SP Group har udbetalt et stabilt udbytte de seneste år, hvilket gentager sig i 2024, hvor aktionærerne kan se frem til et udbytte på niveau med de seneste år.
SP Group har i dag den 21. marts 2024 offentliggjort årsrapport for 2023. Årsrapporten og forventningerne til indeværende regnskabsår, 2024, sender aktien op med omkring 10% i skrivende stund.
I regnskabet fremgår det, at SP Group ønsker at udbetale et udbytte på 3 kroner per aktie. I skrivende stund handles aktien i kurs 202 svarende til en udbytteprocent på 1,49%. Det er ikke en speciel høj udbytteprocent, men SP Group udbetaler generelt ikke så meget af deres overskud som udbytte.
SP Group tilstræber at give aktionærerne et fornuftigt afkast gennem kursstigninger. Det er ambitionen, at resultatet per aktie over en 5-årig periode i gennemsnit stiger med 20% om året. Udbyttet har de seneste år udgjort mellem 15 % og 20 % af resultatet efter skat. Forud for de årlige generalforsamlinger vurderer ledelsen, om niveauet er passende. Det foreslåede udbytte for 2023 svarer til 23,5 % af overskuddet efter skat.
SP Group afholder generalforsamling den 25. april 2024, hvor udbyttet på 3 kroner per aktie forventeligt bliver godkendt. Ifølge selskabets finanskalender vil udbyttet være til rådighed for aktionærerne den 30. april 2024.
Gratis investeringsplan
(reklame)
Gør som +85.000 andre, og bliv klogere på dig selv som investor med en gratis investeringsplan👈 hos Norm Invest, der sikrer, at din investering bliver baseret på dig, din tidshorisont og dine behov.
SP Group udbyttehistorik
På nedenstående tabel fremgår SP Groups udbytte de seneste syv regnskabsår. Bemærk at udbyttet for regnskabsåret 2023, som udbetales i 2024, i skrivende stund endnu ikke er godkendt på generalforsamlingen.
Regnskabsår | Udbytte per aktie |
---|---|
2023 | 3,00 kr. |
2022 | 3,00 kr. |
2021 | 3,00 kr. |
2020 | 5,00 kr. |
2019 | 0,00 kr. |
2018 | 2,40 kr. |
2017 | 2,00 kr. |
Kilde: SP Group årsrapport.