Der er ikke mange handelsdage tilbage i 2021, som har været et godt år på aktiemarkedet. I dette indlæg tager vi et nærmere kig på de bedste danske aktier i 2021.
For kort tid siden havde vi en meningsmåling i Unge Investorer, hvor medlemmerne kunne stemme på sine favoritaktier i 2022. Her indtog Novo Nordisk førstepladsen efterfulgt af Quantafuel og Tesla. Inden indgangen af 2021 havde medlemmerne Quantafuel, Bavarian Nordic og Fluoguide som favoritter i 2021. Af disse tre aktier, er kun Bavarian Nordic noteret på den danske børs, og har ligeledes haft et godt år.
Læs også: Bedste aktier 2022?
Vindere på C25
Det danske eliteindeks, C25 er i år steget omkring 16%, hvor der kun mangler tre handelsdage, før det hedder 2022. Kun seks af aktierne slutter året i rødt, hvor de resterende 19 aktier lige nu ser ud til at slutte året i grønt.
Bedst er det gået Mærsk, som er steget 72% ÅTD. Mærsk har det seneste år oplevet stor efterspørgsel, hvilket også har resulteret i højere fragtpriser, der har påvirket Mærsks indtjening positivt. Denne udvikling i fragtpriserne resulterede ligeledes i en større opjustering i september, hvor Mærsk opjusterede forventningerne til EBIT-resultatet til 18-19 mia. USD fra tidligere 14-15,5 mia. USD.
Indeksets største aktie målt på markedsværdi, Novo Nordisk har også haft et rigtig godt år på børsen. Novo-aktien er i 2021 steget 71% ÅTD. Diabetesgiganten har haft et godt år, og har ligesom Mærsk haft opjusteringer som tema gennem året. Det gælder desuden for Novozymes, som indtager indeksets tredjeplads med en stigning på 51%.
Gratis investeringsplan
(reklame)
Gør som +85.000 andre, og bliv klogere på dig selv som investor med en gratis investeringsplan👈 hos Norm Invest, der sikrer, at din investering bliver baseret på dig, din tidshorisont og dine behov.
Vindere på Large Cap (ekskl. C25)
Det har været et godt år for flere bankaktier, som befinder sig på Large Cap. Eksklusiv aktierne på C25, er det gået bedst for Nordea, som er steget 61%. Dernæst kommer Ringkøbing Landbobank og Sydbank, som er steget hhv. 59% og 56%.
Bankaktierne har nydt godt af forventningerne til højere renter. Renter har generelt været et større tema gennem året, og har påvirket mange aktier – især vækstaktier. Banker nyder dog godt af højere renter, da det vil øge deres renteindtægter. Derfor kan bankaktier være gode at have i sin portefølje for at sprede sin risiko og sikre sig mere overfor rentesituationen.
Mange af de andre bankaktier, herunder Jyske Bank og Spar Nord bank er desuden steget også steget pænt i år med stigninger på over 40%. Det gælder dog ikke Danske Bank, der er er steget 12%.
Vindere på Mid Cap
På det danske Mid Cap segment er to aktier steget 100% eller derover i løbet af året. Det gælder Solar og NTG, som er steget hhv. 112% og 100%.
Efter den store stigning har Solar nu en markedsværdi på knap 5 mia. kroner. Solar kom godt fra start med pæne regnskaber og opjustering af guidance. Det resulterede ligeledes i en ekstraordinær udbyttebetaling tilbage i maj måned, hvor aktionærerne modtag 15 kr. per aktie. Da året startede, forventede selskabet en omsætningsvækst på omkring 0%, men efter flere opjusteringer forventer selskabet nu en vækst på 7,3%. Hvis selskabet når sin guidance, vil selskabet nå en omsætning på 12,3 mia. kroner.
NTG har også leveret flere opjustering, og har ligesom Mærsk oplevet stigende priser på fragt. Efter fordoblingen har aktiekursen gennem året, har selskabet nu en markedsværdi på over 11 mia. kroner. Det betyder, at selskabet vil ændre Market Cap segment, og står til at blive en Large Cap virksomhed fremadrettet.
Sparekassen Sjælland-Fyn indtager tredjepladsen på Mid Cap segmentet med en stigning på 77%. H+H International, Nilfisk og SP Group er desuden alle steget 50% eller derover.
Vindere på Small Cap
Afkast og risiko følges som bekendt ad, hvilket også afspejles af de forskellige markedssegmenter. Cemat, som er den aktie på Small Cap, der er steget mest, er steget 166%. Cemat er en meget ukendt aktie, og har kun 600 aktionærer registreret hos Nordnet. Cemat er et mindre ejendomsselskab, som med en aktiekurs på 1 kr. har en markedsværdi på knap 250 mio. kroner. Selskabet er primært steget grundet drømmene om en industrigrund i Polen.
Brødrene A&O Johansen er steget 119% ÅTD, og står til at skifte markedssegment til Mid Cap. Selskabet har opjusteret sine forventninger to gange i år.
Dantax slutter på tredjepladsen med en stigning på 115%. Dantax er ligesom Cemat et meget lille selskab, og har en markedsværdi på blot 150 mio. kroner. Selskabet designer, udvikler, producerer og sælger lydprodukter.
Vindere på First North DK
First North har taget flere overskrifter gennem året, hvor der både har været gode og dårlige historier. Et stort tema har været børsnoteringer, men disse er ekskluderet i dette indlæg, da vi tager udgangspunkt i aktiekursens udvikling over hele året. Personligt følger jeg udviklingen på First North tæt gennem vores minibørs-koncept, og kan derfor tilknytte lidt flere ord til selskaberne.
Bedst er det gået Audientes, som er steget 95%. Audientes har gennem året haft stort fokus på produktudvikling samt udvikling af distributionsnetværket. Aktien begyndte at stige i marts, hvor selskabet præsenterede væsentlige forbedringer i sit selvjusterende høreapparat, der senere blev døbt Ven™. Knap en uge senere offentliggjorde selskabet regnskab for 2020, hvor selskabet i slutningen af marts indstillede Peter Røpke til bestyrelsen. 2022 bliver et særdeles spændende år for Audientes, hvor investorerne får indblik i salget af selskabets nyligt lancerede høreapparat.
ViroGates er steget 84% ÅTD, og indtager dermed andenpladsen på den danske First North børs. ViroGates har både annonceret flere nye kunder, især i Grækenland, og samtidig oplevet pæn økonomisk fremgang.
Wirtek slutter top-3 med en stigning på 41%. Wirtek startede året med at offentliggøre sin ambitiøse 2025-plan, som bl.a. indebærer, at selskabets omsætning skal vokse fra 27,6 mio. kroner i 2020 til 100 mio. kroner inden udgangen af 2025.
Senere gennemførte Wirtek et opkøb af CoreBuild, som fik selskabet til at opjustere sine forventninger væsentligt. Integrationen af CoreBuild har været meget vellykket for Wirtek, og allerede bragt Wirtek et godt stykke på vej mod målsætningerne for 2025. I 2021 guider selskabet med at nå en omsætning på 44,5-45,5 mio. kroner svarende til en vækst på 61-65%.
(reklame)
Sammen med mere end 400.000 private investorer, benytter jeg Nordnet til at investere i aktier og fonde. Jeg kan varmt anbefale Nordnet, som er kendt for deres brugervenlige platform, den populære månedsopsparing uden købskurtage og selvfølgelig aktiesparekontoen.
Vindere på Spotlight DKK
Blandt de Spotlight-aktier, som handles i DKK, er Freetrailer den aktie, som er steget mest. Freetrailer er alt i alt den aktie i Danmark, som er steget mest med en stigning på 365%. Freetrailer har gennem året slået nye udlejningsrekorder, opjusteret sine forventninger, udviklet konceptet og indgået/udvidet en række samarbejdsaftaler. Her kan blandt andet nævnes et udvidet samarbejde med selskabets vigtige partner, IKEA. Freetrailer og IKEA har udvidet samarbejdet i Tyskland, som er et særdeles spændende marked for Freetrailer med stort potentiale. Derfor har Freetrailer også ansat en Country Manager i Tyskland, som skal være med til at vækste i Tyskland.
DanCann Pharma er steget 65% ÅTD, og har leveret en række nyheder gennem året. DanCann Pharma har bl.a. erhvervet 100% af aktierne i CannGros, som gør DanCann Pharma markedsledende i Danmark. CannGros guider med at omsætte for 4,5 mio. kroner i 2021, og har ligeledes tre licenser indenfor det medicinske marked, herunder licens til import og distribution af medicinsk cannabis og til aktiviteter med euforiserende stoffer. DanCann Pharma har desuden indviet sine nye produktionsfaciliteter BIOTECH-PHARM1 i Ansager, hvor de meddelte, at der allerede var massere aktivitet i virksomhedens unikke kultiveringsmiljø.
Curasight, som slutter året omkring status quo, slutter på en tredjeplads blandt de fem aktier, som er noteret på Spotlight DKK.