Frederikke Dolmer har trods sine blot 17 år allerede investeret i flere år, og drømmer på sigt om at leve af sin interesse for aktiehandel.
Der er efterhånden mange seje unge danskere, der har fået øjnene op for investering. En af dem er Frederikke, som jeg første gang stiftede bekendtskab med for snart to år siden. Frederikke er en ambitiøs ung kvinde, der både går på gymnasiet, arbejder som matematiktutor og assistent i Envii og så er hun begyndt at forvalte faderens portefølje.
På sigt drømmer Frederikke om at stifte en fond og blive porteføljeforvalter, hvorfor hun ser det som en win-win at hjælpe sin far, hvor hun bliver belønnet med et honorar på 10% af faderens afkast. Baseret på udviklingen i 2024 har hun haft en god næse for investeringerne, hvor hendes egen portefølje realiserede et afkast på knap 50% og faderen fik et afkast på ca. 30%.
Opret en månedsopsparing i Kryptovaluta
(reklame)
Investér nemt og sikkert i krypto hos Nordens største kryptobørs, Firi👈. Platformen hjælper dig med at beregne skatten på dine kryptoinvesteringer, hvor du bl.a. kan oprette en månedsopsparing i krypto.
Investering i kryptovaluta indebærer risiko, og du skal være over 18 år.
Portefølje på 50.000 kroner
Frederikke har i dag en portefølje på lidt over 50.000 kroner. Derudover får hun snart sin børneopsparing, der ligeledes skal investeres i aktiemarkedet. Porteføljen består alene af enkeltaktier, hvor Frederikke i dag har 8 forskellige aktier; Novo Nordisk, Rheinmetall, LVMH, Danske Bank, Siemens Energy, DSV, Taiwan Semiconductor og Astrazeneca. Novo Nordisk er den største position, og udgør 17% af porteføljen.
Efter børneopsparingen udbetales senere i år er målet at nå en portefølje på 200.000 kroner inden udgangen af 2025. Dette er drevet af en stor børneopsparing på ca. 100.000 kroner, arbejde samt potentielle kursgevinster på aktierne. Mange af de penge, som Frederikke tjener gennem arbejde, bliver investeret, men hun sætter også stor pris på rejser og fornøjelser, som der også bruges penge på.
Frederikke investerer ikke kun for at optimere sin økonomi. Hun vil gerne opsøge ny viden og prøve at forstå markedets mekanismer for at prøve at forudse fremtiden. Derfor bruger hun også energi på at skrive tanker og overvejelser ned om sine aktier, både med fundamental og teknisk analytisk tankegang. Hun investerer kun et par gange om året i nye aktier, ellers bliver der mest solgt ud i forbindelse med rebalancering.
Drømmer om at blive porteføljeforvalter
På trods af at det kan have lange udsigter, drømmer Frederikke om en dag i fremtiden at stifte en fond og blive porteføljeforvalter. Hun har i dag underskrevet en kontrakt sammen med sin far, hvor hun allerede tager beslutningerne i hans portefølje. Dette giver hende både mulighed for at tjene en smule ekstra ved at levere et godt afkast, mens det mest af alt er en læringsproces i forhold til at investere for andre og gennemskue andres risikoprofil, så de kan sove trygt om natten.
Faderens portefølje består primært af enkelaktier og en smule fonde. Han har en større risikoprofil end Frederikke, og derfor er tilgangen til disse investeringer også en smule anderledes end i hendes egen portefølje. Hun har netop fået udbetalt sit honorar for afkastet i 2024, hvor hun hvert år ved årets afslutning får 10% af afkastet.
Det langsigtede mål er at opnå økonomisk uafhængighed, hvor hun kan leve af sine aktier. Dette med udgangspunkt i udbytteaktier, hvor hun får et løbende passivt afkast af sine investeringer. Det er dog ikke en målsætning, der haster, og behøver at ske tidligt i livet, da hun ikke nødvendigvis drømmer om at gå tidligt på pension, men i højere grad arbejde med det, som hun finder interessant. Det vigtigste er ifølge Frederikke, at hun får en tilpas stor formue til at hun ikke skal sælge sin tid for penge, så hun har mulighed for at rejse.
Måske Frederikke Dolmer bliver fremtidens Michael Voss, og bliver en succesfuld porteføljeforvalter. Det må tiden vise – vi hepper i hvert fald på sidelinjen.
Gratis investeringsplan
(reklame)
Gør som +100.000 andre, og bliv klogere på dig selv som investor med en gratis investeringsplan👈 hos Norm Invest, der sikrer, at din investering bliver baseret på dig, din tidshorisont og dine behov.