Mærsk vil offentliggøre årsregnskab den 8. februar 2024, hvor vi får løftet sløret for det kommende udbytte.
Mærsk har fået meget opmærksomhed de seneste uger som følge af uroen i Det Røde Hav, hvor flere containerrederier er blevet beskudt af Houthi-bevægelsen i Yemen. Det har fået fragtraterne til at stige, så de nu er mere end fordoblet.
Personligt har jeg gennem det seneste halve år løbende delt et estimat for det forventede udbytte i 2024. Det jeg har til dels delt, da jeg selv har aktier i Mærsk, og derfor følger selskabet med interesse, mens det er vigtigt at understrege, at Mærsk ikke kan fastholde de ekstraordinære udbytter fra 2022 og 2023, da situationen i dag ser helt anderledes ud, selvom aktien f.eks. på Nordnet står opgjort til en udbytteprocent på +30%.
Mit udbytteestimat er fra starten af november til i dag den 19. januar 2024 blevet løftet en smule. Det skyldes, at konsensus-estimaterne fra analytikerne er løftet. Mærsk guider selv med et EBIT på 3,5-5,0 mio. kroner, hvor analytikerne venter et resultat på ca. 3,9 mio. kroner og et nettoresultat på ca. 3,7 mio. kroner.
Mærsk har en udbyttepolitik, hvor de stræber efter at udbetale 30-50% af overskuddet som udbytte. Estimerer vi selskabets udbytte i 2024 baseret på analytikernes forventninger til resultatet, og at Mærsk udbetaler 40% af overskuddet som udbytte svarende til midten af selskabets politik, svarer det til, at vi kan forvente et udbytte på ca. 580 kroner per aktie med nuværende valutakurser. Mit udbytteestimat fra november indikerede et forventet udbytte på ca. 550 kroner, hvorfor det altså er blevet løftet en smule.
Det er vigtigt at bemærke, at dette alene er et estimat, hvilket indebærer stor risiko, og med stor sandsynlighed vil afvige fra det endelige resultat. Lav altid din egen research. Jeg har aktier i Mærsk, og deler alene dette som inspiration, og skal ikke anses som en anbefaling til hverken at købe eller sælge aktier i Mærsk.