Aktieskatten har i februar 2024 været et politisk tema i forlængelse af regeringens iværksætterudspil, hvilket er relevant for alle os, der investerer.
Normalvis er politik ikke et emne, der tages op på vores kanaler, men når det kommer til aktieskatten, er det centralt for alle os, der investerer. Derfor synes jeg også det er spændende at følge den offentlige debat, hvor særligt Moderaterne har sat aktieskatten på dagsordenen.
Moderaterne foreslog op til det seneste valg, at aktieindkomstskatten skulle sænkes fra henholdsvis 42% til 30% og fra 27% til 10%. Progressionsgrænsen er i 2024 på 61.000 kroner. Moderaterne ønsker som en del af regeringens iværksætterudspil at sænke skatten på aktier. Venstre ser ligeledes mulighed for at sænke aktiebeskatningen, mens Socialdemokratiet har åbnet for at se nærmere på det.
På trods af at Socialdemokratiet tidligere har ønsket at hæve aktieskatten til 45% fra nuværende 42%, er de nu åbne for at se på en lettelse. Det skyldes at blandt andet aktieavancebeskatning, fantomskat og lagerbeskatning er blevet nævnt af flere interessenter som hæmmende for et stærkt iværksættermiljø. Det er blandt andet Foreningen af Børsnoterede Vækstvirksomheder, der har kæmpet denne kamp. Dermed er de tre regeringspartier enten enige om at sænke skatten på aktier eller se nærmere på mulige ændringer af rammevilkår.
Læs også: 17-årige Oliver vil have en formue på 200.000 kr. denne sommer.
Gratis investeringsplan
(reklame)
Gør som +85.000 andre, og bliv klogere på dig selv som investor med en gratis investeringsplan👈 hos Norm Invest, der sikrer, at din investering bliver baseret på dig, din tidshorisont og dine behov.
Modstandere af sænkelse af aktieskatten
Alt imens de tre regeringspartier er åbne for at se på ændringer, har flere andre partier samt Fagbevægelsens Hovedorganisation udtrykt skepsis om disse skattelettelser. Formanden for Fagbevægelsens Hovedorganisation, Morten Skov, har på X skrevet, at det både er stærkt ulighedsskabende og dyrt, og at en meget stor andel vil gå til top-1-pct. i samfundet. Samtidigt er det ikke målrettet iværksætteri ifølge Morten Skov.
Heller ikke hos brancheforeningen Danske Iværksættere, mener man, at en lavere aktieindkomstskat vil gøre det store for iværksættervirksomheder i landet. Det samme mener man hos SF, hvor skatteordfører Sigurd Agersnap har kaldt det iværksætterwashing at sænke skatte på aktier, og mener, at regeringen pakker generelle skattelettelser ind i iværksætterpolitikken.
Både Dansk Industri og Dansk Erhverv mener dog, at ændringer for aktieskatten vil hjælpe danske iværksættere. For at forstå dette, skal man gå et spadestik dybere end blot at se på aktieindkomstskatten. Der er nemlig nogle generelle vilkår, der har resulteret i, at nogle af landets modige og dygtige iværksættere, der har valgt at børsnotere sin virksomhed, er endt med en millionstor skattegæld som følge af et lagerprincip.
I medierne har flere iværksættere og topchefer været fremhævet som eksempler på personer, der er blevet ramt af ”skatten fra helvede”. En af disse er Niels Buus, som er tidligere administrerende direktør for børsnoterede Gomspace. Til Berlingske har han fortalt, hvorfor han skal betale 22 mio. kroner i skat for aktier, der kun er 1,6 mio. kroner værd. Det er et godt eksempel på, at der er noget grundlæggende forkert i skattevilkårene, hvilket holder iværksættere væk fra at lade sig børsnotere, mens det skaber en ond spiral, hvor nuværende vilkår kan tvinge ejerne til at sælge aktier for at dække en skatteregning, hvilket i sidste ende kan påvirke os private investorer, da insidersalg ikke er positivt.
Ændrede rammevilkår eller lavere aktieskat?
Det kan hurtigt blive meget teknisk, når man kigger på disse skattevilkår, og hvorfor de er en hæmsko for børsmarkedet. Men jeg tror, at det særligt er på det område, at Socialdemokratiet ønsker at lave forandringer. Det er positivt for iværksættere at ændre disse rammevilkår, men i sidste ende også for den normale private aktionær og for vækstmulighederne i Danmark. Et velfungerende børsmarked medvirker til flere arbejdspladser, og på sigt forhåbentligt øget eksport og vækst.
For den private aktionær er aktieskatten dog mere håndgribelig at tage fat i, da vi her kan se en direkte besparelse. Det er sandsynligvis også derfor, at vi ikke har set rammevilkårene omtalt mere i debatten, da de i sidste ende nok er mindst lige så vigtige for de politiske partier og organisationerne, men kan være temmelig indviklede at forstå.
Blandt de andre partier har eksempelvis Rasmus Jarlov fra Det Konservative Folkeparti udtalt sig positivt omkring lavere aktieskat på det sociale medie X. Det har ligeledes Steffen Frølund fra Liberal Alliance, mens Pelle Dragsted på den anden fløj (Enhedslisten) ikke overraskende er imod lavere aktieskat. Begge har kommenteret på X.
Jeg synes det er positivt, at denne debat er kommet ind på Christiansborg. Jeg tror samtidig, at man kan finde ret bred enighed om at ændre nogle af de rammevilkår, der skader en stor del af de iværksættere, der lader sin virksomhed børsnotere. Den generelle skat på aktieindkomst skaber dog af gode årsager mere uenighed, da det i højere grad er ideologisk, og særligt Socialdemokratiets holdning til denne er central, da de tidligere har været fortalere for at hæve aktieindkomstskatten, hvor Moderaterne modsat ønsker en markant sænkelse.
