Alm. Brand vil i 2024 udbetale et relativt stort udbytte til sine aktionærer og samtidig løfte sit aktietilbagekøbsprogram til 300 mio. kroner.
Alm. Brand har i dag den 8. februar 2024 offentliggjort årsrapport, og i den anledning løftet sløret for det kommende udbytte i 2024. Alm. Brand har derudover annonceret, at de løfter igangværende aktietilbagekøbsprogram med 100 mio. kroner svarende til 300 mio. kroner.
Alm. Brand har indstillet til at udbetale et udbytte på 0,55 kroner i 2024. I skrivende stund handles aktien i kurs 12,40, hvilket svarer til en udbytteprocent på 4,44%, hvilket jeg personligt anser som en relativ høj udbytteprocent. Det er ligeledes en fremgang fra sidste års udbytte på 0,30 kroner, som fremgår af tabellen nederst.
I 2022 ændrede Alm. Brand sin udlodningspolitik – udbyttepolitik – til en payout-ratio på minumum 80%. Det illustrerer tydeligt selskabets fokus på at prioritere aktionærerne gennem aktietilbagekøb og udbytte. Årets forslåede udbytte på 0,55 kroner per aktie samt aktietilbagekøbsprogrammet svarer til 98% af det korrigerede resultat efter skat, hvorfor udbytter stemmer overens med selskabets udlodningspolitik.
Alm. Brand afholder generalforsamling den 18. april 2024, hvor udbyttet på 0,55 kroner per aktie forventeligt bliver godkendt. Derefter vil udbyttet blive udbetalt til aktionærerne.
Læs også: Alm. Brand kursmål.
Gratis investeringsplan
(reklame)
Gør som +85.000 andre, og bliv klogere på dig selv som investor med en gratis investeringsplan👈 hos Norm Invest, der sikrer, at din investering bliver baseret på dig, din tidshorisont og dine behov.
Alm. Brand udbyttehistorik
På nedenstående tabel fremgår udviklingen i Alm. Brands udbytte de seneste seks regnskabsår. Bemærk at udbytte for regnskabsåret 2023, som udbetales i 2024, i skrivende stund endnu ikke er godkendt på generalforsamlingen.
Regnskabsår | Udbytte per aktie |
---|---|
2023 | 0,55 kr. |
2022 | 0,30 kr. |
2021 | 2,26 kr. |
2020 | 4,00 kr. |
2019 | 3,00 kr. |
2018 | 3,00 kr. |
Kilde: Alm. Brand regnskab.