cBrain er på alle måder kendt som værende en vækstaktie. Alligevel har selskabet udbetalt udbytte de seneste mange år.
Den 24. februar 2022 leverede cBrain årsregnskab for 2021. I denne forbindelse præsenterede selskabet deres forslag til årets udbytte. Selvom udbyttet er for regnskabsåret 2021, udbetales det i 2022.
Ifm. regnskabet foreslog cBrain at udbetale et udbytte på 0,17 kroner per aktie. Beregnet ud fra aktiens lukkekurs i 2021 på 282 kroner per aktie svarer det til en udbytteprocent på 0,06%. I skrivende stund står aktien i kurs 215,5 svarende til en udbytteprocent på 0,08%. cBrain udbetaler dermed et meget lille udbytte relativt til aktiekursen, hvilket også er med til at afspejle, er cBrain er en vækstaktie.
Læs også: Apple udbytte 2022.
cBrain har defineret en udbyttepolitik, den er dog ikke særlig konkret. Udbyttepolitikken beskrives på følgende måde i årsregnskabet for 2021:
“Udbytte vedtages af den ordinære generalforsamling. cBrain ønsker at fastholde en solid finansiel styrke, som står i rimeligt forhold til selskabets aktivitetsniveau, og som sikrer, at selskabet kan fastholde sine strategiske mål, herunder fortsat investere i nye produkter og markeder. Ledelsen vurderer løbende selskabets kapitalbehov sammenholdt med selskabets resultater og indstiller på baggrund heraf forslag om udbytte til generalforsamlingen.”
Dermed kan udbytte ikke perspektiveres til en payout-ratio eller udbytteprocent fra udbyttepolitikken. Det forslåede udbytte på 0,17 kroner per aktie svarer til en samlet udbyttebetaling på 3,4 mio. kroner. Eftersom cBrain landede et overskud på 31 mio. kroner, svarer udbyttet til en payout-ratio på 11%. At have en payout-ratio på 11% betyder, at selskabet udbetaler 11% af overskuddet til aktionærerne gennem udbyttet.
cBrain afholder generalforsamling d. 28. april 2022, hvor det forslåede udbytte forventes at blive godkendt.
Læs også: cBrain: Darling blandt investorerne.
Gratis investeringsplan
(reklame)
Gør som +85.000 andre, og bliv klogere på dig selv som investor med en gratis investeringsplan👈 hos Norm Invest, der sikrer, at din investering bliver baseret på dig, din tidshorisont og dine behov.
cBrain udbyttehistorik
På nedenstående tabel fremgår cBrains udbytte de seneste fem år.
Regnskabsår | Udbytte per aktie |
---|---|
2021 | 0,17 kr. |
2020 | 0,14 kr. |
2019 | 0,12 kr. |
2018 | 0,11 kr. |
2017 | 0,11 kr. |