Michael Friis’ bedste råd til nye investorer

Michael Friis Jørgensen er uddannet inden for revision, og benytter i dag sin uddannelse og erfaring i sit foretagende som aktiechef hos HC Andersen Capital.

Jeg har længe gået med et ønske om, at få muligheden for at skrive en artikel om Michael Friis og hans bedste råd til nye investorer – på samme vis som jeg har skrevet om Lau Svenssen, Anders Bæk og senest Thomas Harthimmer.

Onsdag den 11. december lykkedes det så, hvor jeg blev inviteret i Millionærklubben af vært Signe Terp. Udsendelsen var med fokus på dét at være ny på aktiemarkedet, og her var jeg en del af panelet sammen med netop Michael Friis samt min kammerat Anders Bøgh, som jeg var heldig at få med. Inden optagedagen havde jeg kontaktet Michael Friis på LinkedIn og forhørt ham omkring, om det var et koncept han vil deltage i. Invitationen blev accepteret, og vi aftalte at tage en kort samtale efter optagelserne – og samtalen blev kort, da mange af mine forberedte spørgsmål også blev besvaret i udsendelsen.

Hvem er Michael Friis?

Michael Friis er født i år 1975 og har arbejdet med investeringer siden år 2000. Michael er uddannet inden for revisionsbrancen og brugte de første otte år af sin karriere på at arbejde med M&A. Herefter har han brugt tiden siden år 2008 på at arbejde som aktieanalytiker og senest aktiechef hos HC Andersen Capital. På den baggrund kan det konstateres, at Michael er en garvet investor med efterhånden mange år i branchen, hvorfor jeg fandt det interessant at høre hans bedste erfaringer og råd, som han gerne vil give videre til andre investorer.

Michael startede selv med at investere i aktier i en alder af 20 år, hvor hans første investering var i et selskab ved navn ’Framfab’. Han startede med at investere op til IT-boblen, hvor man netop, efter Michaels egne udtalelser, virkede som en ”idiot”, hvis ikke man hoppede med på vognen. Hans investering gik dog ikke som forventet, eftersom selskabet gik konkurs cirka 1,5 år efter han foretog sin investering – hans investering gik derfor tabt.

Michaels tilgang til investering

Sidenhen har Michael fundet sin personlige investeringsstrategi, der er baseret på at investere i sektorer, der på baggrund af positive trends, har en strukturel og kursmæssig fremgang. Med andre ord definerer Michael sig derfor som en ”top-down” investor, da han først klargør hvilke sektorer han finder aktuelle og spændene, hvorfor de specifikke selskaber kommer i anden række.

I øjeblikket er der mange sektorer som Michael har en stor tro på – herunder er der cybersecurity, grøn omstilling og kunstig intelligens. Angående cybersecurity har Michael en tro på, ligesom jeg selv, at netop IT-sikkerhed kommer til at udgøre en mere væsentlig del af vores fremtid – også i takt med at mere krigsførelse foregår digitalt. Med hensyn til grøn omstilling anerkender Michael, at det er en sektor der i øjeblikket oplever store strukturelle udfordringer, men han tror dog fortsat på, at sektoren går en god fremtid i møde – netop da det er en omstilling vi er nødsaget til at foretage.

Afslutningsvist nævnte Michael kunstig intelligens som en spændene sektor at investere i. Han anerkender dog, at den kan virke en smule opreklameret på nuværende tidspunkt – det er dog ikke noget som forhindrer ham i at fokusere på det stadigt fremtidige potentiale.

Michaels tanker om investeringsrisiko

I løbet af Michaels tid på aktiemarkedet har han oplevet at investere i flere selskaber, som efterfølgende er gået konkurs. På den baggrund kan det siges, at han i den grad kender til den risiko der er ved at investere – især i enkeltaktier. Det forholder sig dog ikke sådan, at Michael kigger tilbage og fortryder sine handlinger, nærmest tværtimod. Han har det nemlig sådan, at det kan være rigtig godt givet ud at fejle i sin første tid på aktiemarkedet, netop fordi det oftest, især som ung, ikke er så mange penge man investerer for. Ifølge Michael er det vigtige, at man husker at lære af sine fejl, så man ikke begår dem flere gange.

Men når det angår investeringsrisiko som ny på aktiemarkedet, havde Michael et par pointer i afsnittet af Millionærklubben. Han besidder nemlig den holdning, at et fundament i porteføljen i form af en diversificeret ETF er et rigtig godt sted at starte som ny investor.

Årsagen til dette er, ifølge ham, at det er en nem og overskuelig måde at komme i gang på, samtidig med, at man oftest får et rigtig godt risikojusteret afkast. For Michael er det vigtigt at fremhæve, at det samlede aktiemarked også kan falde 30%, men risikoen for det er betydeligt mindre i en bred fond end i en enkeltaktie. Ifølge Michael er investering for alle, og på denne måde er man hurtigt i gang og kan nyde godt af aktiemarkedets langsigtede gennemsnitlige afkast.

Når man er kommet i gang med at investere, eksempelvis gennem den brede ETF, kan det ske, at man har fået appetit på mere – og det er netop i denne sammenhæng, at Michaels analogi med en ’pyramide’ kommer i spil. Denne analogi bygger på, at man deler sin portefølje op som en pyramide. Nederst i pyramiden er det diversificerede fundament, såsom en global ETF, der gerne må udgøre 50% af porteføljen. Ovenpå det lag ligger man så noget mere fokuseret, men som stadig giver noget spredning, hvilket kunne være en tema-ETF – altså en ETF der investerer i et bestemt tema, såsom den grønne omstilling. Denne del af porteføljen må gerne udgøre 30% af investeringerne. Toppen af pyramiden vil så udgøre porteføljens sidste element med en vægt på omkring 20%. Ifølge Michael vil der her være tale om 3-5 enkeltaktier, som man virkelig har sat sig ind i og har en tro på. Der er altså lidt mere frit spil i dette element af porteføljen alt imens det er den mest risikobetonede del.

Tre bedste råd til nye investorer:

På baggrund af vores snak i Millionærklubben-studiet og vores efterfølgende samtale, har jeg de tre elementer, som Michael lægger mest vægt på, når det angår hans råd til nye investorer. I virkeligheden er der mange fællestræk med nogle af de tidligere, som jeg har talt med, men jeg synes Michael har nogle unikke vinkler på flere af tingene.  

Benyt en månedsopsparing og en aktiesparekonto

Det er i øjeblikket desværre ikke muligt at have en månedsopsparing på en aktiesparekonto, men trods det synes Michael stadig, at begge værktøjer kan give god mening for nye investorer. Årsagen til, at han finder en aktiesparekonto interessant for nye investorer (såvel som garvede) er den lave og mere enkle skat på 17%. Ifølge ham er det mere overskueligt at forholde sig til, samtidig med, at det nuværende indskudsloft på 135.900 kroner er tilstrækkeligt for langt de fleste unge.

Månedsopsparingen finder han interessant på baggrund af, at man kan opnå netop den globale diversificering, som Michael finder attraktiv for nye investorer – og så endda helt uden at betale købskurtage. Dertil kommer, at det ikke kræver særlig lang tid at oprette en månedsopsparing, og efterfølgende ingen tid når den er aktiv.

Skab en diversificeret portefølje

Dette punkt er nævnt tidligere, hvilket netop understreger hvilken værdi Michael ligger i det. Jeg var tidligere inde på Michaels analogi omkring at bygge sin portefølje op som en pyramide, hvor man starter med det brede fundament og slutter med det mere konkrete i form af enkeltaktier.

Michaels tanker om denne porteføljeopsætning er, at man gennem én / de diversificerede fonde sikrer sig, at man er eksponeret mod den gennemsnitlige udvikling i aktiemarkedet, og altså dermed har mindre risiko for at gå glip af afkastet. På den baggrund har man det helt fundamentale på plads.

Ovenpå dette lag kan man så begynde at ’gå sine egne veje’ ved at investere i nogle temaer, som man har en tro på – eksempelvis nogle fokuserede ETF’er. Afslutningsvist investerer man i de få selskaber, som man virkelig har en indsigt i og ser et fremtidspotentiale i. Ifølge Michael er det nemlig her pyramiden rigtig kommer i spil, da man på baggrund af sit brede fundament stadig vil være fint stillet, hvis enkeltaktierne overrasker til den negative side.

Når det angår at diversificere sin portefølje, handler det for Michael også om løbende at afbalancere sin risiko, hvilket dækker over flere ting. For det første mener Michael, at det kan være en god idé at skrive ned, hvorfor man køber en bestemt aktie, og så løbende teste ens investeringer for om noget i casen har ændret sig, eller ens forventninger er blevet indfriet – måske det kan give mening at realisere lidt gevinst for at diversificere yderligere. Herunder hører, at der for Michael ikke er noget som hedder ’køb og behold’, men at man derimod er nødsaget til løbende at forholde sig til sine investeringer, netop fordi selskabets markedssituation kan ske at have ændret sig.

Invester i noget du forstår og undgå FOMO

Det sidste af Michaels råd som jeg har valgt at fremhæve er, at han mener, man bør investere i noget man forstår – et råd jeg i øvrigt er enig med ham i. Hans tanker i denne sammenhæng er, at er nødsaget til at have en indsigt i et selskab, hvis man handler dets aktier. Det giver bedre forudsætninger for at forstå vækstmuligheder, konkurrencesituation, præstationer og meget mere.

Michael fremhæver også den kendte talemåde omkring, at et selskabs aktiekurs højst sandsynligt er kørt for langt, hvis ens taxachauffør anbefaler én at købe aktien. I dette meget opridsede eksempel (eller blot lignende scenarier) mener Michael, at man bør forholde sig kritisk og se på værdisætningen af selskabet – gerne i et historisk perspektiv. Det er netop her man skal undgå FOMO (Fear Of Missing Out), og i stedet foretage sine egne undersøgelser.

Og det er netop værdisætning af virksomheder, som Michael mener er væsentligt at have styr på, hvis man vil handle enkeltaktier. Ifølge ham er det nemlig noget, som man kan benytte som et risikostyringsværktøj, forstået på den måde, at det blandt andet kan anvendes i vurdering af, hvor meget et selskab må fylde i porteføljen. Michael mener derimod ikke, at værdisætning af selskaber kan bruges direkte som et timingsværktøj, da dyrt ikke nødvendigvis skal betyde salg, og vice versa.

Disclaimer: Artiklen er et udtryk for Michael Friis’ personlige holdninger og skal ikke anses som rådgivning.