Der er sket store ændringer i min portefølje, efter jeg har solgt mange af mine enkeltaktier for at have flere kontanter ifm. et potentielt boligkøb.
(reklame for Saxo Bank)
Konkret har jeg i starten af november 2024 solgt aktier for i alt 183.044 kroner. Det var oprindeligt ikke planen, at jeg allerede skulle sælge så markant ud af mine aktier som 22-årig, men nogle gange kan tingene tage en drejning, og eftersom jeg nu overvejer at købe en lejlighed, har jeg brug for at sænke min risiko i markedet. Derfor sælger jeg lige nu ud af mine enkeltaktier, men beholder som udgangspunkt mine fonde, herunder det som er investeret på min aktiesparekonto og månedsopsparing.
Mine enkeltaktier er placeret hos Saxo Bank grundet deres generelt lave priser. Disse lave priser har jeg været glad for i forlængelse af min seneste porteføljejustering, hvor jeg kun har betalt i alt 149.6 kroner for at sælge aktier for i alt 183.044 kroner. Det svarer til ca. 0,08% betalt i kurtage.
Hvis jeg havde købt mine aktier hos Nordnet, skulle jeg have betalt ca. 466 kroner, da deres nye priser endnu ikke var gældende, mens det havde været ca. 264 kroner med deres nye priser. Derudover mangler jeg fortsat at sælge aktier for omtrent 100.000 kroner, hvorfor forskellen bliver lidt større.
Kurtage er i sidste ende penge, der påvirker ens afkast, hvorfor det på sigt kan have en stor betydning, da selv få hundrede kroner kan vokse meget, når man har en lang tidshorisont. Platformen skal dog også tilbyde de løsninger, som er vigtige for ens investeringer, og her er Saxo Banks månedsopsparing og aktiesparekonto dækkende til mit behov, hvor jeg håber at kunne fortsætte mine investeringer i fonde den kommende tid trods øget fokus på min kontante opsparing.
Det er endnu usikkert, om jeg ender med at købe en lejlighed i løbet af det næste halve år, men jeg har behov for den mindre risiko på nuværende tidspunkt. Hvis jeg ikke køber lejlighed, vil jeg geninvestere pengene, og udnytte muligheden til at fylde min aktiesparekonto. Baseret på det øgede loft i 2025, vil jeg kunne indskyde lidt over 100.000 kroner mere i IUSQ, hvilket vil koste mig i omegnen af 80 kroner i kurtage.
Disclaimer: Unge Investorer har et betalt samarbejde med Saxo Bank, hvor vi vil fortælle mere om mulighederne gennem platformen, som vi selv har benyttet i en årrække. Artiklen er derfor reklame for Saxo Bank.