Hvordan laver jeg fundamental aktieanalyse?

Inden man investerer sine penge, er det en god idé at forsøge at analysere de forskellige selskaber, man ønsker at investere i.

Dét at analysere et selskab giver investoren et dybere indblik i selskabet og dets forretningsmodel, som man investerer sine penge i. Dette kan give god mening, da man reelt bliver medejer af det pågældende selskab. Samtidigt bliver man forhåbentligvis klogere på hvilken risiko man påtager sig, og i så fald om selskabet er passende for ens risikoprofil.

For mange nye investorer kan aktieanalyse dog virke som et ufatteligt stort og komplekst emne at sætte sig ind i. Personligt er jeg ikke uddannet inden for området, og kan derfor på ingen måde give mig ud for at være ekspert. Jeg har dog prøvet kræfter med aktieanalyse sideløbende med, at jeg har været investor. Derfor vil jeg i denne artikel gennemgå hvordan jeg analyserer aktier. Hvem ved, måske det kan inspirere dine fremtidige aktieanalyser?

Kig på nøgletal

P/E

Dét nøgletal, som langt de fleste investorer kender til og benytter, er nok P/E, som står for ’Price to earnings’. Dette nøgletal beskriver, hvor meget man betaler for én indtjeningskrone. En P/E-værdi på 20 betyder altså, at man betaler 20 kroner for én af selskabets indtjeningskroner. Samtidigt viser tallet, at det i nævnte eksempel i teorien vil tage investoren 20 år at tjene hele sit investerede beløb ind igen – forudsat at selskabet ikke vækster fra investeringstidspunktet.

P/E-værdien er altså et nøgletal, som kan give investoren en indikation på selskabets prissætning. Nøgletallet giver bedst mening at benytte på sammenlignelige virksomheder, da der eksempelvis er stor forskel i prissætningen af industrivirksomheder og teknologivirksomheder.

Nøgletallet P/E kan findes på diverse handelsplatforme og investorsites, og beregnes ved at dele den aktuelle aktiekurs med indtjeningen pr. aktie.

P/B

Et andet nøgletal, som også kan være relevant at kigge på når man analyserer et selskab, er P/B, som står for ’Price to book’. Dette nøgletal beskriver, hvor meget man betaler for virksomhedens egenkapital, altså de værdier, som ligger i virksomheden. En P/B-værdi på 10 betyder altså, at man betaler 10 kroner for én krone af virksomhedens egenkapital. Nøgletallet er en indikation på hvor meget værdi der vil være til aktionærerne, hvis virksomhedens drift skulle gå i stå, og værdierne skulle fordeles i ejerkredsen.

Nøgletallet P/B kan ligeledes findes på diverse handelsplatforme og investorsites, og beregnes ved at dele værdien af alle udstedte aktier med selskabets bogførte egenkapital.

Aktietilbagekøb og udbyttehistorik

Et selskabs historik af henholdsvis udbetalte udbytter og tilbagekøb af egne aktier kan være super gode indikatorer for selskabets kapitalhåndtering. Har selskabet konsekvent kunne udbetale udbytter, som måske også har været konsekvent stigende, er det ofte et godt signal på, at selskabet prioriterer at pleje dets aktionærer. Ligeledes når et selskab tilbagekøber aktier. Dette øger nemlig de enkelte aktionærers ejerandele og dermed værdierne af disse, da selskabets samlede værdi nu skal fordeles mellem et færre antal aktier. Ligesom tilbagekøb af egne aktier er til fordel for aktionærerne, er udstedelse af nye aktier som udgangspunkt negativt, hvorfor det også er værd at være opmærksom på dette.

Selskabets tidligere (eventuelle) udbyttebetalinger og aktietilbagekøb kan blandt andet findes i dets årsrapporter.

Regnskabstal

En anden god anledning til at kigge i selskabets årsrapporter er, at selskabets regnskaber også findes her. Der indgår rigtig mange væsentlige informationer i et selskabs regnskaber, men hvis det skal være helt simpelt, kan man opnå meget ved at kigge på selskabets top- og bundlinje, altså omsætning og indtjening. Her kigger jeg personligt efter om selskabet oplever vækst på henholdsvis top- og bundlinje, og herunder også hvor gode de er til at konvertere ny omsætning til indtjening.

 I regnskabet kan du ligeledes kigge efter selskabets frie pengestrømme, også forkortet FCF for ’free cash flows’. De frie pengestrømme er et udtryk for de penge, som selskabet har tilrådighed til henholdsvis udbytte, aktietilbagekøb og geninvestering i virksomheden. Med andre ord er det de penge, som er med til at skabe værdi for dig som aktionær.

Ligeledes finder du i regnskabet også selskabets ’return on invested capital’, forkortet ROIC. Dette tal viser, hvor gode et selskab er til at forrente dets investerede kapital, altså skabe en merværdi, som naturligvis kommer selskabet til gode. Er dette tal negativt, oplever selskabet gennemsnitligt et tab for hver investeringskrone.

Gæld

Stort set alle selskaber har stiftet gæld, som endnu ikke er betalt af. Gæld er ikke nødvendigvis en dårlig ting, da det afhænger af hvor selskabets midler gør sig bedst. Kan et selskab eksempelvis skabe et højere afkast i procent på dets investerede kapital, end renten på deres lån, er gælden ikke nødvendigvis en skidt ting.

Det væsentlige at have for øje, ifølge mig, når man ser på et selskabs gæld er, om den er overskuelig. Altså hvilken størrelse har gælden relativt til de pengestrømme, som selskabet kan generere? Personligt anser jeg en gæld for at være ’overskuelig’, når den kan tilbagebetales af de frie pengestrømme ved fem års drift af virksomheden. Dette er dog altid en personlig vurderingssag, som især også afhænger af investorens risikoprofil.

Et selskabs gæld kan ligeledes findes i dets årsrapport.

Konkurrencesituation

Konkurrenter

Når man analyserer et selskab, handler det hele naturligvis ikke kun om tal, men i særdeleshed også om, hvordan verden omkring selskabet ser ud. Når jeg analyserer et selskab, er jeg meget interesseret i selskabets konkurrencesituation. Hvem konkurrerer selskabet med? Hvordan er konkurrenterne positionereret? Har selskabet overhovedet konkurrenter? Hvad er deres forskelle og lighedstræk? Og meget mere til.

Ved denne analyse finder man som investor (forhåbentligvis) ud af hvordan selskabet er positioneret i markedet, og måske om nogle af konkurrenterne vil være endnu mere spændende at investere i.

Patenter

Noget der har stor betydning for et selskabs konkurrencesituation er, om de har patenter på deres produkter. Disse kan findes i selskabets årsrapport, hvor det også vil fremgå hvor lang tid de forskellige patenter er gyldige, samt hvilke geografiske områder de er gældende for.

Det kan eksempelvis være essentielt at undersøge, om et selskabs hovedprodukt løber af patent inden for en overskuelig årrække, for hvad er selskabets plan derfra?

Pipeline

Hvis et selskabs forretning er baseret på at udvikle produkter og services, har de som oftest en pipeline, som beskriver, hvad selskabet arbejder på og har af planer for fremtidige produkter og services. Dette findes også i årsrapporten. Et selskabs pipeline kan blandt andet være relevant i forbindelse med patentudløb, da det kan give en indsigt i, hvilke planer selskabet har efter patentudløbet.

Ledelsen

Den måske mest betydningsfulde del af en virksomhed, er ledelsen. Det er disse personer, som sætter retningen for selskabet og som skal sikre dem gennem usikre tider samt profitere på de gode tider. På den baggrund finder jeg det også væsentligt at sætte sig ind i de forskellige personer i ledelsen, for på den måde at blive klogere på virksomhedens drift. Dertil finder jeg det også interessant hvad den gennemsnitlige ’siddetid’ er i ledelsen, da det ifølge mig fortæller noget om virksomheden som arbejdsplads og dens drift.

Ifølge mig er de vigtigste selskabets CEO og CFO som er henholdsvis topdirektør og økonomidirektør. Jeg plejer at kigge på direktørernes profiler. Hvad har de lavet før i tiden? Hvilke kompetencer har de? Og passer deres profiler ind i selskabet nuværende situation?

Disclaimer: Alt i denne artikel er baseret på min egen tilgang til aktieanalyse, og skal derfor blot ses som inspiration.