Aktiesparekontoen gør det skattemæssigt attraktivt at investere, hvorfor det også er blevet en mere populær løsning blandt de danske private investorer.
Du kan både oprette en aktiesparekonto hos din egen bank eller hos handelsplatforme som Saxo Bank og Nordnet. Fælles for disse platforme er, at de sørger for indberetningen til skat, hvilket gør det simpelt for kunderne. Pris og omkostninger er dog væsentligt, når man investerer for at optimere ens afkast, hvorfor jeg har set nærmere på forskellige scenarier, der kigger nærmere på, hvad det koster at fylde ens aktiesparekonto, hvor loftet i 2024 er 135.900 kroner.
Saxo Bank sænkede i starten af 2024 sine priser markant, hvorfor Saxo Bank tilbyder de laveste priser i Danmark. Du kan se Saxo Banks nye lave priser her. Nordnet har dog en kampagne, hvor nye aktiesparekonti kan investere til en kurtage på 10 kroner de første tre måneder. De færreste har en tidshorisont på tre måneder, hvorfor den normale kurtage vil gælde ved salg, mens jeg selv har oprettet min aktiesparkonto for år tilbage, men bare endnu ikke har fyldt den. Derfor vil jeg tage udgangspunkt i standardpriserne.
Mange vælger at investere i de udenlandske ETF’er på aktiesparekontoen, da det giver en bred eksponering på aktiemarkedet, og de har lavere løbende omkostninger end de danske investeringsforeninger. Det er ligeledes de udenlandske ETF’er, som jeg opsøger på min aktiesparekonto, hvorfor det er disse, som jeg vil tage udgangspunkt i til denne sammenligning. Konkret tager vi altså udgangspunkt i det tyske marked, hvor mange ETF’er er optaget til handel.
På Saxo Bank er minimumskurtagen i Tyskland på 3 EUR, mens den hos Nordnet er 12 EUR. Den normale kurtage er på hhv. 0,08% og 0,15%. Hvis man investerer 135.900 kroner på én gang i en lump sum strategi, vil det derfor koste hhv. 108,72 kroner og 203,85 kroner at fylde aktiesparekontoen hos Saxo Bank og Nordnet. Rent omkostningsmæssigt vil det være den mest optimale måde at investere.
Benytter man en Dollar Cost Averaging strategi, og eksempelvis investerer 8.000 kroner om måneden i 16 måneder, bliver forskellen væsentlig større. Hos både Saxo Bank og Nordnet vil man betale minimumskurtagen hver gang, hvorfor man hos Saxo Bank vil betale i alt 48 EUR svarende til 358 kroner, mens man hos Nordnet vil betale 192 EUR svarende til 1.432 kroner. Derudover opkræver Saxo Bank og Nordnet begge et vekslingsgebyr på 0,25%, hvorfor de ikke vil adskille sig fra hinanden hvad angår valutavekslingen.
Saxo Bank vil altså for mange give store besparelser i omkostninger, hvis man vil fylde sin aktiesparekonto. Derudover skal man huske, at der også skal betales kurtage ved salg, som ovenstående eksempel ikke inkluderer, da det både afhænger af, hvor meget ens aktiesparekonto er værd, når man vil sælge, og hvorvidt man vil sælge løbende eller i én samlet transaktion.
Disclaimer: Unge Investorer har et betalt samarbejde med Saxo Bank, hvor vi vil fortælle mere om mulighederne gennem platformen, som vi selv har benyttet i en årrække. Artiklen er derfor reklame for Saxo Bank.
udregning duer ikke , med reglerne for kontoen. skal der være minimun 3 handler.for de 135.000 .?.?. max ca.kr.53.000 i En aktie.
Interessant! – kan du evt. give et link eller andet, der viser, hvor dette står skrevet?
Tror det er noget du har misforstået, man må gerne fylde sin aktiesparekonto med et aktiv som en ETF i dette tilfælde 🙂
Alt det bedste,
Jonas