Aldersopsparingen er vokset i popularitet, og jeg har igen overvejet, om jeg skal oprette en aldersopsparing, mens jeg fortsat er relativ ung.
Pension har altid været et kedeligt ord i mine øre, og jeg tror, at de fleste unge kan relatere. Pensionen er langt ude i fremtiden som 22-årig, og det er lidt sjovere at bruge pengene på forbrug eller i det mindste placere pengene et sted, hvor de ikke er låst, da der for mange venter huskøb og stiftelse af familie, inden pensionen kalder om mange år. Derfor har jeg også altid investeret gennem et normalt aktiedepot, da jeg ved, at jeg altid kan sælge, hvis jeg får brug for pengene, selvom det ikke er mit udgangspunkt.
Jeg ved ikke, om det er fordi, at jeg netop er fyldt 22 år, og derfor på papiret er kommet et år tættere på den gængse pensionsalder, at jeg igen er begyndt at tænke på, om jeg bør oprette en aldersopsparing. Jeg har en nødopsparing på 100.000 kroner, som jeg derfor nemt kunne trække på for at indskyde det maksimale beløb på 9.100 kroner i 2024.
I denne artikel vil jeg derfor tage dig igennem mine tanker omkring oprettelse af en aldersopsparing, og hvorfor jeg har valgt fortsat at afvente med at oprette en aldersopsparing.
Læs også: Min formue er vokset +100.000 kroner på fire måneder.
Gratis investeringsplan
(reklame)
Gør som +85.000 andre, og bliv klogere på dig selv som investor med en gratis investeringsplan👈 hos Norm Invest, der sikrer, at din investering bliver baseret på dig, din tidshorisont og dine behov.
Aldersopsparing i 2024
På en aldersopsparing må man indskyde 9.100 kroner om året i 2024. Fordelen ved en aldersopsparing er, at man kun betaler 15,3% i løbende skat (lagerskat), men omvendt først kan udbetale pengene fra du når din pensionsudbetalingsalder og senest 20 år efter, medmindre man betaler en afgift. Derfor skal man kun investere gennem en aldersopsparing, hvis man har frie midler, som man ved, at man ikke skal bruge inden for de kommende mange år.
Da aldersopsparingen som udgangspunkt først udbetales ved pensionsalderen, har man gode forudsætninger for langsigtet investering, når man som jeg er 22 år. Der er gode muligheder for at udnytte renters rente effekten, og hvis vi forudsætter, at jeg har en tidshorisont på 45 år, og opnår et inflationsjusteret gennemsnitligt årligt afkast på 8%, vil jeg sidde med 290.000 kroner før skat. Med lagerskatten på 15,3% svarer det ifølge en renters rente beregning til 173.000 kroner efter skat.
Det er et super flot afkast for relativt få midler, hvor man selvfølgelig har mulighed for at indskyde flere penge de kommende år. Alligevel vil jeg endnu ikke begynde at investere gennem en aldersopsparing, da jeg vil fylde min aktiesparekonto, før jeg opretter en aldersopsparing.
Aktiesparekonto før aldersopsparing
Aktiesparekontoen bliver ligesom aldersopsparingen lagerskattet. Beskatningen er dog på 17% mod aldersopsparingens 15,3%, hvorfor skatten er en lille smule højere på aktiesparekontoen.
Aktiesparekontoen har dog den fordel, at man kan sælge, når man vil, og derfor ikke binder sin kapital. Årsagen til at jeg endnu ikke har investeret gennem min aktiesparekonto, er, at jeg gerne vil undgå lagerskatten. Denne kan man dog ikke undgå gennem hverken aktiesparekontoen eller aldersopsparingen, hvorfor man skal acceptere denne for den lavere skat.
Jeg vil hellere betale 17% i skat og have friheden til at sælge, når jeg vil, end jeg vil betale 15,3% i skat og binde min kapital i 40 år. Derfor er min plan først at fylde aktiesparekontoen, inden jeg opretter en aldersopsparing. Hvornår jeg begynder at fylde min aktiesparekonto, ved jeg ikke, men jeg forventer ikke, at der går lang tid, da jeg føler, at min økonomi i dag sagtens løbende kan finde fri kapital til at dække lagerskatten på aktiesparekontoen, selvom jeg gerne så den være realisationsbeskattet.
Når jeg har fyldt aktiesparekontoen, vil jeg igen overveje, om jeg skal oprette en aldersopsparing, mens jeg fortsat er relativ ung. Det kommer dog formentligt til at tage over et år for mig at fylde aktiesparekontoen med nuværende indskudsgrænse. Overordnet anser jeg dog aldersopsparingen som en god mulighed, hvis man er ung og har overskydende kapital, efter man har fyldt aktiesparekontoen.
Tjen penge online
(reklame)
Tjen penge online ved at besvare spørgeskemaundersøgelser gennem YouGov👈. Du kan besvare spørgeskemaer på både telefonen og computer, enten når du er på farten, eller når du er hjemme.
aldersopsparing… bare en ide start med en 5 års (( ♡ lottokupon )). find en udbytte betallende techfond med tech og it sikkerhedsaktier , udbytte de næste ca 4 år 15 til 23 % kr.7000 og så fyld op med kr.2000 i Tryg udbytte ca 5~6 % så burde kontoen klare sig selv mvh mugge viborg (erfritagetfornemid)
Det er selvfølgelig i % + per år. og derefter lad kontoen være 3 til 5 år , og se hvor meget rente som skal investeres i en tredie fond eller D/S Norden ca. 10~18 % åop. >mugge<
Hej øh igen. kom i tanke om et par andre ting, som gør at det måske var bedst at bruge aldersopsparingen først. jeg mener den er fritaget for inkasso. f.eks. i tilfælde af en ulykke, på din aktiesparekonto skal indtækten modregnes dine dagpenge… hvis man kommer på bistan, er hele din aktiesparekonto i fare :’( Bliver man gift, og skildt igen,.,. stryger halvdelen, mens aldersopsparing er fredet. pga. inkasso forbudet !!! tror jeg nok. mvh MuggeViborg ♡ ♥ ♡ p.s. i kunne måske, skrive en artikel, om reglerne for en Aldersopsparing , er nemlig ikke 100% sikker på det jura…