Sydbank har i år forslået at udbetale et højt udbytte, der stemmer overens med selskabets udbyttepolitik.
Sydbank har i dag d. 2. marts 2022 offentliggjort årsregnskab for 2021. I denne forbindelse har selskabet præsenteret deres forslag til årets udbytte. Selvom udbyttet er for regnskabsåret 2021, udbetales det i 2022.
Ifm. regnskabet har Sydbank forslået et udbytte på 12 kroner per aktie. Beregnet ud fra lukkekursen i 2021 på 206,8 svarer det til en udbytteprocent på 5,8%. I skrivende stund står aktien i kurs 204,8 svarende til en udbytteprocent på 5,86%. Det er en ganske høj udbytteprocent for en dansk aktie.
Læs også: Royal Unibrew udbytte 2022.
Det forslåede udbytte på 12 kroner per aktie svarer til en payout-ratio på 50%. At have en payout-ratio på 50% betyder, at banken udbetaler 50% af overskuddet til aktionærerne gennem udbyttet. Sydbank udbyttepolitik lyder i dag som følger:
“Koncernens udbyttepolitik skal bidrage til den langsigtede værdiskabelse for aktionærerne. Målet er under hensyntagen til vækstplaner og kapitalpolitik at udbetale 30-50 pct. af årets resultat efter skat som udbytte.”
Med en payout-ratio på 50% stemmer årets udbytte dermed overens med selskabets udbyttepolitik, og er i toppen af intervallet på 30-50%. Sydbank afholder generalforsamling d. 24. marts 2022, hvor det forslåede udbytte forventes at blive endeligt godkendt.
Kilde: Sydbank årsregnskab 2021.
Gratis investeringsplan
(reklame)
Gør som +85.000 andre, og bliv klogere på dig selv som investor med en gratis investeringsplan👈 hos Norm Invest, der sikrer, at din investering bliver baseret på dig, din tidshorisont og dine behov.