Langt de fleste danske unge modtager en børneopsparing, og hvis du som forælder ønsker at optimere børneopsparingen, kan investering måske være en vej at gå.
På en traditionel børneopsparing må man indbetale 6.000 kroner om året og i alt maksimalt 72.000 kroner. Det betyder, at hvis der indbetales 6.000 kroner årligt, må man gøre dette indtil barnet er 12 år gammel. Det er meget forskelligt, hvor meget man som forælder har mulighed for at indbetale på en børneopsparing, og i denne artikel vil jeg både tage udgangspunkt i dem, som kan indbetale det maksimale beløb og dem, som kan indbetale et mere overskueligt beløb på 1.000 kroner om året.
Personligt har jeg endnu ikke børn, hvorfor jeg ikke har erfaring med at oprette og administrere en børneopsparing. Jeg fik dog selv en børneopsparing, da jeg blev 18 år gammel, hvor mine forældre så vidt jeg husker indbetalte 100 kroner om måneden. Beløbet blev desværre ikke investeret, men det er jeg på ingen måde utilfreds med, da det har været deres beslutning, og de måske ikke ønskede at påtage sin den risiko. I sidste ende tror jeg slet ikke, at de har været bekendt med mulighederne. Af respekt for disse penge, som mine forældre har sparet op til mig gennem 18 år, har jeg også valgt at placere dem på min kontante opsparing.
Når jeg en dag forhåbentligt skal oprette en børneopsparing, vil jeg dog kraftigt overveje at investere pengene. Det kan bedst forklares med eksempler, der måske kan sætte nogle tanker i gang hos dig, hvis du ligeledes overvejer, om du vil investere dit barns børneopsparing. Der er nemlig nogle helt unikke fordele ved at investere på en traditionel børneopsparing.
Læs også: Hvordan ville jeg investere, hvis jeg skulle starte forfra?
Gratis investeringsplan
(reklame)
Gør som +85.000 andre, og bliv klogere på dig selv som investor med en gratis investeringsplan👈 hos Norm Invest, der sikrer, at din investering bliver baseret på dig, din tidshorisont og dine behov.
En børneopsparing på +200.000 kroner
Hvis man ønsker at udnytte grænsen på 72.000 kroner til ens børneopsparing, kan man fylde den i løbet af 12 år eller fordele beløbet over eksempelvis 18 år. Man kan argumentere for, at det fra et investeringsperspektiv bedst kan betale sig at få pengene ud at arbejde hurtigst muligt, hvorfor det kan være mere optimalt årligt at indbetale 6.000 kroner i 12 år fremfor 4.000 kroner i 18 år.
Et beløb på 72.000 kroner er dog mange penge, og er ens børneopsparing mindre kan det fortsat være en god idé at investere. Det vil vi kigge nærmere på lidt senere.
Hvis vi forudsætter, at der indbetales 6.000 kroner på en børneopsparing om året i barnets første 12 år, som jeg før beskrev som fordelagtigt, kan denne opsparing potentielt vokse til mere end 200.000 kroner. Det kræver et gennemsnitligt årligt afkast på 9%, hvilket nogenlunde er det, som aktiemarkedet historisk har performet. Det særdeles positive ved en traditionel børneopsparing er, at der ikke betales skat, hvorfor afkastet, der i dette tilfælde udgør omkring 130.000 kroner, er skattefrit.
Tid og tålmodighed er guld på aktiemarkedet, og hvis barnet først modtager sin børneopsparing som 21-årig, som er det tidspunkt, hvor børneopsparingen senest må udbetales, kan opsparingen potentielt vokse endnu mere. Hvis man i disse yderligere tre år lader opsparingen stå, og formår at generere et årligt afkast på 9%, vil børneopsparingen vokse til over 260.000 kroner. Det vil altså svare til et merafkast på ca. 60.000 kr., som er skattefrit, uden der er indsat flere penge.
Denne udvikling er påvist med nedenstående grafik. Bemærk at grafens eksponentielle udvikling knækker i år 12, hvilket skyldes, at eksemplet tager udgangspunkt i, at man indbetaler det maksimale beløb på børneopsparingen i barnets første 12 år (i alt 72.000 kroner). Jeg har ligeledes opsat en anden grafik, der tager udgangspunkt i, at de 72.000 kroner fordeles over 18 år svarende til 4.000 kroner om året. I dette tilfælde udgør beløbet efter 18 år ca. 165.000 kroner, mens det i tilfældet med 6.000 kroner om året i 12 år var over 200.000 kroner. Det understreger påstanden om, at det bedst kan betale sig at få pengene ud at arbejde hurtigst muligt.
Hvad hvis du indbetaler 1.000 kroner om året?
Det er måske de færreste, som har rådighedsbeløb til at indbetale 72.000 kroner på en børneopsparing – særligt hvis man vil have flere børn. Andre har måske bare den principielle holdning, at ens barn også selv skal lære at tjene penge, og derfor ikke ønsker en for stor børneopsparing. Det er altid en individuel vurdering, og i mit hoved er der ikke noget, som er rigtigt eller forkert.
Ligegyldigt størrelsen af børneopsparingen, kan det dog give mening at investere, hvorfor jeg også ønsker at give et eksempel på, hvor langt du også kan komme, hvis du indsætter 1.000 kroner om året, og investerer disse penge. Det er for mange et væsentligt mere overkommeligt beløb, men fortsat mange penge for et ungt menneske på f.eks. 18 år.
På grafen nedenunder kan du derfor se et eksempel, hvor man investerer 1.000 kroner om året, og hvordan porteføljen vokser til over 40.000 kroner efter 18 år. Denne graf laver ikke samme knæk som tidligere eksempel, hvilket skyldes, at der bliver indbetalt penge i alle år. Kan de i alt 18.000 kroner investeres over de første tre år, vil der dog gælde samme princip som før, hvor pengene kan vokse meget mere, selvom indskuddet i sidste ende er det samme, hvorfor der igen ses et knæk. Konkret vil pengene med dette eksempel vokse til mere end 70.000 kroner, hvis de 18.000 kroner indbetales i barnets første tre år fremfor fordelt over alle 18 år. Det er påvist med den grønne graf i billedet nedenunder.
Eftersom afkastet er skattefrit, skal man ikke tage hensyn til skat i disse eksempler, hvilket man ellers normalt skal gøre, når man laver denne type renters rente grafer på et almindeligt aktiedepot. Man skal dog fortsat huske at tage hensyn til inflationen, mens jeg forventer, at du også skal betale handelsomkostninger. De endelige omkostninger afhænger sandsynligvis af, hvor du har placeret børneopsparingen. Nogle banker kan samtidig have begrænset mulighederne for hvilke aktiver, man kan investere i.
Konklusion
Jeg håber, at dette har givet dig et indblik i, hvorfor det kan være fordelagtigt at investere gennem en børneopsparing. Det afgørende argument er i høj grad, at afkastet er skattefrit, hvorfor man har mulighed for at øge børneopsparingen markant.
Derudover finder jeg det interessant at få pengene ud at arbejde hurtigst muligt. Hvis man har rådighedsbeløbet i barnets første år, kan det give god mening at få indbetalt det maksimale beløb i de første år, og enten vælge at stoppe indbetalingerne senere i barnets liv eller sænke beløbet. Desto hurtigere pengene kan generere et afkast for en, desto længere tid har man til at udnytte renters rente effekten.
På trods af min manglende praktiske erfaring med at oprette og administrere en børneopsparing, tror jeg det kan være en god idé, at man som forældre inden barnet kommer til verden, sætter sig ned, og taler om, hvor meget man ønsker at give sit barn i børneopsparing. Måske man ønsker at gøre som jeg har fremhævet med et eksempel i denne artikel, hvor man giver hvad der svarer til 1.000 kroner om året svarende til i alt 18.000 kroner. Når man har fundet et beløb, der passer til ens situation, kan man derefter snakke om, hvorvidt det er muligt at give de 18.000 kroner i barnets første tre eller fem år, så pengene hurtigst muligt kan investeres.
Tjen penge online
(reklame)
Tjen penge online ved at besvare spørgeskemaundersøgelser gennem YouGov👈. Du kan besvare spørgeskemaer på både telefonen og computer, enten når du er på farten, eller når du er hjemme.