Topdanmark har i dag den 23. januar 2024 offentliggjort sin årsregnskabsmeddelelse, og i den anledning præsenteret årets udbytte.
I dag den 23. januar 2024 har Topdanmark offentliggjort årsregnskabsmeddelelse. I denne forbindelse har selskabet præsenteret sit forslag til årets udbytte. Selvom udbyttet er for regnskabsåret 2023, udbetales det i 2024 efter generalforsamlingen.
I årsregnskabsmeddelelsen fremgår det, at Topdanmark ønsker at udbetale et udbytte på 11,5 kroner per aktie. Det er væsentligt lavere end udbyttet de seneste år, hvilket fremgår af tabellen nederst i artiklen. I skrivende stund handles aktien i kurs 306, hvorfor udbyttet svarer til en udbytteprocent på 3,76%, hvilket er en ganske pæn udbytteprocent.
På Topdanmarks hjemmeside fremgår selskabets udlodningspolitik. Her beskriver Topdanmark, at deres udlodningspolitik har til formål at distribuere overskydende kapital tilbage til aktionærerne. Bestyrelsen har vedtaget en udlodningspolitik, hvorefter udlodning vil foregå i form af en årlig udbytteudbetaling. Udbetaling af udbytte vil ske umiddelbart efter godkendelsen på den ordinære generalforsamling. Udbyttet vil svare til en payout-ratio på mindst 70 %.
Årets forslåede udbytte på 11,5 kroner per aktie svarer til en payout-ratio på hele 98,4%, og stemmer således overens med selskabets udlodningspolitik. Payout-ratioen beskriver, hvor meget selskabet udbetaler af sit overskud. En payout-ratio på 100% betyder dermed, at udbyttet størrelse svarer til det samme som hele overskuddet, hvilket Topdanmark altså er tæt på i år.
Topdanmark er dermed en aktie med stort fokus på udbytte, hvilket også fremgår af historikken. Generalforsamlingen afholdes den 23. april 2024, hvor udbyttet forventeligt vil blive godkendt og derefter udbetalt til aktionærerne.
Læs også: Danske udbytteaktier 2024.
Gratis investeringsplan
(reklame)
Gør som +85.000 andre, og bliv klogere på dig selv som investor med en gratis investeringsplan👈 hos Norm Invest, der sikrer, at din investering bliver baseret på dig, din tidshorisont og dine behov.
Topdanmark udbyttehistorik
På nedenstående tabel fremgår Topdanmarks udbytte de seneste syv år.
Regnskabsår | Udbytte per aktie |
---|---|
2023 | 11,5 kr. |
2022 | 31,0 kr. |
2021 | 34,5 kr. |
2020 | 20,0 kr. |
2019 | 17,0 kr. |
2018 | 15,0 kr. |
2017 | 19,0 kr. |
Tjen penge online
(reklame)
Tjen penge online ved at besvare spørgeskemaundersøgelser gennem YouGov👈. Du kan besvare spørgeskemaer på både telefonen og computer, enten når du er på farten, eller når du er hjemme.