Alm. Brand er en af de kendte danske udbytteaktier, der også har en udbyttepolitik, som indikerer højt fokus på udbytte.
Den 10. februar 2022 offentliggjorde Alm. Brand en årsregnskabsmeddelelse for 2021. I denne forbindelse præsenterede selskabet også sit forslag til årets udbytte. Selvom udbyttet er for regnskabsåret 2021, udbetales det i 2022.
Ved regnskabet foreslog Alm. Brand at udbetale et udbytte på 0,3 kroner per aktie. Beregnet ud fra aktiens lukkekurs i 2021 på 12,7, svarer det til en udbytteprocent på 2,36%. I skrivende stund står aktien i kurs 10,76, hvorfor udbyttet lige nu svarer til en udbytteprocent på 2,79%.
Læs også: Topdanmark udbytte 2022.
Det forslåede udbytte på 0,3 kroner per aktie svarer til en payout-ratio på 77%. At have en payout-ratio på 77% betyder, at selskabet udbetaler 77% af resultatet til aktionærerne gennem udbyttet. Alm. Brand har en udbyttepolitik der beskriver, at de sigter efter at nå en payout-ratio på minimum 70%. Årets udbytte lever dermed op til selskabets udbyttepolitik.
Alm. Brand vil ifm. generalforsamlingen i april forventeligt godkende det forslåede udbytte. Ifølge Dividendmax er X-day d. 26. april 2022 og udbyttet vil blive udbetalt d. 28. april 2022.
Gratis investeringsplan
(reklame)
Gør som +85.000 andre, og bliv klogere på dig selv som investor med en gratis investeringsplan👈 hos Norm Invest, der sikrer, at din investering bliver baseret på dig, din tidshorisont og dine behov.
Kilder: Alm. Brand regnskabsmeddelelse, Dividendmax.