Er SU-lån en god idé? Det er er mere normalt end du tror

SU-lån har flere gange været et tema i vores community, hvor nogle endda har spurgt om folks erfaringer med investering af SU-lån.

Vi er ofte gode til at løfte hinanden op, og fortælle om sejre og nederlag i investeringsdepoterne. Nogle gange glemmer vi dog, at bare det at have et investeringsdepot er en stor sejr, særligt hvis man hører til blandt den yngre del af befolkningen. Jeg blev inspirereret til at lave dette indlæg, da jeg i går fik fremhævet en tråd på det sociale medie Reddit, hvor folk anonymt kan melde ind om alt mellem himmel og jord.

I dette tilfælde var det studielån, også kaldet SU-lån, hvor der er kommet mere end 350 kommentarer på under 24 timer fra personer, der åbent fortæller, hvor meget og hvorfor de optog gæld under studietiden.

Læs også: Kan jeg købe en lejlighed som 21-årig?

Livet er foranderligt

Noget af det som er særligt godt ved at tale åbent om sådanne ting, er, at man får en forståelse for den situation andre står i. Der forekommer alt fra den finansielle mester, som optog SU-lån for at investere, og har nydt godt af det seneste årtis store stigninger på aktiemarkedet til det unge par med en halv million kroner i SU-lån og børn med handicap.

Derfor er vores udgangspunkter også meget forskellige for, hvad der kan lade sig gøre, hvorfor det er vigtigt at lade sig inspirere fremfor at sammenligne sig selv med andres situation.

Der er faktisk ikke den livssituation, som ikke bliver fremhævet igennem den tråd, og det er en af de bedre ting ved sociale medier. Vi kan udvide vores horisont, hvis vi ønsker at åbne op og gå i dialog med andre, og blot lytte, fremfor at dømme. En af de ting som bliver fremhævet gennem tråden, er det økonomiske fænomen, comsumption smoothing, der i danske termer nok kan oversættes til at sprede sit forbrug mere jævnt over hele livet.

Hvad er ideen bag dette?

Helt kort, er det at finde den optimale balance mellem forbrug og indkomst, og på den måde sikre en høj levestandard gennem hele livet. Det vil som illustreret herunder indebære, at man optager gæld i ungdomsårene, betaler denne og sparer op, mens man har den højeste indtjening, og så forbruger af opsparingen i pensionstilværelsen.

Tager vi et virkelighedsnært dansk eksempel, vil en udeboende universitetsstuderende modtage omtrent 6.000 kroner efter skat i SU. Et SU-lån på 3.000 kroner i måneden ville løfte budgettet med 50% til 9.000 kroner. Dækker man basisbehov ind, primært bolig og mad, kan de første 5.000 nemt være brugt. I stedet for 1.000 kroner til studiebøger, elektronik og oplevelser med vennerne, har man nu 4.000 kroner.

Gør man dette gennem et helt studieliv, har man lånt 180.000 kroner. Med nuværende rentesats på 4%, mens man studerer, er beløbet vokset til omtrent 200.000 kroner. Herefter er renten på 4,35% i skrivende stund, og man har egentlig hele 15 år til at tilbagebetale lånet.

I alt vil man betale omtrent 1.500 kroner i måneden på lånet, og den samlede tilbagebetaling ville være på 271.000 kroner. Har man landet et job, der giver den danske medianløn på 42.000 inklusiv pension, vil et fair estimat være 37.000 før pension (estimeret pension på 14%). Her ville man kunne forvente omtrent 21.500 udbetalt alt efter fradrag, og opgiver altså 7% af sin indkomst fra arbejde for at have betalt for sit højere forbrug gennem studietiden.

Hvorfor jeg ikke gør det samme

Personligt kan jeg godt se fidusen og bevæggrundlaget bag ovenstående. Jeg synes dog, at det er super uheldigt, at gå ind i voksenlivet med en gæld på 200.000 kroner.

Har man ambitioner om at skulle have en bil, bolig, stifte familie, blive gift, og hvad der nu ellers kunne ske, når man går hen og bliver rigtig voksen, så er det super træls at starte ud med en gæld på 200.000 kroner – hvis man har muligheden for at undgå det. For nogle er det bare sådan livet er, og man ville køre sig selv helt i sænk og ikke kunne prioritere sin uddannelse, hvis man skulle undgå det. En uddannelse med 200.000 kroner i gæld er trods alt bedre set henover hele livet end ingen uddannelse og ingen gæld i gennemsnit.

Har man muligheden for at arbejde ved siden af studiet, og måske kunne prioritere de billigere oplevelser med vennerne, som er i præcis samme situation gennem studieårene, er det muligt at stå i en langt stærkere position efter endt studietid, selvom levestandarden har været lavere, og man har været mere presset gennem studietiden.

Nu er jeg så i en rigtig priviligieret og unik situation, hvor jeg faktisk har mulighed for at spare op gennem min studietid, selvom mit forbrug det seneste år har været højere end SU + SU-lån, hvorfor jeg måske ikke er en repræsentativ visning af den gennemsnitlige studerende. Derfor er det vigtigt at være opmærksom på, at mange andre står i en anden situation, og det gør dem hverken bedre eller dårligere end mig.

Tag den beslutning, som passer til dit liv

Der går mange overvejelser bag, om man skal tage et SU-lån eller ej, hvor jeg også har haft dialogen med flere fra mit eget studie.

Min anbefaling er altid; undgå det, hvis muligt. Er det ikke muligt, er man for presset af studiet til at arbejde ved siden af, man kommer til skade, der sker familieforøgelser eller andet lignende, hvor der opstår et reelt behov for at tage SU-lån, dømmer jeg på ingen måde. Der er for rigtig mange personer, hvor det er det rigtige valg, og det skal derfor ikke være et tabu blandt studerende og unge mennesker. Det er dog efter min mening vigtigt, at man ikke bare tager den nemme udvej.

De 1.500 kroner om måneden i 15 år kan nemlig blive til 469.000 kroner i inflationsjusteret afkast ved at være blevet investeret i aktiemarkedet gennem en månedsopsparingen uden gebyrer. Dog skal der betales skat af afkast, som er omtrent 200.000 kroner, hvorfor der i grove træk blot ville være 435.000 opsparet, hvis man realiserer gevinsten over et par år til den lave skat på 27%.

De penge kunne finansiere udbetalingen på et sommerhus, der kunne blive samlingspunktet for hele familien i mange år fremadrettet, hvorfor man også giver afkald på lidt fremtidig livskvalitet, hvis man forsøger at udjævne sit forbrug over ens levetid.

Så mange har et SU-lån

Ved udgangen af 2021 havde 18% af alle mellem 18 og 49 år SU-gæld. I alt var der en samlet gæld for 49,7 mia. kroner fordelt på 460.000 personer. Det betyder altså, at den gennemsnitlige SU-gæld blandt disse 460.000 personer er omtrent 108 tusinde kroner. De 18-49 årige udgjorde 45,1 mia. af denne gæld. Det vil sige, at blandt hele befolkningen i denne aldersgruppe, er der gennemsnitligt 19.000 kroner i SU-gæld. Dette peaker omkring de 30 år, hvor gennemsnitsgælden for alle 30-årige er lige over 35.000 kroner.

Særligt prestigefyldte uddannelser kan være forbundet med SU-gæld, hvor de jurastuderende, som har optaget SU-lån, gennemsnitligt har en gæld på 161.000 kroner, når de dimitterer, mens det for alle jurastuderende gennemsnitligt er 64.000 kroner, hvilket altså betyder, at 4 ud af 10 personer optager SU-gæld for 32.200 kroner om året på jurastudiet. Lige pludselig er det ikke så svært at forstå, hvorfor der er råd til en god sommerferie og lækkert tøj blandt mange studerende.

I toppen af statistikken er faktisk nogle helt andre uddannelsesgrupper, nemlig socialrådgiver og folkeskolelærer, der begge er professionsbachelorer. Dette hænger måske sammen med, at der er praktikforløb på uddannelserne, som gør det svært at skulle have et betalt studiejob ved siden af.

For socialrådgivere er den gennemsnitlige SU-gæld på 215.000 kroner for de personer, som har optaget et SU-lån og 123.000 kroner for alle dimmitender. Mere end hver anden optager altså mere end 40.000 kroner i SU-lån hvert år i løbet af uddannelsen.

I nedenstående video har jeg fortalt mere om mine tanker omkring SU-lån.