Novo Nordisk er faldet 46% siden toppen: Hvad nu?

Novo Nordisk er et selskab som alle danskere er eksponeret i mod – hvis ikke med private- eller pensionsmidler, så gennem den danske samfundsøkonomi.

På den baggrund er det også super interessant, når Novo Nordisk kommer med nyheder, da det netop har betydning af større eller mindre karakter for os alle. Personligt har jeg fulgt nysgerrigt med i selskabet i omkring fire år, hvor jeg også har været investeret i størstedelen af tiden.

Det har bestemt ikke været kedeligt at følge udviklingen i Novo Nordisk – hverken på nyheds- eller afkastfronten. De seneste seks måneder har dog, i min optik, skilt sig ud, da den generelle markedsstemning omkring selskabet gik fra at være særdeles positiv til overvejende negativ. Det er dog ikke sket helt uden grund, hvorfor jeg i denne artikel vil gennemgå den seneste periode for Novo Nordisk – både på godt og ondt. 

Novo Nordisk de seneste år

Ser man tilbage på de seneste ti års kursudvikling i Novo Nordisk, og altså ser bort fra udbyttebetalinger, så tog kursudviklingen i Novo Nordisk for alvor fat i 2021. Aktiekursen steg i perioden primo 2015 til ultimo 2020, altså en seksårig periode, med omkring 45 procent. I den efterfølgende periode, altså primo 2021 til ultimo 2024, steg aktiekursen med 285 procent – alt imens den i juni 2024 toppede med en stigning på 529 procent.

Flere investorer vil med garanti mene, at en andel af de store kursstigninger i Novo Nordisk har været en overreaktion, hvilket jeg selv er enig i. Markedet inden for fedme er uden tvivl enormt, men personligt mener jeg, at investorerne tog for mange glæder på forskud. Fedme er et stort tema når det angår sundhed, hvilket i den grad kom til syne på børsmarkedet – ikke kun hos Novo Nordisk, men i sektoren som helhed.

Det er dog især perioden siden juni sidste år til nu, der i min optik har været bemærkelsesværdig. Da aktiekursen for nyligt var på sit laveste, var den faldet med omkring 46%, altså godt en halvering. I kroner og øre svarer det til, at Novo Nordisk’s markedsværdi faldt med 1.600 milliarder danske kroner i perioden – et fald, der trods alt er blevet mindre sidenhen.

Et fald på 46% henover seks måneder er ikke ualmindeligt på aktiemarkedet, og det er heller ikke første gang at Novo Nordisk oplever sådan en udvikling. Senest så vi det i 2016 og før det i 2011. På trods af det, vil jeg personligt argumentere for, at det ikke er et proportionelt fald, når man tager Novo Nordisk’s størrelse i betragtning. En sjov omregning er, at faldet i markedsværdien rundt regnet svarer til halvdelen af Danmarks bruttonationalprodukt i 2023 beregnet ud fra nuværende dollarkurs – med andre ord, enorme tal!

Fedme i politisk fokus

Ét af de områder hvor Novo Nordisk har været presset, har været på den politiske front. Netop på baggrund af, at fedme er et stort helbreds- og samfundsproblem, der har adskillelige medfølgende omkostninger, er det naturligvis også et emne, der fylder på den politiske dagsorden. Vi har tildeles mærket det herhjemme, hvor det også har været oppe at vende – Danmark er dog et så ualmindeligt småt marked for Novo Nordisk målt på omsætning, at det ikke har rykket kursen.

Noget der derimod kan og har rykket aktiekursen, er det amerikanske marked. USA har enormt store problemer ved fedme og overvægt, hvor det antages, at omkring 70 procent af den amerikanske befolkning er ramt. Dette gør helt naturligt USA til Novo Nordisk’s største marked, hvor cirka halvdelen af selskabets omsætning finder sted. Netop på baggrund af omfanget af overvægtige personer i USA, er det også et stort politisk emne hos dem – og her kan udmeldingerne rykke aktiekurser.

Under den seneste amerikanske valgkamp oplevede vi, at diverse udmeldinger fra spidskandidaterne formåede at lægge et låg på optimismen og kursudviklingen. Overvægt og fedme er en politisk god indgangsvinkel til vælgerne, da det relaterer sig til hovedparten af befolkningen. Dette har blandt andet medført, at der er kommet politisk pres på medicinalpriserne inden for området i et forsøg på at gøre produkterne mere overkommelige for den enkelte amerikanske forbruger. Dette er dog en polariseret debat, hvor eksempelvis Novo Nordisk og Eli Lilly, som er den store amerikanske konkurrent, argumenterer for, at lavere priser vil medføre mindre incitament til at udvikle nye produkter, som er en meget omkostningstung proces.

Et andet aktuelt politisk pres er Donald Trumps udtalelser om straftold på danske varer (europæiske) i sin kamp om Grønland. Dette har fyldt rigtig meget i medierne på det seneste, og jeg ser derfor ikke de store årsager til at gå voldsomt i dybden, men faktum er, at det har været med til at skabe usikkerhed omkring Novo Nordisk’s eksportmuligheder. Personligt tror jeg ikke det kommer til at have stor betydning for Novo – især ikke på baggrund af hvor meget amerikanerne har brug for produkterne samt at Novo har en stor del af deres produktion i USA. Faktum er dog, at det har skabt usikkerhed, hvilket tynger kurserne.

De amerikanske ”mellemmænd”

Tidligere i 2024 blev topchef for Novo Nordisk, Lars Fruergaard, afhørt af Bernie Sanders i det amerikanske senat. Høringen var med fokus på Novo Nordisk og de priser, de sælger deres produkter, her Ozempic og Wegovy, til i USA, som udadtil er betydeligt højere end andre steder i verden. Et vigtigt element i denne debat var de såkaldte ”mellemmænd” i USA, som kort fortalt er mellemleddet mellem producenterne af lægemidlerne og forsikringsselskaberne samt apotekerne. Deres rolle er kompleks og derfor heller ikke nem at videreformidle, men jeg vil alligevel give det et skud:

Det amerikanske sundhedssystem er i meget høj grad baseret på forsikringer, hvorfor de amerikanere der har råd til at forsikre sig, har en fordel i denne sammenhæng. Det er disse mellemmænd, også forkortet PBM’s, der afgør, hvilke lægemidler der skal være på en forsikringsformular – altså en liste over hvilke produkter der er inkluderet i forsikringerne, og på den baggrund vil have en øget salgsvolumen.

Disse PBM’s forhandler så med producenterne, hvor de ønsker stor rabat på deres køb, mod at tilføje producenternes produkt til denne forsikringsformular. Handlen er altså baseret på, at lægemiddelsproducenten kan øge sit salg ved at give store rabbatter til disse PBM’s, der i bytte ønsker den størst mulige rabat.

Den rabat som disse PBM’s får er ofte bestemt som en procentdel af listeprisen. Dette betyder, at mellemmændene har interesse i høje listepriser, da det netop øger deres absolutte besparelse og dermed deres indtjeningsmuligheder. I sidste ende betyder dette, at de amerikanere der ikke er tilknyttet en forsikringsordning, får betydeligt sværere ved at komme i besiddelse af deres medicin.

Men er høje listepriser ikke blot en fordel for Novo Nordisk? Det er et komplekst spørgsmål med mange nuancer. På baggrund af, at det er mellemmændene, der ud fra hvilke rabatter de kan få, bestemmer hvilke produkter der skal være på forsikringsformularen, er det sværere for Novo Nordisk at sænke listepriserne, da det mindsker den absolutte indtjening for mellemmændene. Dette gør, at de potentielt kan finde på at fjerne det givne produkt fra forsikringsformularen, hvilket forventeligt vil reducere salget.

Effekten af de amerikanske mellemmænd er en debat med mange nuancer og politisk fokus, hvilket har skabt en uforudsigelig fremtid for Novo Nordisk. Og netop uforudsigelighed og usikkerhed er noget der kan tynge aktiekurserne, hvilket som nævnt har været et kendetegn for den seneste periode. Den netop tiltrådte præsident i USA, Donald Trump, har dog nævnt, at han ønsker at sætte fokus på denne struktur i det amerikanske sundhedssystem, hvilket bliver spændene at se, hvad det medfører. 

CagriSema – det ’skuffende’ vidundermiddel

Det var kendt, at Novo Nordisk ville offentliggøre forsøgsdata på deres nye fedmepræperat, CagriSema, inden udgangen af 2024. Det skete den 20. december 2024, hvor vi fik klarhed for sagen – én dag, jeg som aktionær sent vil glemme. Novo Nordisk offentliggjorde deres forsøgsdata ved middagstid, og jeg husker tydeligt hvordan aktien faldt med op til 30% i løbet af få minutter. Men var de offentliggjorte data så dårlige, at et fald af den størrelse var berettiget?

Novo Nordisk offentliggjorde forsøgsdata for deres fase 3 forsøg af fedmemidlet CagriSema, som var forventet at blive afløseren til Wegovy, når det en dag løber af patent, hvilket sker i 2031 i Europa og 2032 i USA. Dataene viste, at forsøgets 3417 deltagere med en gennemsnitlig kropsvægt på 106,9 kg i gennemsnit tabte 22,7% af deres kropsvægt i løbet af 68 uger, mens 40,4% faktisk tabte 25% eller mere.

Baseret på de absolutte tal viste CagriSema bedre virkningsdata end samtlige aktuelle produkter på markedet, hvor de også slog Eli Lillys produkt, Zepbound, med en smule. På trods af det, var dataene ikke så gode som forventet, da Novo Nordisk selv havde meldt ud, at de forventede et effektivt vægttab på 25% eller mere, hvorfor det også var forventningerne i markedet – nogle forventninger, som altså tydeligt ikke blev indfriet. Novo Nordisk’s egne forventninger på de 25% var dog ikke så høje uden grund. Selskabet havde nemlig formået, i et fase 1b-studie, at personer med en BMI mellem 27 og 39,9, opnåede et vægttab på 17,1% i løbet af 20 uger, hvilket må siges at være pæne resultater.

En medvirkende årsag til, at disse ”skuffende” data har fået aktiekursen under pres er, at der er uklarhed omkring, hvorfor det blot var 57% af patienterne som endte med at få den højeste dosering. Forsøget var nemlig struktureret sådan, at patienterne havde mulighed for at trække sig, mens resultaterne af forsøget er baseret på samtlige deltagere. Spørgsmålet går så på, om de resterende 43% af patienterne har trukket sig på baggrund af, at de effektivt har opnået det vægttab de ønskede på kortere tid, eller om de har oplevet bivirkninger, de ikke kunne tolerere. Dette er to scenarier, men med helt forskellige betydninger.

På den baggrund har Novo Nordisk også meldt ud, at de starter et nyt og mere kontrolleret forsøg af CagriSema her i første halvår af 2025. Jeg har umiddelbart ikke kunne finde et tidspunkt for, hvornår vi kan få indsigt i resultaterne af dette forsøg, men det er uden tvivl noget, som investorerne i høj grad ser frem til.

Amycretin – potentielt nyt vidundermiddel

De kommende nye forsøgsdata for CagriSema er én af de faktorer, der gør fremtiden som aktionær i Novo Nordisk spændende. En anden faktor er, at vi forleden, fredag d. 24. januar 2025, fik forsøgsdata for endnu et nyt præparat af Novo Nordisk. Der er tom ”amycretin”, som er en unimolekylær GLP-1 og amylinreceptoragonist, der én gang om ugen skal indtages med en sprøjte.

Forsøgsresultaterne var fra et fase 1b/2a-studie, hvor 125 personer med en gennemsnitlig kropsvægt på 92,7 kg. deltog. Resultatet var, at personerne der fik den højeste dosis, opnåede et vægttab på 22% i løbet af 36 uger – altså samme vægttab som ved CagriSema, men på betydeligt kortere tid. Dertil kommer, at Novo Nordisk melder ud, at bivirkningerne ved Amycretin ikke skilte sig særligt ud, og var sammenlignelige med andre præparater.

Man skal tage højde for, at disse resultater er baseret på tidlige faseforsøg, hvorfor der heller ikke er særligt mange patienter inkluderet. Det gælder dog, at Novo Nordisk nu, på baggrund af de gode resultater, kan fortsætte deres test i de videre studier, og forhåbentligt få produktet på markedet i fremtiden – gerne inden patentudløb for Wegovy og Ozempic. Dataene fik da også aktiekursen i Novo Nordisk til at stige efter en ellers lang periode med kursfald.

Hvad så nu – 2025 og fremadrettet?

Der er enormt mange faktorer der spiller ind i den nuværende situation for Novo Nordisk – og de ovenstående er dem, som jeg personligt finder mest væsentligt. Med andre ord er der med garanti nogle elementer, jeg ikke har fået inkluderet i denne artikel. Men hvis vi skal forsøge at samle op på de tidligere afsnit, hvilken situation står Novo Nordisk så egentlig i nu, og hvilken fremtid kigger de ind i?

Jeg vil påstå, at den nøgleordet for den nuværende situation for Novo Nordisk og det pres der har været på aktiekursen, er ”usikkerhed”. Usikkerhed er uden tvivl investorers værste fjende, og der findes utallige eksempler på episoder, hvor usikkerhed har tynget en aktiekurs over længere perioder. Med andre ord kan man sige, at investorerne kræver ”klarhed” for Novo’s situation, før vi igen vil se en periode med kursstigninger.

Først og fremmest vil jeg mene, at det store kursfald i Novo Nordisk de seneste seks måneder er blevet forstærket af, at perioden optil var præget af overdreven optimisme og store kursstigninger – der var altså længere ned til ”fair value” end forventet. Dertil kommer, at selv positive nyheder kan få negativ klang, så snart at den generelle markedsstemning omkring selskabet er pessimistisk. Kursfald fører altså nemt til yderligere kursfald, såfremt markedsstemningen er i negativt terræn.

Og jeg er ikke nødvendigvis sikker på, at den kommende tid, især under Trump, bliver betydeligt nemmere som aktionær. Som vi tidligere har berørt i artiklen, er der nemlig stort politisk fokus på fedmeindustrien i øjeblikket, og det er ikke nemt at spå om, hvordan det ender. Usikkerheden vil potentielt bevare et fortsat låg over aktiekurserne.

Novo Nordisk er dog en global stor spiller, og har også tidligere klaret sig igennem politisk modvind, så med de lange briller på bør man nok ikke anskue det som den største bekymring. Mere afgørende er, at Novo Nordisk får udviklet og godkendt et konkurrencedygtigt og effektivt fedmeprodukt inden Wegovy løber af patent i USA og Europa i begyndelsen af det næste årti – umiddelbart tegner det godt, men fortiden viser også, at man godt kan blive overrasket.

I min optik er den langsigtede udvikling i Novo Nordisk baseret på hvilke virkningsdata Novo får på deres nye forsøg med CagriSema, samt om de gode data fra Amycretin bliver bekræftet i kommende forsøg. Dertil kommer, at Novo Nordisk har iværksat en række rekordstore investeringsprogrammer med henblik på produktionskapacitet, som på sigt kan bidrage særdeles positivt, men også blive udfordret, hvis medicinalpriserne kommer under politisk pres.

På den kortere bane tror jeg udviklingen langt hen ad vejen er baseret på, hvilken tone de politiske magter har overfor fedmemarkedet, og om der eventuelt bliver iværksat yderligere prisforhandlinger.

Forleden lavede jeg en ”Tip en 13ér” her på Unge Investorer, hvor ét spørgsmål handlede om, hvilken aktiekurs Novo Nordisk har ved udløbet af 2025. Baseret på de nuværende svar er konsensus, at kursen vil ligge et sted mellem 633 kroner og 833 kroner pr. aktie. Spændet er rimelig bredt, men jeg tror egentlig ikke det ligger langt fra realiteterne.

Læs mere: Novo Nordisk kursmål

I videoen nedenfor har jeg gennemgået mine tanker om den nuværende samt fremtidige situation for Novo Nordisk.