Sparindex lancerede i januar 2021 sine nye bæredygtige fonde. Læs mere om de relativ nye fonde her.
Bæredygtige investeringer oplevede stor fremgang i 2020 og 2021, og som investor er det også vigtigt at overveje, om man vil investere sine penge i bæredygtige virksomheder. Sparindex har med sine bæredygtige fonde gjort det endnu nemmere at investere bæredygtigt, men er de en god investering?
Bæredygtige fonde fra Sparindex
Sparindex lancerede i januar 2021 sine tre bæredygtige fonde. Fondene blev navngivet:
- Sparindex Bæredygtige Global (Tidligere Sparindex Global – Etik)
- Sparindex Bæredygtige Europa
- Sparindex Bæredygtige USA
Alle fondene følger et klimavenligt benchmark, hvor selskaberne er i overensstemmelse med målene i Parisaftalen og kravene for at blive Svanemærket. Dermed er du sikret, at dine investeringer matcher målet om at reducere CO2-aftrykket. Fondene er ikke eksponeret mod enkelte sektorer såsom vind, elektriske biler eller lignende. De er derimod eksponeret mod mange sektorer, da det er vigtigt at alle brancher og sektorer hjælper med den bæredygtige omstilling.
Ønsker du en mere sektorspecifik fond som f.eks. elbiler, er der flere muligheder ved at se på de udenlandske ETF’er.
I de bæredygtige fonde fra Sparindex er fossile brændstoffer, våben, alkohol og tobak ekskluderet. Derudover opfylder de Parisaftalen om at reducere CO2-udledningen samtidig med, at de er i top 50% ift. ESG-eksponering.
Omkostninger
Omkostningerne på de nye bæredygtige fonde fra Sparindex stemmer nogenlunde overens med omkostningerne på de andre Sparindex-fonde. Du kan se omkostningerne på den nedenstående tabel.
Fond | ÅOP |
---|---|
Sparindex Bæredygtige Global | 0,55% |
Sparindex Bæredygtige Europa | 0,49% |
Sparindex Bæredygtige USA | 0,53% |
Hvis vi sammenligner med en af Sparindex’ populære fonde, nemlig Sparindex Globale Aktier, har den en ÅOP på 0,55%. Dermed har to af fondene en lavere ÅOP end Sparindex Globale Aktier.
Læs også: Bæredygtig investering for alle.
Sparindex Bæredygtige Global
Sparindex Bæredygtige Global tager udgangspunkt i MSCI ACWI ESG Leaders Index. Det er et globalt market cap-vægtet indeks, som ud fra en sektor- og regionsneutral tilgang inkluderer de 50% bedste aktier målt på ESG-score. Herudover ligger der også en række eksklusionskriterier baseret på, hvorvidt selskaber er involveret i aktiviteter inden for alkohol, hasardspil, tobak, atomenergi og våben.
I skrivende stund er Apple, Microsoft, Alphabet og Tesla fondens største positioner, som alle udgør over 1% af porteføljen. Det afspejler ligeledes fondes store vægt mod USA, som i skrivende stund udgør omkring 58%.
Sparindex Bæredygtige Europa
Sparindex Bæredygtige Europa tager udgangspunkt i MSCI Europe ESG Leaders Index. Det er et europæisk market cap-vægtet indeks, som ud fra en sektorneutral tilgang inkluderer de 50% bedste aktier målt på ESG-score. Herudover ligger der også en række eksklusionskriterier baseret på, hvorvidt selskaber er involveret i aktiviteter inden for alkohol, hasardspil, tobak, atomenergi og våben.
Blandt fondens største positioner er danske Novo Nordisk, som i skrivende stund udgør omkring 2,7%. Generelt er sundhedssektoren en væsentlig sektor for denne fond, der i skrivende stund udgør over 15%.
Sparindex Bæredygtige USA
Sparindex Bæredygtige USA s tager udgangspunkt i MSCI USA ESG Leaders Index. Det er et amerikansk market cap-vægtet indeks, som ud fra en sektorneutral tilgang inkluderer de 50% bedste aktier målt på ESG-score. Herudover ligger der også en række eksklusionskriterier baseret på, hvorvidt selskaber er involveret i aktiviteter inden for alkohol, hasardspil, tobak, atomenergi og våben.
Ligesom med Sparindex Bæredygtige Global er fondens største positioner Apple, Microsoft, Alphabet og Tesla. De udgør dog alle en relativ større andel i denne fond, da fonden alene er eksponeret mod USA. I overraskende udgør teknologiaktier derfor også en stor andel af porteføljen.
Kilde: Sparindex
Gratis investeringsplan
(reklame)
Gør som +85.000 andre, og bliv klogere på dig selv som investor med en gratis investeringsplan👈 hos Norm Invest, der sikrer, at din investering bliver baseret på dig, din tidshorisont og dine behov.
Ofte stillede spørgsmål
Kan de nye bæredygtige fonde handles på månedsopsparingen?
Ja, alle tre bæredygtige fonde fra Sparindex kan handles på månedsopsparingen, så vidt jeg kan se.
Er Sparindex Bæredygtige Global realisationsbeskattet?
Eftersom foreningen er distribuerende, er den realisationsbeskattet.
Er Sparindex Bæredygtige Europa realisationsbeskattet?
Eftersom foreningen er distribuerende, er den realisationsbeskattet.
Er Sparindex Bæredygtige USA realisationsbeskattet?
Eftersom foreningen er distribuerende, er den realisationsbeskattet.