I april sidste år delte jeg den første artikel om 14-årige Bertram, der allerede dengang kunne investere 2.000 kroner om måneden.
Bertram havde dengang en portefølje på ca. 30.000 kroner, og her hvor Bertram nærmer sig sin 15 års fødselsdags, er denne portefølje mere end fordoblet. På trods af sin meget unge alder har Bertram altså allerede opbygget en portefølje, som selv mange i 20’erne slet ikke har opnået endnu.
Det er dog heller ikke sket uden arbejde. Bertram arbejder to gange ugen i en blomsterbutik, og er ved at skabe en tradition for at vaske biler, når ellers vejret tillader det. I dag er det desværre for koldt til at vaske biler, hvorfor Bertram ikke får indtægter derigennem på nuværende tidspunkt. Når det begynder at blive varmere, er planen dog at genoptage bilvaskeriet, hvilket forventeligt vil løfte Bertrams investeringer væsentligt.
Gratis investeringsplan
(reklame)
Gør som +85.000 andre, og bliv klogere på dig selv som investor med en gratis investeringsplan👈 hos Norm Invest, der sikrer, at din investering bliver baseret på dig, din tidshorisont og dine behov.
Mål om 100.000 kroner i 2024
Bertram, der fylder 15 år til februar, havde i 2023 en målsætning om at have investeret 35.000 kroner ved udgangen af året. Denne målsætning blev senere løftet til 50.000 kroner, hvilket også blev en realitet. I dag har Bertram en samlet formue på ca. 80.000 kroner, hvor omkring 12.000 kroner er kontant og de resterende midler er placeret på aktiemarkedet.
I 2024 er målet at løfte investeringerne til 100.000 kroner, hvilket er meget imponerende taget Bertrams alder i betragtning. I dag investerer Bertram 1.000 kroner om måneden, men han regner med at gennemsnittet for året løber op i 2-3.000 kroner om måneden, da han kan investere væsentlig flere penge i den periode, hvor han vasker biler.
Porteføljen er i dag fordelt mellem fonde og enkeltaktier. Ca. 43% er investeret i Danske Inv Global Indeks AKK, hvor den akkumulerende fond giver ham mulighed for at udnytte kapitalindkomsten rent skattemæssigt. Derudover er ca. 19% investeret i S&P 500, 13% i Ambu, 4% i ALK, 4% i Eolus Vind og 1% i Benson Hill, mens der også er en kontant beholdning. Størstedelen af porteføljen er altså placeret i fonde for at skabe en diversificeret bund, mens en mindre del er spredt ud på enkelte aktier, som Bertram ser potentiale i.
Praktik hos Nordnet
En af de ting Bertram går meget op i, og forsøger at dygtiggøre sig omkring, er aktieanalyse. Det har også medvirket til, at aktieanalytiker i dag er et af Bertrams drømmejobs. Dette bliver han måske meget klogere på, når han i 8. klasse har sikret sig en praktikplads hos Nordnet.
Finansverdenen er ikke den nemmeste branche at finde en praktikplads, når man i folkeskolerne har erhvervspraktik, hvorfor det er godt gået af Bertram og ikke mindst dejligt, at Nordnet ønsker at hjælpe unge, ivrige og nysgerrige aktieinteresserede som Bertram, der begyndte med at investere som 11-årig.
Hvis du ligesom Bertram drømmer om en erhvervspraktik i finansbranchen, kan du overveje først at undersøge din familie og generelle netværk, og om nogen arbejder inden for denne verden. Dernæst kan du forsøge at kontakte handelsplatforme, investeringsselskaber, banker eller endda nogle af de børsnoterede selskaber, som har meget arbejde ved at være børsnoteret. Mange af aktørerne sidder dog med følsomme oplysninger, hvorfor min fornemmelse er, at de er blevet væsentligt mere forsigtige med at tage imod erhvervspraktikanter. Derfor handler det om at undersøge mulighederne, og derefter sende en masse ansøgninger afsted.
Jeg er glad for, at Bertram igen ville give en status på sin investeringsrejse, der er et tydeligt eksempel på, hvorfor det kan betale sig at starte med at investere i tidlig alder.
Tjen penge online
(reklame)
Tjen penge online ved at besvare spørgeskemaundersøgelser gennem YouGov👈. Du kan besvare spørgeskemaer på både telefonen og computer, enten når du er på farten, eller når du er hjemme.
Jeg tror Bertram er mit nye idol!
Jeg husker tydeligt den første artikel om Bertram, hvor jeg også blev blæst bagover af ren begejstring! Sikke et engagement i sådan en tidlig alder – jeg er sikker på, at han nok skal nå sit mål om at blive aktieanalytiker. Sikkert også én af de bedste indenfor området😁
Tak for opdateringen, Bertram!
Enig – han er sej!! 😀