Novo Nordisk er en solid danske udbytteaktie, der endda udbetaler udbytte to gange om året.
Den 2. februar 2022 offentliggjorde Novo Nordisk årsregnskab for 2021. I den forbindelse præsenterede selskabet ligeledes deres forslag til årets udbytte. Selvom udbyttet er for regnskabsåret 2021, udbetales udbyttet i 2022.
Ved regnskabet foreslog Novo Nordisk at udbetale et udbytte på 10,4 kroner per aktie. Novo Nordisk udbetaler udbytte halvårligt, hvorfor investorerne forventeligt kan forvente at modtage 6,9 kroner per aktie efter generalforsamlingen i marts, hvor de resterende 3,5 kroner per aktie vil komme til august. Beregnet ud fra aktiens lukkekurs i 2021 på 735 svarer det til en udbytteprocent på 1,41%. I skrivende stund står aktien i kurs 644,7, hvilket svarer til en udbytteprocent på 1,61%.
Novo Nordisk er i mine øjne en rigtig solid udbytteaktie, selvom udbyttet relativt til aktiekursen ikke er specielt højt. Ligesom Carlsberg, vil jeg definere Novo Nordisk som en sund udbytteaktie. Årsagen hertil er, at Novo Nordisk har en god historik i sit udbytte, hvor de har øget udbyttet, og samtidig holdt en stabil payout-ratio. Dette illustreres af tabellen nederst, hvor det fremgår, at udbyttet sidste år var på 9,1 kroner per aktie. Når udbyttet stiger, og payout-rationen holdes stabil, viser det, at selskabet øger udbyttet grundet vækst i resultatet, og ikke blot en relativ justering af udbyttet overfor resultatets størrelse.
Læs også: Carlsberg udbytte 2022.
Novo Nordisk har en udbyttepolitik, hvor de sigter efter at ramme en payout-ratio på niveau med et pharma benchmark. Ifølge Novo Nordisk var dette benchmark sidste år på 50,6%, hvor Novo Nordisk ramte en payout-ratio på 50%. Årets forslåede udbytte svarer til en payout-ratio på 49,6%, hvilket betyder, at selskabet udbetaler 49,6% af overskuddet gennem udbytter til aktionærerne.
Novo Nordisk afholder generalforsamling d. 24. marts 2022, hvor udbyttet forventes at blive godkendt. Ifølge Dividendmax er X-day d. 25. marts 2022, og investorerne kan forvente udbyttet på deres konti d. 29. marts 2022.
Gratis investeringsplan
(reklame)
Gør som +85.000 andre, og bliv klogere på dig selv som investor med en gratis investeringsplan👈 hos Norm Invest, der sikrer, at din investering bliver baseret på dig, din tidshorisont og dine behov.
Novo Nordisk udbyttehistorik
På nedenstående tabel fremgår Novo Nordisks udbytte de seneste fem år.
Regnskabsår | Udbytte per aktie | Payout-ratio |
---|---|---|
2021 | 10,4 kr. | 49,6% |
2020 | 9,1 kr. | 50,0% |
2019 | 8,35 kr. | 50,5% |
2018 | 8,15 kr. | 50,6% |
2017 | 7,85 kr. | 50,4% |
Læs mere om udbytte
Udbytte er et af de store temaer her på hjemmesiden. Du kan finde vores seneste artikler om udbytte her.