At være på SU er sjældent et synonym for at investere, men det kan godt lade sig gøre alligevel.
Der er selvfølgelig stor forskel på at modtage SU som hjemmeboende og udeboende. Jeg skal skynde mig at sige, at den periode, hvor jeg har modtaget SU, har været som hjemmeboende. Samtidig forventer jeg ikke at skulle modtage udeboende SU, da jeg som udgangspunkt ikke forventer at skulle studere yderligere.
At være på SU og samtidig investere er dog fortsat et emne, som jeg finder utrolig relevant.
Hjemmeboende SU
Det er klart, at så længe man bor hjemme, og har alle omkostninger dækket, er det nemt at investere samtidig med, at man er på SU. Sådan var tilfældet med mig, da jeg i ca. et år modtog SU på handelsgymnasiet i Lemvig. I de første måneder modtog jeg knap 1.000 kroner i måneden, hvilket senere blev sænket til 600 kroner.
Fra start havde jeg bestemt, at jeg ville investere ca. 80% af min SU i månedsopsparingen på Nordnet. Eftersom min SU faldt til 600 kr., endte det dog med at være 100% og mere til. Ofte endte jeg med at investere 1.500-2.200 kroner på månedsopsparingen, hvoraf SU’en selvfølgelig udgjorde en væsentlig del.
Gratis investeringsplan
(reklame)
Gør som +85.000 andre, og bliv klogere på dig selv som investor med en gratis investeringsplan👈 hos Norm Invest, der sikrer, at din investering bliver baseret på dig, din tidshorisont og dine behov.
Udeboende SU
Det bliver straks en helt anden snak, når det gælder udeboende SU og investering. Som udeboende på SU i 2021 modtager man 6.321 kroner om måneden før skat ifølge su.dk. Derfor vil det som udeboende være svært at finde midler til at kunne investere, hvormindre man har et fritidsjob, kan leve for meget få kroner, har en meget billig husleje eller lignende. Samtidig vil det i mange tilfælde være et spørgsmål om prioriteter.
Et fritidsjob vil som regel være nøglen til at kunne investere som udeboende på SU. For mange studerende er det dog også et spørgsmål om tid, hvorfor det er en individuel vurdering hvorvidt man har tid og overskud til et studiejob ved siden af studiet. Det siges, at en person ca. bruger 1.500 kroner på mad om måneden, og alt efter hvor man studerer, vil en husleje på 4.000 kroner være realistisk. Allerede efter disse nødvendige poster, vil ens SU altså have svært ved at række.
Studiejob eller ej, er det vigtigt at have et overblik over ens økonomi. Både ift. ens privatøkonomi, men især ift. at kunne afsætte midler til investering. Der er flere måder at holde overblik over ens økonomi, men den nok mest optimale måde er gennem et budget. Her kan man holde overblik over ens indtægter og udgifter, og dermed hvor mange penge der er tilovers til investering. Til dette formål kan du helt gratis hente vores budget-skabelon.
Læs også: Skabelon til budget.
Ved hjælp af et budget, kan man hurtigt få overblik over, hvor mange penge man bruger om måneden. Når ens månedlige udgifter er defineret, er det også nemmere at beregne, hvor meget man skal tjene for at kunne investere.
Nordnets månedsopsparing er en god funktion for studerende, hvor det for 500 kr. om måneden er muligt at investere kurtagefrit. Når ens udgifter er defineret, kan denne formel derfor benyttes, hvis man ønsker at investere:
udgifter + 500 kr. = optimal indtægt
Den optimale indtægt vil derfor definere, hvor høj indtægt du som minimum skal have for at benytte Nordnets månedsopsparing hver måned. Derudfra kan man tage differencen mellem den optimale indtægt og ens SU for at beregne, hvor meget man skal tjene gennem ens fritidsjob.
Husk desuden, at der er nogle betingelser for hvor meget du må tjene ved siden af SU. Dette beløb hedder fribeløb, og overskrides dette, skal noget af ens SU tilbagebetales.
Disclaimer: Artiklen indeholder afiiliate-links.
Seneste artikler
Du kan læse vores seneste artikler her.