Brain+ udstedte ifm. deres fortegningsemission af units tidligere i år en ny serie, kaldet TO 4, af warrants med henblik på at sikre den løbende finansiering af selskabets drift og mere specifikt af lancering og kommercialisering af CST-Assistenten på det britiske marked i Q4 2024.
(reklame)
Nu er udnyttelsesperioden for TO 4 warranterne, som løber fra den 16. til den 27. september 2024, blevet åbnet. TO 4 warranterne handles på Nasdaq First North Copenhagen med den sidste handelsdag fastsat til den 25. september 2024.
Hver warrant i serien TO 4 giver mulighed for at tegne 1 ny aktie i Brain+. I henhold til betingelserne som offentliggjort i forbindelse med fortegningsemissionen er tegningsprisen blevet fastsat ud fra den volumenvægtede gennemsnitspris på selskabets eksisterende aktier i de 20 handelsdage, som ledte op til udnyttelsesperioden, fratrukket en rabat på 30%. Den volumenvægtede gennemsnitspris på Brain+-aktien var i perioden fra den 16. august til den 12. september 0,10 kroner. Tegningsprisen på nye aktier må dog ikke være under 0,08 kroner pr. aktie, hvorfor prisen for udnyttelse af TO 4 warranterne til tegning af nye aktier er sat til 0.08 kroner, hvilket svarer til en kursrabat på 20%.
Investorer, der ikke ønsker at udnytte deres TO4 warrants, kan sælge dem i markedet gennem den platform, hvor warrants ligger i depot. For investorer, der ikke ejer warrants på forhånd, er der mulighed at købe sådanne i markedet og udnytte disse til en pris på 0,08 kroner per aktie.
Hvis alle udestående TO 4 warrants udnyttes, kan Brain+ hente ca. 5.2 mio. kr. i ny finansiering, hvilket selskabet vil benytte primært til at eksekvere på sin kommercielle plan. Brain+ forventer senere i år at få CST-Assistenten godkendt som medicinsk udstyr i Storbritannien, efterfulgt af kommerciel lancering, og hvorefter det første salg til det britiske sundhedsvæsen (NHS) forventes at blive realiseret. Allerede ved udgangen af 2025 forventer selskabet at have opbygget en portefølje af kundekontrakter svarende til årligt tilbagevendende salgsindtægter (ARR) i niveauet 7-8 mio. kroner. Med afsat i disse salgsforventninger forudser Brain+ at nå til driftsmæssig lønsomhed af sin britiske forretning.
Kigger man en smule længere frem, er ambitionen at vækste årligt tilbagevendende salgsindtægter til et niveau på 11-12 mio. kroner henimod slutningen af 2026 og videre til 25-27 mio. kroner i 2027. Væksten forventes at komme fra CST-Assistenten såvel som fra nye supporterende produkter til bedre demenspleje, som selskabet er i gang med at udvikle og som forventes lanceret inden for de kommende år. Brain+ forventer at kunne nå til operationel lønsomhed for selskabet mod slutningen af 2026.
Disclaimer: Unge Investorer har et betalt samarbejde med Brain+, hvorfor artiklen er reklame for Brain+.