Investering i kunstig intelligens er noget alle taler om, og de helt store kursstigninger de seneste 18 måneder har også ligget inden for denne kategori.
(reklame for Saxo Bank)
Oskar Barner Bernhardtsen, der er investeringsstrateg hos Saxo Bank, har præsenteret sine bud på 5 virksomheder, der potentielt kan få gavn af større globale investeringer i automatisering. De 5 virksomheder arbejder alle med automatisering på hver deres måde og i hver deres sektor. Den første er Autostore, som arbejder med automatisering inden for e-handel og logistik, ABB inden for industri, Tomra inden for genbrug og ressource optimering, Deere & Co inden for landbrug, og Intuitive Surgical inden for medtech og hospitalsvæsnet.
Den helt store vinder inden for kunstig intelligens har indtil videre været NVIDIA, der har oplevet en eksplosiv vækst drevet af divisionen ”data center”. Super Micro Computer, AMD og Microsoft har også oplevet markante kursstigninger.
Om det er for sent som investor at hoppe på bølgen inden for kunstig intelligens er umuligt at svare på, da ingen kender det fulde potentiale af virksomhederne og deres produkter i fremtiden. Disse 5 virksomheder kan dog potentielt få gavn af den næste bølge inden for kunstig intelligens, nemlig ”automatiseringsbølgen”. Oskar Barner Bernhardtsen deler løbende analyser og inspirationsindhold på Saxo Bank, som du kan finde her på deres demoplatform, og har her præsenteret de fem virksomheder, der kan få gavn af den kommende bølge inden for kunstig intelligens.
Autostore
Autostore er en norsk virksomhed, der blandt andet leverer automatiske lagersystemer til e-handels- og logistikvirksomheder. Som vist på billedet nedenfor, er Autostores kerneprodukt en robot, der automatisk kan samle diverse varer, og derved kan virksomheder styre deres lagerdrift og logistik med færre medarbejdere. Virksomheden blev børsnoteret i 2021, men aktien er siden da faldet med næsten 50 %. I øjeblikket er Autostore værdiansat til ca. 24 gange indtjening (2024 P/E på 24,1).
ABB
ABB er en svensk/schweizisk industrivirksomhed, der leverer en lang række produkter inden for industriel elektrificering og robotteknologi. Det vil med andre ord sige, at ABB leverer alt fra avancerede eltavler og industrimotorer til avancerede industrirobotter, som vist nedenfor, der skal være med til at automatisere og optimere traditionel industri. Aktien er de sidste 5 år oppe med ca. 175 %. I øjeblikket er ABB værdiansat til ca. 26 gange indtjening (2024 P/E på 26,6).
Tomra
Tomra er en norsk virksomhed, som blandt andet leverer et produkt mange danskere allerede kender. Tomra er verdens største producent af pantautomater, som vi kender fra supermarkedet. Det lyder umiddelbart ikke som kunstig intelligens, men Tomra har brugt genkendelsesteknologien fra flaskeautomaterne til at producere nye maskiner, der også kan bruge til at optimere fødevareproduktion og minedrift samt skraldesortering, som er vist på billedet nedenfor. Aktiekursen er de sidste 5 år nogenlunde uændret, men steg meget frem til slut 2021, hvorefter kursen faldt tilbage til samme niveau som i 2019. I øjeblikket er Tomra værdiansat til ca. 38 gange indtjening (2024 P/E på 38,5).
Deere & Co
Deere & Co er en amerikansk virksomhed, der primært leverer maskineri og traktorer til landbruget. Som Tomra, er Deere måske ikke en virksomhed man umiddelbart forbinder med kunstig intelligens, men i takt med, at man bliver nødt til at optimere og automatiserer det globale landbrug, er der behov for nye maskiner, der til dels kan operere automatisk. Her satser Deere & Co på produktudvikling, og de har allerede i dag lanceret flere selvkørende maskiner, som kan bruges i fremtidens landbrugs- og fødevarerevolution. Aktien er de sidste 5 år steget med ca. 150 %, og i øjeblikket er Deere & Co værdiansat til ca. 18 gange indtjening (2024 P/E på 18,3).
Intuitive surgical
Intuitive surgical er en amerikansk virksomhed, som blandt andet leverer robotudstyr til operationsstuer. Som vist på billedet nedenfor, er Intuitive surgical’s produkt, ”Da Vinci”, nok det mest ”science fiction” agtige produkt af de 5 virksomheder nævnt i denne artikel. Kort fortalt bruger læger virksomhedens udstyr til at lave mere præcise operationer, og i teorien kan denne teknologi også betyde, at man vil kunne operere på mennesker over afstande og uden lægen er fysisk til stede på operationsstuen. Aktien er de sidste 5 år steget med ca. 150 %, og i øjeblikket er Intuitive surgical værdiansat relativt højt til ca. 78 gange indtjening (2024 P/E på 78,6).
Største risici
Der er for alle 5 virksomheder ventet en relativ høj vækst i omsætningen i fremtiden. Derfor kan skuffelser på den fremtidige vækst sammenlignet med markedets nuværende forventning betyde store kursfald i de 5 virksomheders aktiekurser.
Desuden er der en risiko for, at kunstig intelligens generelt tager længere tid at implementere end, hvad markedet i dag forventer. Det kan betyde, at virksomheder der arbejder inden for robotteknologi og automatisering kan have lange udsigter før virksomhederne for alvor får gavn af udviklingen inden for kunstig intelligens.
Du kan læse den fulde artikel fra Saxo Banks nordiske strateg Oskar Barner Bernhardtsen og se de forskellige investeringsmuligheder ved at klikke her.
Disclaimer: Unge Investorer har et betalt samarbejde med Saxo Bank, hvor vi vil fortælle mere om mulighederne gennem platformen, som vi selv har benyttet i en årrække. Artiklen er derfor reklame for Saxo Bank. Saxo Bank laver ikke købsanbefalinger på specifikke aktier, og derfor skal man som investor kun se på de 5 virksomheder som inspiration til hvilken type virksomhed, der potentielt kunne gavne af større globale investeringer i automatisering. Husk derfor altid at lave din analyse selv og overveje din risiko nøje før du laver en investering.