Hvor meget kan man spare med ETF’er på aktiesparekontoen? [ETF vs. dansk fond]

Et spørgsmål jeg ofte støder på er, hvor værdifuld aktiesparekontoen egentlig er, når den har et relativt lavt indbetalingsloft og lagerbeskattes.

Derfor er jeg begyndt at lave en lille serie, hvor jeg opstiller forskellige scenarier og investeringsmetoder, som er nogenlunde sammenlignelige. Disse sammenligninger har til formål at påvise hvor fordelagtig aktiesparekontoen egentligt er, når vi kigger på alternativer. Der er selvsagt altid usikkerhed i investeringsverdenen, hvorfor man sjældent kan sige noget kan sammenlignes 1 til 1.

I denne sammenligning ønsker jeg at påvise hvor betydningsfulde omkostningerne er ved en dansk fond ift. en udenlandsk ETF, hvor de begge er placeret på aktiesparekontoen. Når beskatningen er den samme, som tilfældet er på aktiesparekontoen, er omkostningerne nemlig helt centrale.

Eksperimentet tager udgangspunkt i et inflationsjusteret årligt afkast på 7%, hvorfor forskellen målt i kroner gerne skulle svare nogenlunde til købekraften i 2024 kroner. Afkastet er et konservativt estimat baseret på historisk performance justeret for inflation, men vi kan selvsagt ikke vide, hvad fremtidens afkast bliver.

Den danske investeringsfond kommer til at have et omkostningsniveau på 0,5% i ÅOP, hvilket kan findes billigere, men også markant dyrere, særligt hvis man investerer i en aktiv forvaltet fond. For den udenlandske ETF tager jeg udgangspunkt i en ÅOP på 0,07%, hvilket også kan findes både billigere og dyrere.

Et lille tvist til eksperimentet er, at der tages udgangspunkt i en valutavekslingsomkostning ved køb og salg på 0,25%, hvilket svarer til valutavekslingsgebyret uden en valutakonto. Dette gør sig kun gældende for den udenlandske ETF, da disse ikke handles i danske kroner. Der er dog ikke medtaget kurtageomkostninger, da disse forventes at være ens for begge handler. Disse kan i mindre grad påvirke eksperimentet, hvis de kan fås mere fordelagtige for handel i den ene eller den anden valuta. Den eneste sikkerhed er, at det ikke kommer til at være stabilt på 7% de kommende 35 år, som eksperimentet for simplicitetens skyld tager udgangspunkt i.

Hvordan ser det ud efter 5 år?

Har du en investeringshorisont på 5 år, ville der være en relativ beskeden forskel på 1.710 kroner i den udenlandske ETFs favør. Dette skyldes, at valutaomkostningerne allerede er blevet mere udlignet af de lavere omkostninger, der er gældende for ETF’en. Hvis du har en relativ kort tidshorisont, kan det altså allerede betale sig med de udenlandske ETF’er på aktiesparekontoen, selvom du betaler for at veksle. Undtagelsen er, hvis din tidshorisont er på kun 1 år, hvor den danske fond er mest attraktiv. Her ville du have en merværdi på 146 kroner, men allerede i år 2 skifter det, så ETF’en er mest fordelagtig.

Dine ETF’er ville efter skat og omkostninger været steget til 131.141 kroner, hvorfor du har opnået et afkast på 31.141 kroner efter skat og omkostninger, hvilket er ganske fortrinligt. Kigger vi derimod på en dansk fond, ville dine aktier efter skat og omkostninger være steget til 129.868 kroner, hvilket svarer til et afkast på 29.868 efter skat og omkostninger.

Bemærk, at omkostninger kun indebærer årlig ÅOP, samt køb- og salgs valutagebyr for ETF’en. Kurtage er altså ikke medregnet, og det samme kommer til at gøre sig gældende for de kommende beregninger.

Dit afkast ville altså være 4,26% højere til trods for, at du har betalt flere omkostninger til investeringsplatformen gennem valutagebyrer. Det er måske ikke verdens største forskel, men ikke desto mindre en ganske interessant udvikling i dette lille eksperiment.

Hvad med 15 år?

Har du en investeringshorisont på 15 år, så ville ETF’en have overtaget med hele 11.060 kroner. Forskellen er dog endnu mere betydelig, når vi ser på udviklingen i procent.

Dine ETF’er ville efter skat og omkostninger været steget til 230.090 kroner, hvorfor du har opnået et afkast på 130.090 kroner efter skat og omkostninger. Kigger vi på en dansk fond med ÅOP på 0,5%, ville dine aktier efter skat og omkostninger blot være steget til 219.030 kroner, hvilket svarer til et afkast på 119.030 efter skat og omkostninger.

Den mest attraktive løsning har altså stadfæstet sig gennem de seneste 10 år, hvor ETF’en nu giver det mest attraktive afkast grundet dens lavere årlige omkostninger. Afkastet er 9,29% højere ved brug af den billige ETF.

For mit vedkommende er ambitionerne dog noget mere langsigtede, hvilket jeg vil komme ind på i det kommende segment.

Mine egne ambitioner

Personligt har jeg en lille drøm om, at mine investeringer kan være en indtægtskilde, der har potentialet til at stå i stedet for et arbejde. Denne drøm ved jeg dog også lægger mange år ude i fremtiden, og jeg kunne heller ikke forestille mig at stoppe med at lære og udvikle mig allerede som 40-årig.

Derfor kommer den tredje tidshorisont til at fokusere på, når jeg nærmer mig de 60 år. Hvis jeg startede i dag, hvor jeg er 23 år gammel og så 35 år frem, hvordan ville det så se ud? Ganske givet går det ikke helt op i 60, men det er også dejligt med lidt ekstra år at køre på, hvis aktiemarkedet ikke udvikler sig lige så godt, som det har gjort historisk.

Afkast med 35 års tidshorisont

Har du ligesom jeg en forventet investeringshorisont på 35 år, så kommer tallene måske til at få dig til at ændre din nuværende prioritering på aktiesparekontoen. Der er i hvert fald en forskel på hele 80.571 kroner.

Det lyder måske ikke af vildt meget, men jeg synes nu det er ganske foruroligende, at man skaber et merafkast på 80.571 kroner ved en passiv investering – blot ved at vælge en fond med 0,43 procentpoint lavere omkostninger per år. Personligt havde jeg i hvert fald ikke forventet så markant en forskel på forhånd.

Dine ETF’er ville efter skat og omkostninger været steget til 703.603 kroner, hvorfor du har opnået et afkast på 603.606 kroner efter skat og omkostninger. Kigger vi på den danske fond, så ville dine aktier efter skat og omkostninger kun være steget til 623.032 kroner, hvilket svarer til et afkast på 523.032 efter skat og omkostninger.

Den mest attraktive løsning har altså vokset sig kraftigt større gennem de seneste 20 år, hvor ETF’en nu giver det klart mest attraktive afkast grundet den danske fonds højere årlige omkostninger. Afkastet er 15,41% højere ved brug af den billige ETF, hvilket måske ikke virker som så markant et merafkast, men hvem vil ikke gerne have det uden at foretage andet end en god beslutning i dag?

Hvad skal du være opmærksom på?

Mit lille eksperiment tager udgangspunkt i et udglattet historisk gennemsnit, hvorfor der kan være markante påvirkninger over tid, da startværdierne bliver minimalt forskellige grundet valutavekslingen. Hertil kan der også være den direkte valutarisiko, der går ind og påvirker totalafkastet. Denne er heller ikke medregnet.

Du kan være udsat for, at kurtagen på din handelsplatform ikke er ens for handel i udenlandsk valuta og danske kroner, særligt hvis du fylder på depotet gennem flere omgange, og rammes af en minimumskurtage. Her er der typisk markant højere omkostninger forbundet med udenlandsk valuta.

Dertil er der din personlige situation – kan der opstå situationer, hvor du skal likvidere inden for kort tid, og ønsker du overhovedet at spare pengene op på en lagerbeskattet konto?

Der er mange elementer at være opmærksom på, hvorfor det er vigtigt for mig at understrege: Investering er altid individuelt, og små testforsøg kan ikke være hele baggrunden for at skabe en strategi. I dette eksempel viser det, at ETF’en allerede helt fra start indhenter vekslingsomkostningerne gennem den lavere ÅOP, hvorfor jeg også personligt foretrækker ETF’er fremfor danske fonde på aktiesparekontoen.

Det helt store spørgsmål er dog, om det overhovedet kan betale sig at benytte en lagerbeskattet konto, eller om det reelt er mere attraktivt at investere i en dansk investeringsfond udenfor denne, og opleve en stærkere udnyttelse af renters renteeffekten? Det forventer jeg, at mit kommende lille eksperiment kommer til at omhandle, hvor jeg ligeledes vil opstille denne sammenligning.

Du må endelig lade mig vide, hvis du har andre ideer, som jeg kan teste af. Med det sagt, alt held og lykke på investeringsrejsen fremadrettet.