueligt, hvis man har mange forskellige former for kapitalindkomst. Derfor kan det være en god ide at modtage professionel rådgivning til dine indberetninger. Det kan være givet rigtig godt ud, hvis du har mistet overblikket eller generelt oplever uro ifm. årsopgørelsen.

Kryptovaluta

Kryptovaluta differentierer sig fra andre former for kapitalindkomst, da disse bliver beskattet som personlig indkomst. Gevinst fra kryptovaluta skal indberettes i rubrik 20, mens tab skal indberettes under rubrik 58. Her er skattesatserne ifølge BDO knap 53% for gevinster, mens fradrag er lige i underkanten af 26%.

Handlerne skal som udgangspunkt opgøres enkeltvis. Dvs., at hvis du har tjent 10.000 kr. på en handel men tabt 10.000 kr. på en anden, skal du fortsat betale skat af differencen på skatteprocenterne. Du kan som udgangspunkt ikke modregne dit tab i anden gevinst.

Det er dermed nogle markant anderledes regler der gør sig gældende for krypto, sammenlignet med andre investeringsobjekter. Skat har lanceret en kampagne, der sætter fokus på hele kryptoområdet, hvorfor der også er kommet nogle lidt mere forståelige guides på skats hjemmeside, som du kan finde her.

Hvordan holder jeg styr mine gevinster og tab?

Der findes mange metoder til at holde styr på sine gevinster og tab. Jeg skal ikke kunne sige, om nogle metoder er bedre end andre, da der er fordele og ulempe ved det hele. Som tidligere beskrevet foretrækker jeg at blive realisationsbeskattet, hvilket også afspejler sig i hvordan jeg holder styr på tingene.

Jeg holder styr på mine investeringer gennem vores excelskabelon, hvor du kan finde vores gratis skabeloner her. Du kan dog også vælge at støtte os ved at købe vores lidt mere avancerede skabelon i vores shop.

Når jeg har realiseret en gevinst eller tab, tilretter jeg min forskudsopgørelse, hvis det varierer markant fra tidligere forventninger for året. På denne måde sørger jeg for at betale min skat løbende og har forhåbentlig ikke de store overraskelser på min årsopgørelse (den er i skrivende stund ikke klar endnu).

Det er dog langt fra den eneste måde at gøre det på. Der er også nogle, som foretager en frivillig indbetaling hver gang de realiserer en gevinst, og dermed er sikre på at betale det korrekte beløb (medmindre de realiserer et tab, som der ikke senere på året kompenseres for).

Der er også den for mig lidt mere uoverskuelige metode, hvor man ikke bekymrer sig det store i løbet af året. Her gør man blot opgørelse, når året er overstået, og finder frem til hvor stort gevinst/tab, som man har oplevet i løbet af året. Det er nok temmelig tidsbesparende, men giver et dårligere overblik. Det kan ligeledes medføre en ret stor uventet overraskelse på årsopgørelsen.

Find dine transaktioner

Hvis du swingtrader eller andet lignende, kan der godt komme rigtig mange regler i løbet af et år. Derfor er det også det nemmere at miste overblikket over dine handler. Her er de fleste handelsplatforme dog så venlige, at du kan hente en CSV fil (tal i et ark) over dine køb og salg.

Jeg sidder altid på computer, når jeg arbejder med skat eller andet talarbejde, hvor jeg har brug for et overblik. Derfor kommer den følgende sektion til at omhandle, hvordan du finder oplysningerne på computer.

Mine foretrukne handelsplatforme er Nordnet og Saxo Bank, hvor jeg foretager alle mine investeringer fra, når det omhandler aktier i skrivende stund. På Nordnet er det så simpelt, at der under hovedmenuen ”Mine sider” (længst til venstre), er en undermenu der hedder ”Transaktioner og notaer”. Det kan ses på billedet herunder, hvor du finder den – det kræver at du er logget ind på din konto.

Herefter indtaster du den handelsperiode, som du gerne vil hente data for. I dette tilfælde den 1. januar 2023 til den 31. december 2023, og vælger hvilken transaktionstype, som du gerne vil hente oplysninger omkring. I dette tilfælde er det køb og salg. Herefter trykker du eksporter CSV, hvor du får alle dine oplysninger for køb og salg i løbet af den valgte periode.

Her kan du udregne forskellene mellem dine købs- og salgspriser minus kurtage, og dermed finde frem til din samlede gevinst/tab. Såfremt du har købt udenlandske aktiver, skal du også huske at medregne valutakursen, som også indgår i dataene.

I det tilfælde, at du har solgt nogle aktiver der er realisationsbeskattede i 2023, som ikke er købt i 2023, fremgår købsdata ikke i CSV-filen. Her skal du ind og finde informationer om købet af det aktiv i dine transaktioner og notaer gennem samme fremgangsmåde. Det er heldigvis ikke verdens største problem.

Lagerbeskatningen er anderledes

Lagerbeskatningen er lidt anderledes, da et aktiv får en ny bogført værdi hver gang vi runder den 31. december. Når du har købt et aktiv i 2021 til kurs 100, og det er steget til kurs 120 per 31. december 2021. Er dit nye beskatningsgrundlag for det givne aktiv 120 i 2022, hvor man på mange aktier kan have oplevet et tab.

Personligt har jeg desværre ingen erfaring med lagerbeskattede aktiver foruden aktiesparekontoen, hvorfor jeg ikke ved, i hvor stort omfang diverse platforme oplyser om den bogførte værdi af ens aktiv. Det er dog noget, som jeg stærkt formoder, at der kan tilgås oplysninger omkring.

Gennem aktiesparekontoen fremgår informationen af den årsrapport, som jeg kan hente gennem den givne platform. Dette vil jeg formode kan overføres til andre lagerbeskattede aktiver, men jeg er ikke 100% sikker, da jeg som sagt ikke har praktisk erfaring med dette.

Hvis du har spørgsmål omkring skat, er du altid velkommen til at spørge i vores Facebookgruppe.

Seneste artikler

Du kan læse vores seneste artikler her.