Jyske Bank har haft en længere pause i sine udbytter, men efter et udbytte i slutningen af 2023 kan aktionærer nu igen se frem til et udbytte i 2024.
Jyske Bank udbetalte efter regnskabet for tredje kvartal 2023 et ekstraordinært udbytte på 7,78 kroner per aktie. Et tilsvarende udbytte er nu på vej til bankens aktionærer. Det fremgår af selskabets årsrapport, som er offentliggjort i dag den 27. februar 2024.
I forbindelse med offentliggørelsen af årsrapporten har Jyske Bank også offentliggjort en ny udlodningspolitik. Det fremgår, at bestyrelsen fra og med regnskabsåret 2024 tilstræber at udlodde et årligt udbytte i niveauet 30% af aktionærernes resultat. Det årlige udbytte suppleres af aktietilbagekøb afhængigt af Jyske Banks kapitalposition.
Det forslåede udbytte på 7,78 kroner svarer i skrivende stund til en udbytteprocent på 1,53%, hvor aktien står i kurs 509. Inkluderes det ekstraordinære udbytte på yderligere 7,78 kroner, udgør det samlede udbytte 15,56 kroner per aktie svarende til en udbytteprocent på 3,06%.
Jyske Bank realiserede i 2023 et resultat per aktie (EPS) på 89,3 kroner. Det var en solid vækst mod resultatet i 2022 på 55,4 kroner per aktie. Baseret på det samlede udbytte på 15,56 kroner svarer det til, at ca. 17,4% af resultatet er udbetalt gennem udbytte. Dermed er årets payout-ratio en smule under det, som Jyske Bank fremadrettet ønsker at udbetale i udbytte.
Jyske Bank afholder generalforsamling den 21. marts 2024, hvor udbyttet på 7,78 kroner forventes at blive godkendt. Derefter vil udbyttet blive udbetalt til aktionærerne.
Læs også: Jyske Bank kursmål.
Gratis investeringsplan
(reklame)
Gør som +85.000 andre, og bliv klogere på dig selv som investor med en gratis investeringsplan👈 hos Norm Invest, der sikrer, at din investering bliver baseret på dig, din tidshorisont og dine behov.
Jyske Bank udbyttehistorik
På nedenstående tabel fremgår Jyske Banks udbytte de seneste seks regnskabsår. Derudover er indtastet selskabets udvikling i resultatet per aktie. Bemærk at det ordinære udbytte for regnskabsåret 2023, som udbetales i 2024, i skrivende stund endnu ikke er godkendt på generalforsamlingen.
Regnskabsår | Udbytte per aktie | Resultat per aktie |
---|---|---|
2023 | 7,78 kr. (+7,78 kr. i ekstraordinært udbytte) | 89,3 kr. |
2022 | 0 kr. | 55,4 kr. |
2021 | 0 kr. | 42,4 kr. |
2020 | 0 kr. | 19,8 kr. |
2019 | 0 kr. | 29,0 kr. |
2018 | 11,7 kr. | 28,2 kr. |
Kilde: Jyske Bank årsrapport.