Saxo Bank lancerede tidligere i år deres månedsopsparing, og nu har jeg benyttet deres månedsopsparing i tre måneder.
(reklame for Saxo Bank)
Personligt havde jeg glædet mig i flere år til, at Saxo Bank lancerede deres månedsopsparing, da jeg har benyttet banken til at handle aktier, siden jeg var 18 år gammel. Efter at have benyttet deres månedsopsparing i tre måneder, har jeg nu fået mine første erfaringer, der generelt har været gode trods et negativt afkast i perioden.
Saxo Banks månedsopsparing giver mulighed for at sætte ens investeringer på automatik, og den dag man vil sælge, tilbyder Saxo Bank samtidig lave priser, hvorfor jeg finder løsningen attraktiv til at investere i brede indeksfonde. Der er ingen beløbsgrænser på Saxo Banks månedsopsparing, hvorfor man både kan investere helt små og store beløb. I de første tre måneder har jeg overført 1.500 kroner til min månedsopsparing, som i dag investerer i Sparindex Globale Aktier, hvorfor jeg nu i alt har overført 4.500 kroner til min månedsopsparing hos Saxo Bank.
Min månedsopsparing hos Saxo Bank har i skrivende stund en værdi på ca. 4.400 kroner, hvor omkring 4.000 kroner er placeret i Sparindex Globale Aktier og resten står i kontanter klar til at blive investeret i fremtiden. Jeg har valgt denne fond, da den eksponerer mig globalt på både developed og emerging markets. Det er desuden et af de mest populære valg blandt Saxo Banks kunder som investerer via månedsopsparingen, der i dag har et udvalg på lidt over 200 forskellige ETF’er og investeringsforeninger fra udbydere som iShares, Amundi, Lyxor, Sparindex og Maj Invest.
Min plan fremadrettet er at fortsætte med at investere i omegnen af 1.500 kroner gennem månedsopsparingen de kommende måneder, mens jeg samtidig er i gang med at fylde min aktiesparekonto, der ligeledes er placeret hos Saxo Bank. Det er en længere proces at fylde aktiesparekontoen, da jeg ikke fylder den på én gang, men løbende overfører penge til kontoen. I denne måned har jeg overført 5.000 kroner til aktiesparekontoen, der allerede er investeret i iShares ACWI, hvorfor jeg nu i alt har overført 25.000 kroner til min aktiesparekonto.
Har du gjort dine første erfaringer med Saxo Banks månedsopsparing, og hvad er i så fald dine erfaringer med løsningen?
Hvis du ønsker at læse mere om, hvordan du opretter en Aktiesparekonto eller en Månedsopsparing hos Saxo Bank, kan du klikke her.
Disclaimer: Unge Investorer har et betalt samarbejde med Saxo Bank, hvor vi vil fortælle mere om mulighederne gennem platformen, som vi selv har benyttet i en årrække. Artiklen er derfor reklame for Saxo Bank.